Læsetid: 3 min.

Historien fortalt fra hjørneværelset

14. april 2000

Det forgangne århundrede fortalt af Benitto Scocozza gennem et kyndigt udvalg af Politikens forsider - men som presse-historie er det skuffende læsning

BOGTILLÆG/ANDEN SEKTION
Forsidestof
Der er åbenbart gået mode i gamle aviser. Udgivelsen af besættelsens og efterkrigsårenes pressepublikationer har været en succes. I autentisk udstyr kan danskerne for en lille tredivekroner-seddel pr. nummer stifte bekendtskab med et bredt udsnit af den pågældende periodes aviser, plakater, løbesedler m.v., med udgangspunkt i skelsættende begivenheder i ind- og udland. Nu kommer Politikens Forlag med en ny samling: Overskrifter fra det 20.århundrede - Forsider fra Politiken gennem 100 år.
Helt bogstaveligt fra 1. januar 1900 med Holger Drachmanns Kantate ved Grænseskellet: Nittenhundred! - og den halve forside fuld af annoncer - til 31. december 1999, da avisen kunne fortælle, at den Kgl. Ballet i anledning af årtusindeskiftet opførte 3. akt af Napoli på Tivoli-søen. Hvis nogen skulle have glemt navnet på dansk opfindsomhed.
Mellem disse to datoer har historikeren Benito Scocozza med ca. 36.000 forsider til rådighed udvalgt lidt over 200. Det siger sig selv, at denne betydelige begrænsning fremhæver århundredets dynamik på godt og ondt på bekostning af dets hverdag.
Scocozza opvejer i nogen grad denne indbyggede skævhed ved en klar og udmærket forbindende tekst, hvori de skiftende tiders kulturstrømninger i bred forstand identificeres og beskrives. Scocozza har blik for såvel detalje som helhed og kommer ofte til det sidste ved skarpsindighed over for det første.

De gode gamle
For fagfolk er det jo altid lærerigt at konfronteres med fortidens journalistiske stilarter og kultur. Ak hvor forandret!
Sentimentalister og andre mandfolk i branchen vil så sikkert som amen i kirken kagle af fryd over fortidens rigtige journalister, der fulgte historierne til dørs, aldrig holdt fri og ikke skulle hente børn i vuggestuen, men havde hjemmegående kvinder i baglandet til fransk vask og strygning. Der var så sandelig navne dengang: Den Gyldenblonde, Andreas Vinding, Th. Steinthal, Sven Tilge-Rasmussen, Henrik V. Ringsted, o.s.v. Men nøgternt set og i det større perspektiv var skriverierne såmænd ikke bedre dengang.
Snarere var det anderledes. Tag blot ulykkesreportagen, som f.eks. jernbanekatastrofen ved Bramminge i juli 1913, hvor "smarte Filmfotografer vimsede rundt fra Morgenstunden", som det hedder i en i øvrigt temmelig udpenslet grau-historie med afrevne lemmer og søer af blod. Den slet skjulte moralisme om de vimsende fotografer vidner om en længst tilsidesat publicistisk fordring om takt, som journalisten med sine oprivende detaljer altså heller ikke selv lever op til.
Året før Bramminge er Titanic på forsiden, året efter skuddene i Sarajevo. Århundredet har da sat sine skæbnesvangre pejlemærker. Resten af forsiderne er ikke munter læsning, skønt man nådigt forskånes for Hitlers magtovertagelse. Denne nedprioriterede Politiken dengang og anbragte historien på side 5.

Minus pressehistorie
Lay out-mæssigt set passerer over et kvart århundrede, før det moderne look introduceres. Først henimod slutningen af 20'erne bliver fotografiet rammeløst, og avisen ligner så småt, så småt - pudsigt nok efter reformatoren Cavlings afgang og Hasagers overtagelse - i meget store træk den, vi kender i vore dage.
Avisforsider er for en banal betragtning det første bud på historieskrivningen, hvilket som antydet medfører at fejlskøn florerer. Skulle man tro.
I virkeligheden er det forbløffende, hvor relativt præcist og velovervejet skiftende redaktioner gennem tiderne har vægtet hakkelsen i rejsestalden.
Bag disse forsider gemmer sig en pressetradition under stadig omtolkning, en kultur som desværre ikke har interesseret Scocozza nævneværdigt.
Synd at sige, at forfatteren breder sig på det pressehistoriske felt, hvilket er en skam. Som værket nu fremstår, er det et - bevar's indbydende - supplement til den gængse historiefremstilling af vort martrede århundrede. Såfremt presse- og mediedimensionen havde været udgangspunkt eller grundlag, ville publikationen have haft ganske anderledes vægt som kommenteret kildeudgivelse.
Hvem bestemte hvad hvornår? Hvilke økonomiske interesser stod bag Politikens Hus? Hvorledes agerede Politiken i det samlede mediebillede? Ubesvarede spørgsmål, som kun i beskedent omfang opklares ved læsning af husets officielle historie fra 1983, Bo Bramsens to-binds værk: De første 100 år.
Scocozzas gamle aviser er som sagt underholdende og oplysende, ingen tvivl om det, men dybest set bliver man ikke klogere på aviserne og på ophavsmændene, deres vilkår, motiver og konflikter.

*Benito Scocozza: Overskrifter fra det 20. århundrede. Forsider fra Politiken gennem 100 år. 464 s. stort format. ill. (godt 200 avissforsider) 399 kr. Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu