Fagbevægelsen har besvær med at rekruttere medarbejdere i de nye internetvirksomheder. Aktieoptioner tæller højere end barselsorlov. Endnu
Succes og fiasko
Arbejdsrytmen er hæsblæsende. De unge IT-medarbejdere arbejder ofte til langt ud på natten, men også til en løn, som deres jævnaldrende knap nok drømmer om.
Medarbejderne i internetvirksomhederne er ofte unge, ufaglærte og eventyrlystne. De opfatter fagbevægelsen som en dinosaurus af beton, der symboliserer alt det kedelige, kollektive overenskomster og faste arbejdstider, som går dårligt i spænd med den nye internet-økonomi.
For internetnørderne handler fremtiden ikke om hverken pensionsopsparinger eller barselsorlov, men derimod om at indløse aktieoptioner til den store lottopræmie. Alligevel forsøger fagbevægelsen at mane til besindighed:
"Det kan godt være, at det virker attraktivt for nogle unge, at man får gratis pizza og cola. Men det afgørende er, at man også sørger for at få en klar ansættelseskontrakt, hvori løn og arbejdstid er nøje beskrevet," siger Finn Hansen, sekretariatschef i HK Samdata.
"Jeg forstår ikke rigtig, hvad folk har tænkt sig at gøre, hvis virksomhederne pludselig går konkurs, og medarbejderne ikke er organiseret. Jo mere guldgraverstemning, der er i branchen, jo større behov har medarbejderne da for at være fagligt organiseret, hvis bøtten pludselig vender." .
For meget vind
Fagbevægelsens grundlæggende problem er, at internetbranchen i dag har så meget vind i sejlene, at efterspørgslen efter kvalificeret og initiativrig arbejdskraft stiger eksponentielt.
Flere danske internetvirksomheder har været tvunget til at nedjustere deres aggressive ekspansionsplaner, fordi de slet ikke kan hverve tilstrækkeligt med nye medarbejdere. Kampen om de dygtigste IT-medarbejdere bliver udkæmpet med mange andre midler end høje lønninger.
"Jeg oplever, at vores medarbejdere bruger rigtig meget tid herude. Men ofte er det, fordi de har det godt her. Der er mad, høj jazzmusik og så videre. Og det gør, at folk ofte hænger ud herude. Det er ikke noget, vi har planlagt. Vi forsøger ikke med gustent overlæg at snøre medarbejderne til at blive. Det er simpelthen fordi, de kan lide at være her. Og det synes jeg, de skal have lov til," siger direktøren for den danske afdeling af den svenske succesvirksomhed FrämtidsFabrikken, Tim Frank Andersen.
"Som virksomhedsleder handler det i dag mere om at holde på medarbejderne end at tjene penge. Eller rettere: Det ene kommer nødvendigvis før det andet."
"Vi opbygger hele organisationen omkring medarbejderne, giver dem ejerandele, aktieoptioner og supergode vilkår. Og vi gør det ikke kun, fordi vi har lyst, men simpelthen fordi vi er nødt til det. I fremtiden er det medarbejderne, der sidder i sadlen."
Marx fik ret
Tim Frank Andersen mener, at Marx fik ret, da han talte om, at arbejderne ville overtage produktionsmidlerne.
"I dag ejer arbejderne produktionsmidlerne, for det eneste, der gør en forskel i moderne virksomheder, er den kreative kraft, som arbejderne besidder".
"Vi er nødt til at gøre det, vi gør," siger Tim Frank Andersen.
"Vores medarbejdere er i gennemsnit 28 år. Derfor går vi et veritabelt babyboom i møde. Vi er derfor i gang med at planlægge, hvad vi gør i den situation. For én ting er sikker. Hvis vi begyndte at fyre løs på grund af graviditet, så ville alle 1.700 medarbejdere være ude af døren i en fart."
Internetbranchen i Danmark er præget af en underskov af små virksomheder, der endnu ikke tjener penge. De fleste internetvirksomheder forventer at kunne blive en del af det enorme vækstboom, som bl.a. svenskerne oplever i dag.
Antallet af globale kæmpesucceser vil dog næppe blive voldsomt meget større end antallet af fiaskoer. EDB-branchens fagforening PROSA har allerede oplevet mange problemer med useriøse og uerfarne arbejdsgivere blandt de nye internetvirksomheder.
Problemerne opstår bl.a., når virksomhederne vokser enormt i løbet af kort tid, og de unge virksomhedsledere ikke formår at opbygge en organisation, der kan håndtere alle de opgaver, der er forbundet med at styre store virksomheder:
"De unge medarbejdere lever i virksomhederne, og føler ikke behov for folk udefra. Men ofte bliver resultatet en lav løn med gyldne fremtidsforventninger. Men de kan hurtigt blive skuffede. Selvom man læser mange succeshistorier i pressen, så findes der også mange fiaskoer inden for internetbranchen," siger Niels Bertelsen, næstformand i PROSA.
"Nogle virksomheder i internetbranchen lever mest fra hånden til munden, og nogle medarbejdere har derfor problemer med at få udbetalt løn. På et eller andet tidspunkt kommer folk dog i tanke om, at der jo findes noget, der hedder en fagforening. Men de unge medarbejdere i internetbranchen henvender sig oftest først, når problemerne allerede er opstået. Og så er det jo for sent."
Flydende arbejdstid
Ifølge fagforeningsfolkene er den danske interbranche præget af mange myter om, hvordan fagbevægelsen rent faktisk fungerer i dag.
"Medejeren af Jubii.dk, Martin Thorborg, har udtalt, at han overhovedet ikke kunne bruge medarbejdere, der er organiseret i fagforeninger, fordi de skal arbejde på bestemte tidspunkter. Men det er simpelthen direkte forkert," siger Finn Hansen fra HK Samdata.
"Selvfølgelig kan vi lave en fleksibel og individuel aftale for et enkelt medlem. Men hvis virksomhederne vil have medarbejderne til at arbejde mere end 37 timer for en almindelig løn, ja så knækker filmen naturligvis. Det er dog ikke noget problem at arbejde mere end 37 timer i en periode og så afspadsere på andre tidspunkter," siger Finn Hansen.
Intet overskud at dele
"Bonusordninger er bestemt ikke nye inden for vores branche. Men problemet med medarbejderaktier er, at de ofte fungerer som en kompensation for en lavere løn," siger Niels Bertelsen fra PROSA, der afviser at udbredelsen af medarbejderaktier er en realisering af fagbevægelsens gamle drøm om økonomisk demokrati.
"Aktieoptioner har ikke nødvendigvis karakter af overskudsdeling. Ofte er aktieoptionerne knyttet til en lav løn i formodning om, at man på et senere tidspunkt kan få en højere løn. Typisk er det heller ikke stemmegivende aktier. Medarbejderne får derfor ikke indflydelse på arbejdspladsen."
Niels Bertelsen minder om, at de fleste internetvirksomheder ikke giver overskud i dag.
"Medarbejderne får først indfriet deres forventning om en stor aktiegevinst, hvis de kan sælge aktierne. Og vi mangler endnu konkrete beviser for, at internetvirksomhederne er så meget værd, som vurderingerne siger i dag".
"De fleste af de fusioner i internetbranchen, der sker i øjeblikket, foregår ved, at virksomhederne bytter aktier, som derefter bindes i en længere periode. Medarbejderne kan derfor ikke sælge aktierne umiddelbart," siger Niels Bertelsen.
"Hvis alle tror, at det er nok blot at få en lav løn med store aktieoptioner, og man så bliver millionær om tre år, så vil de fleste brænde fingrene voldsomt."
