Læsetid: 3 min.

Glemmer du...

1. april 2000

Radio og tv

Det er snart mange generationer siden, men de, der var til stede i studiet og foran skærmen, glemmer det aldrig. Den dag i bogprogrammet Bazar, da Michael Strunge sagde, hvad han mente, om Lola Baidels digte. Helt naturligt ville ugens Bestseller indlede sit jubilæumstilbageblik med netop den scene, men den fandtes ikke i DR's arkiver. Det var der faktisk stort set ingen af Bazar-udsendelserne, der gjorde. De blev, sagde Jens Winther, der var programmets studievært, tapet på specielt brede bånd. Så brede at de fyldte for meget. Så ud røg godt 200 forfattere live. Lovstridigt, mente Winther, i hvert fald tankevækkende.
Strunge og Pia Tafdrup i direkte konfrontation med 70'er poesiens to store elskovsfølere, Baidel og Bjørnkjær. Alle fire i tidens kostumer. Vi fik det alligevel, i en privat VHS-kopi.
Bølgerne går endnu, og folk stimler med jævne mellemrum sammen for at se dem bølge. Strunge er her ikke længere. Ved den her lejlighed gjorde han sig husket, ikke så meget fordi han sagde noget, mere fordi han sagde, hvad han mente. Det er altid godt fjernsyn, sagde Jens Winther. Det er også derfor, der findes så meget dårligt fjernsyn, mere og mere af det. Der er jo ikke nogen, der siger, hvad de mener. Måske fordi de ikke mener noget, måske fordi der i infotainment altid er en ret betydelig risiko forbundet med at mene noget i offentlighed, hvor folk kan høre det. Måske bare fordi det bliver klippet væk.
Bøger er ikke særlig godt fjernsyn, men mennesker er, og i de andre to hedengangne bogprogrammer, vi fik lidt tilbageblik i, var det først og fremmest studieværterne, det handlede om. Den altid entusiastisk arbejdende Johannes Møllehave og den ideologisk besatte Jørgen Thorgaard.
Klippene var valgt af to tv-anmeldere fra Politikens hus, en fra hver af husets to aviser. De sad hver for sig sammen med Bestseller-værten, to og to stirrende ind i et kamera. Det samme gjorde Jens Winther og Johannes Møllehave, mens Jørgen Thorgaard af naturlige årsager var fraværende i Bestseller-studiet. Kun Møllehave syntes at føle sig utilpas ved den opstilling.

Den slags er jo for øvrigt under hastig forandring til fortid og dermed glemsel. På en af ugens Deadlines havde Poul Smith hentet direktøren for Zentropas nye tv-kanal i studiet til en samtale.
Det virkede ikke, som om Poul Smith var helt klar over, at hans samtalepartner faktisk sad og afsagde en dødsdom over det stenalder-tv, der for tiden bliver lavet medieforlig om. Zentropa-manden, lillebror Aalbæk, gav en medrivende indføring i, hvordan man vil sende tv på internet direkte til 266 lande. Når man altså har fået produceret nogen programmer, der kan sendes. I alle de 266 riger og lande, hvorhen Zentropa på bredbånd for, vil hvem som helst så kunne downloade nøjagtig, hvad hun eller han gerne vil have. Og det bliver lidt af hvert, forsikrede programdirektøren. Med det rigtige modem kan man så se det i fuld billedkvalitet hjemme på sin skærm.
Det lyder som en udvidelse, måske en bevidsthedsudvidelse ligefrem, men den bliver stærkt indskrænket af sådan noget som at alle programmer skal sendes på engelsk. Det udelukker jo litteraturprogrammer, med mindre man kun vil sende den engelsksprogede litteratur. Det synes også at udelukke det lokale, eller en stedsfiksering af nogen som helst slags.

Det udelukker, som internet i det hele taget, langt mere end det drager ind. Når den nære fremtids daytripper begiver sig ind på det brede bånd derudaf, vil det ikke være som i gamle dage, da man ind imellem kunne opleve, at en aller anden blev derude og aldrig kom hjem fra Syrevej. Fra nettet vil ingen kunne vende tilbage, for der vil snart ikke være noget at vende tilbage til. Flere tusinds års erfaring vil være glemt, fordi den ikke findes i verden længere, altså virtuelt.
Det kan imidlertid også lade sig gøre at gå den anden vej, selv om det ikke er så smart, og der er betydeligt færre job. DR gør det lidt for tiden med deres jubilæumskavalkade, hvor et vist antal seere forleden heldigvis gav os et gensyn med Gasolin i noget, der hed Lørdagshjørnet.
Først gør de os store, så slår de os ihjel, mente Franz Beckerlee om medierne. Og Kim Larsen gjorde kort proces med den griskhed, der allerede dengang drev de fleste.
Det var dengang, man kunne have det sådan, som Guru Mogensen skrev, at "Kloden drejer stille rundt".
Det gør den stadig, alligevel, og hvis du har glemt det, kan du finde det - sammen med alle de gamle Bazar-programmer - på Echelon.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her