Læsetid: 5 min.

Guldalder på hollandsk

25. april 2000

Rijksmuseet i Amsterdam fylder 200 år og fejrer sig selv med manér

Udstilling
AMSTERDAM - Hvert land sin Guldalder, og i Holland går betegnelsen på 1600-tallet, men det siger næsten sig selv - eller rettere, hvis ikke man er klar over det, må man hellere se at komme en tur til Amsterdam.
Men betegnelsen Guldalder kommer først, når den er overstået, og middelmådighed sætter den i relief og gør den forbilledlig. I Holland var det først i det 19. århundrede, at man døbte 1600-tallet Guldalderen; ligesom også danske kunstnere, som eftertiden kaldte vore guldalderkunstnerne, beundrede og tog ved lære af hollænderne. Og hvis ikke man har vidst det før, så gå til vores egen samling af nederlandsk kunst - eller tag til Amsterdam og se på Pieter Saenredam, Vermeer og Aelbert Cuyp. I øvrigt ser det ud til, at emnet næste år vil blive taget op i en udstilling på Kunstmuseet: "Betydningen af hollandsk Guldalder for danske Guldalder".

Mangfoldighed
31. maj år 1800 åbnede det første Nationale Kunstgalleri i Huis ten Bosch, som havde været den fordrevne statholder, prins Wilhelm af Oraniens residens - nu dronningens.
Få år senere flyttedes samlingen til Amsterdam og fra 1885 har den været huset i det nuværende Rijksmuseum, som blev bygget til formålet.
Det som vises i udstillingen "De Glorie van de Gouden Eeuw" er eksempler på alt det bedste, som Holland kunne præstere; primært malerkunst og grafik, men også skulptur og fajance, møbler, tekstiler, glas, sølv og guld - bl.a. et par perle- og guldbroderede bryllupshandsker, som genkendes i hånden på deres ejerinde i et portræt fra ca. 1622.
Omkring halvdelen kommer fra egne samlinger, resten er hentet overalt, hvor der fandtes supplerende arbejder, idet målet har været et totaloverblik over periodens variationer og høje niveau på alle områder. Derved bliver det spektakulært, men da udstillingen er organiseret i periode, temaer og genrer inviterer den ikke til fordybelse i de enkelte kunstneres produktion. Til gengæld genfindes de i mange forskellige sammenhænge.
Det bliver gensyn og enkeltoplevelser, og selv om 'Nattevagten' er det naturlige omdrejningspunkt, skal Rembrandt jagtes i forskellige grupperinger så som 'Væsentlige kommissioner' (Anatomiscenen), 'Himmel og hav', 'Forbilledlige historier' (Samsons bryllup fra Dresden, som det ville have været fantastisk at se ved siden af Rembrandts Claudius Civilis fra Stockholm bestilt af byen Amsterdam til minde om hollændernes frihedskamp, men så godt skulle det ikke være) og endelig mere koncentreret i salen 'Rembrandt og Frans Hals' med bl.a. det dejlige portræt af Pige i et vindue fra Stockholm.
I flere tilfælde har motivet for udvælgelsen af lån været dikteret af ønsket om at bringe længe savnede værker på visit til Holland, som f. eks. Judith Leysters suverænt smukke billede Den unge fløjtespiller (også fra Stockholm og placeret i afsnittet 'Lys og Skygge'). Hun var en ligeberettiget kvindelig maler, medlem af St Lukasgildet i Haarlem, men blev dog usynlig efter sit giftermål med maleren Jan Miense Molenaer.

Borgerdyder
Mens malerne i det øvrige Europa var engagerede i at portrættere konger og adel, malede hollænderne lige så prægtige billeder til de rige borgere. Og ved at inkludere møbler og andre genstande fra tiden har museet søgt at skabe en fysisk ramme som korresponderer med billedernes interiører.
Borde og skabe med intarsia af perlemor, formidable udskæringer, broderier med perler og guld, enorme blå delftervaser, sølv lånt fra Chatsworth, kandelabre skænket til zar og schogun, alt sammen ting, som glider naturligt ind i billedsammenhængen, og dog er det kun billedkunst, som kan gøre bohave tidløst, f. eks. mælkekanden i hånden på Vermeers Køkkenpige.
Hollandsk kultur gjorde publikum i stand til at påskønne billedernes symbolsprog, både det positive og det moraliserende, som især giver mulighed for saftigt og humoristisk maleri.
1600-tallet var tulipanmaniens periode. Alle investerede i de sjældne, tyrkiske blomsterløg, som rent bogstaveligt kunne koste en bondegård - indtil markedet krakkede i 1637. Og malerne, som først brugte blomsten som symbol på rigdom og skønhed, kunne derefter bruge den som symbol på forgængelighed.

Landskabet
Blomsterbillederne er mange og pragtfulde, og det danske lån af Ambrosius Bosschaerts buket gør sig godt som et eksempel på en fin komposition baseret på studier af forskellige årstiders blomster. Og endnu i dag er og bliver det hollandske blomsterlandskab forbløffende, ikke mindst set fra luften, nu hvor tulipanmarkernes primærfarver ligger Mondrian-agtigt præcist i smalle rektangler mellem grøfterne. Sikken orden!
I 1604 opfordrer Karel v. Mandern kunstnerne til "at gå tur", og efterhånden bliver det lave land med den høje himmel et hovedmotiv, ikke mindst i grafikken, hvor i dag en ny opmærksomhed har samlet sig om Willem Buytewech, som i øvrigt kan have en forbløffende lighed med Lundbye.
Men fra midt i århundredet ændres billedet, og væsentlige lån gør det til en stærk oplevelse. Detroit Institute og Art har udlånt et fantastisk billede, Den jødiske kirkegård, malet af Jacob van Ruisdael i 1660'erne, en fri komposition sat sammen af identificerbare elementer og iscenesat så det batter med spøgelseslys på sarkofager, væltede træer, en gotisk ruin, sol bag skyer og dertil en regnbue. Det suppleres med et lån fra Dublin forestillende Bentheim slot.

Lån og rejselyst
Der er to kataloger, et for maleri, skulptur og kunsthåndværk og et for grafik. Og på de bagerste sider i katalogerne findes et væsentligt og morsomt suplement, nemlig små fotografier af de museer, hvorfra der er opnået lån til udstillingen.
I en kort tekst berettes om de enkelte museers og deres samlingers historie og deres indhold af nederlandsk kunst og kunstindustri samt en omtale af hovedværkerne. Og under hvert museum vises huskebilleder af lånene. Det er her, man skal finde provenence og litteraturhenvisninger til de enkelte værker.
Der er meget at hente med så mange sammenbragte børn, både gensyn og uventede møder mellem beslægtede. Det er en pragtfuld udstilling, men man spekulerer på, hvor berettiget den er i en tid, hvor mennesker rejser verden tynd. Skal kunstværker med flere århundreder på bagen stadig følge med - eller burde de ikke snart få lov til at blive på de museale kultsteder med mindre der er tale om klart definerede særudstillinger.

*De Glorie van de Gouden Eeuw. Nederlandse kunst uit de 17de eeuw - The Glory of the Golden Age. Painting, Sculpture and Decorative Art - Rijksmuseum, Amsterdam. Dgl. 10-17. Til 17. aug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu