Læsetid: 2 min.

Fra græsrod til ansat aktivist

27. april 2000

Tiden er løbet fra græsrodsbevægelser med flad struktur og bred målsætning

Moderne rødder
Meget er ændret siden OOA's velmagtsdage i 1970'erne og starten af 1980'erne. Dengang havde atomkraftmodstanderne 20.000 støttemedlemmer og 170 lokalgrupper over hele landet. Og folk i titusindvis mødte op, når OOA kaldte til demonstration.
I dag, hvor OOA meddeler, at de stopper, er der blot en tiendedel støtter tilbage, og lokalgrupperne kan tælles på én hånd.
"Der er kun en mikroskopisk basis for at lave traditionelt græsrodsarbejde i dag," siger Tarjei Haaland, som var med til at starte OOA i 1974.
Undersøgelser viser, at folk organiserer sig i det nære liv, hvor de har en fornemmelse af, at de umiddelbart har indflydelse. Kræfterne lægges f.eks. i beboerforeningen, på arbejdspladsen og i børnenes skole.
Demokratiforsker Eva Sørensen fra Roskilde Universitetscenter mener, at folk i dag er mere interesserede i at deltage på en måde, der kan indgå som en naturlig del af deres hverdag. Græsrødder er blevet til 'hverdagsmagere'.
"Det, de engagerer sig i, skal være meget konkret, og der skal være umiddelbare resultater af arbejdet," siger Eva Sørensen.

Komplicerede sager
Denne resultatorienterede ad hoc-aktivisme ligger langt fra OOA og andre traditionelle græsrodsorganisationers mere ideologiske og langsigtede engagement.
Dette ses også i måden, mange miljøorganisationer har indrettet sig på.
Tarjei Haaland, som var medstifter af OOA, har selv bevæget sig fra frivillig græsrod til lønnet aktivist. Fra 1974 til 1992 brugte han al sin fritid på arbejdet med at oplyse om og kæmpe imod atomkraft. I dag er han ansat i Greenpeace.
"Man må erkende, at sagerne bliver mere og mere komplicerede, og man skal være godt klædt på for at kunne matche embedsmænd og industri," siger han.
"Det arbejde, jeg laver i dag, ville slet ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg ikke var ansat fuldtids. Det forklarer, hvorfor det er de færreste, der kaster sig ind i græsrodsarbejde. Man kan dog ikke konkludere, at folk er mindre interesserede i miljøspørgsmål. Men de stiller sig ikke længere frivilligt til rådighed. Det rækker fritiden ikke til."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her