Læsetid: 2 min.

Gift i grundvandet så langt øjet rækker

11. april 2000

Der tegner sig et dystert billede af det danske grundvand ved afslutningen af forskningsprogram om nedsivende sprøjtegifte

"Problemerne vil ikke blive løst i historisk tid."
Det siger Anders Bækgaard, bekymret direktør i Danske Vandværkers Forening, om den omfattende forurening af det danske grundvand med sprøjtegifte og sprøjtegiftrester.
Anders Bækgaard deltog mandag i den faglige afslutningskonference, der sætter punktum for det forskningsprogram om sprøjtegifte i grundvandet, der for nogle år siden blev indledt under Det Strategiske Miljøforskningsprogram.
Ved grundvandsovervågningen er der i perioden 1989-98 fundet en eller flere sprøjtegifte i 30 procent af grundvandsprøverne - i 10 procent i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand. Tilsvarende har vandværkerne ved deres egne kontrolmålinger af drikkevandsboringer fundet sprøjtegifte i knap 23 procent af boringerne. Ved de seneste målinger i 1998 var grænseværdien for drikkevand overskredet i 12 procent af vandværksboringerne.

74 sprøjtegifte
I alt er der under de landsdækkende målinger fundet 74 forskellige slags sprøjtegifte eller deres nedbrydningsprodukter i grundvandet, for 69 stoffers vedkommende i koncentrationer over grænseværdien.
Det allermest anvendte ukrudtsmiddel herhjemme, Roundup med aktivstoffet glyphosat, er inden for de allerseneste år fundet på fire forskellige lokaliteter.
"Det kedelige resultat af vores undersøgelser er, at mange af pesticiderne ikke nedbrydes i grundvandet," siger lektor på Danmarks Tekniske Højskole Hans-Jørgen Albrechtsen, projektleder for forskningsprogrammet 'Pesticider og Grundvand'.
De sidste fire år har han sammen med 70 forskere fra universiteter og andre forskningsinstitutioner sat fokus på sprøjtemidler og grundvand.
Hans-Jørgen Albrechtsen mener, at man på baggrund af den nye viden må ændre reglerne for godkendelse af sprøjtemidler, idet man i dag har som kriterium for godkendelse, at sprøjtegiften ikke må kunne nå frem til grundvandet.

Giftens genveje
Forskerne har leveret bevis for, at pesticiderne langt fra altid siver langsomt ned gennem jorden eller nedbrydes på vejen. Giftene kan f.eks. skyde genvej og nå de øvre grundvandslag via rodkanaler og sprækker i jorden.
"Hvis et sprøjtemiddel når frem til grundvandet, må man kræve, at det nedbrydes der," siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
Derved lægger han op til, at man ved fremtidige godkendelser af sprøjtegifte anlægger en ny praksis og vurderer, hvilke stoffer der nedbrydes, og hvilke der ikke gør, når først de er nået ned til grundvandet.

Utilgængelig teknologi
Anders Bækgaard, Danske Vandværkers Forening, mener, vi kommer til at vænne os til at bruge drikkevand hentet fra forurenede kilder, men efterfølgende renset for giftstoffer.
Problemet er, at teknologien til at rense vandet for giftrester ikke er tilgængelig i tilstrækkeligt omfang.
"Vi ved ikke præcis, hvor effektive kulanlæg er over for de forskellige pesticider," siger vandværksformanden, der efterlyser fortsat forskning på området.
Anders Bækgaard kritiserer, at pengene til forskningsprojektet i pesticider og grundvand nu er løbet ud, uden at der samtidig - som lovet - er overført penge til videre forskning på de enkelte forskningsinstitutioner.
Regeringen afsatte i 1996 i alt 50 millioner kroner til det fireårige, nu afsluttede forskningsprogram 'Pesticider og Grundvand'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu