Læsetid: 2 min.

Græsk gyser

7. april 2000

*Det er de nye, unge vælgere, som kan afgøre resultatet, når grækerne søndag vælger nyt parlament. Meningsmålingerne spår nemlig næsten dødt løb mellem den socialdemokratiske ministerpræsident Costas Simitis og hans konservative rival Costas Karamanlis. Nye midler må tages i brug for at tiltrække de unge. Information sætter fokus på den græske valggyser.

Fakta
Grækernes valg
Næsten ni millioner grækere kan stemme på søndag. De kan vælge mellem 16 partier. De fem vigtigste er:

*PASOK - Det regerende socialist- eller socialdemokratiske parti, som er ledet er ministerpræsident Costas Simitis.
PASOK har domineret Grækenlands politiske liv siden det kom til magten første gang i 1981. Kun fra 1990-93 har de været oppositionsparti.
Den 64-årige Simitis tog over som leder af PASOK i 1996 efter den nu afdøde Andreas Papandreou. Med Simitis ændrede
PASOK politik fra Papandreous rundhåndede finanspolitik til delvist ØMU-dikterede privatiseringer og en stram finanspolitik. Grækenland forventes nu at blive det 12. land, som kommer med i ØMU'en fra starten næste år.

*NEA DIMOKRATIA - Det konservative oppositionsparti har været plaget af interne stridigheder efter talrige valgnederlag til PASOK. Men den nuværende leder, 43-årige Costas Karamanlis har bedre kort på hånden. Som nevø til den tidligere ministerpræsident og senere præsident Contantine Karamanlis. Partiet ligger side om side med PASOK i meningsmålingerne, og det står for endnu hurtigere privatiseringer end regeringspartiet.

*KKE - Kommunistpartiet er Grækenlands ældste parti og scorer normalt fem-seks procent af stemmerne. Det er blandt de sidste 'rigtige' marxistisk-leninistiske partier i Europa. Partiet ledes af Aleka Papariga, en 55-årig kvinde, der taler imod græsk medlemskab af EU og
NATO. KKE afholdt massedemonstrationer mod USA's præsident Bill Clintons besøg i landet sidste år og er stærkt imod, at NATO-soldater og materiel passerer gennem Grækenland på vej til Kosovo.

*SYNASPISMOS - En venstrekoalition af tidligere såkaldte euro-kommunister og grønne. Partiet kæmper for at komme over spærregrænsen på tre procent. Partileder er Nikos Kostandopoulos, 53. Han er en af de mest populære politikere i Grækenland.

*DIKKI - En udbryderparti fra PASOK under ledelse af den tidligere finansminister Dimitris Tsovolas. Partiet, der ønsker at fastholde velfærdsstaten i mere traditionel form, kæmper for at komme ind i parlamentet.

Vinderen tager det hele
*Den græske valglov er en af de mest komplicerede i Europa. I første omgang fordeles sæderne proportionelt efter, hvor mange procent hvert parti får. Men for at sikre en regering et absolut parlamentarisk flertal, tager man sæder fra nummer to og deler dem ud til vinderen og til mindre partier. Det betyder, at et parti kan få absolut flertal, blot det vinder med eksempelvis 0,1 procent af stemmerne foran nummer to. Derfor er kampen så hård mellem PASOK og Nea Dimokratia om hver eneste stemme. Det eneste, der tæller, er at blive nummer et.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her