Kan moderne biologi forklare bevidsthedens gåde? Professor i biokemi Bent Foltmann har skrevet en bog om erkendelsens grænser
Biologi
Det er Inge Foltmann, som åbner døren i den rødstensmurede villa på Frederiksberg, men Bent Foltmann, professor emeritus i biokemi fra Københavns Universitet kommer straks springende. Vi sætter os i arbejdsværelset med reoler fra gulv til loft, hvor vintersolen kaster lange skygger gennem rummet.
Vores samtale foregår, medens Foltmann er ved at lægge sidste hånd på bogen Det ufattelige liv - tanker om biologi og erkendelse, som han har benyttet sit otium til at skrive. Bogen udgives i maj, omtrent samtidig med at Foltmann kan fejre sin 75 års fødselsdag.
I en alment tilgængelig form handler bogen om den moderne biologi og dens perspektiver, men bogen har på én gang den bredde og dybde, som gør den til en sjælden fugl på danske breddegrader.
Alsidige interesser
Foltmann har i mange år været en af verdens førende eksperter i mavesaftens enzymer, og det kan være svært at se forbindelsen til den nye bog, som omfatter mange af erkendelsens store problemer.
"Mit videnskabelige arbejde har været meget specialiseret, men anderledes kunne det ikke være. Den foreliggende viden er i dag så stor, at hvis man vil være i front inden for naturvidenskabelig forskning, bliver de fleste nødt til at begrænse sig, og derfor er polyhistorer en mangelvare."
"Men selvom min forskning har været afgrænset, så har den været med til at afdække nogle meget generelle principper inden for biologien. Jeg har desuden fra min tidligste ungdom altid haft en varm interesse for de humanistiske videnskaber.
Foltmann startede som farmaceut i et fabrikslaboratorium, før han ad omveje blev professor i biokemisk genetik ved Københavns Universitet. Dermed har han fulgt udviklingen af moderne biologi på nærmeste hold.
"Den fabrik, hvor jeg blev ansat, var grundlagt omkring 1875. Det, som vi i dag kalder biokemi, eksisterede ikke dengang, men uden at kende enzymernes egenskaber, havde man ved århundredeskiftet ad empirisk vej udviklet en meget effektiv metode til fremstilling af osteløbe."
"Da jeg blev ansat i 1950, arbejdede man stort set med de samme metoder som omkring år 1900. Disse metoder var meget effektive, og jeg har den største respekt for den empiriske indsats, der lå bag disse metoder. Alligevel blev det min opgave at undersøge, om processerne kunne forbedres. Her mødte jeg så den vanskelighed, at osteløbens biokemi stadig var et ukendt land."
"Jeg måtte altså begynde helt forfra med at renfremstille enzymet og kortlægge dets egenskaber. I dette arbejde forskød mine interesser sig mere og mere mod den rene grundforskning. Jeg forlod derfor industrien, og via Carlsberg Laboratorium, Kemisk Afdeling kom jeg til Medical Research Council, Laboratory of Molecular Biology (Cambridge, UK). Da jeg vendte tilbage til Danmark, blev jeg først ansat ved det lægevidenskabelige fakultet, og derpå ved det naturvidenskabelige."
Evolutionens mystik
Titlen på bogen Det ufattelige liv hentyder ikke til videnskabens grundlæggende ufattelighed, men snarere en svimmelhed over omfanget af videnskabelige problemer. Efter at have arbejdet i omkring 50 år med at opklare sammenhængen mellem struktur, funktion og evolution for blot én enzymgruppe, er der ifølge Foltmann
stadig meget, som er uopklaret.
"Men det betyder bestemt ikke, at der skjuler sig en ukendt livskraft i de dybder, som vi endnu ikke har været i stand til at analysere. Men det er et af de tilfælde, hvor vi møder problemernes ufattelige omfang. Når jeg efter så mange års arbejde med én gruppe af enzymer endnu ikke har et fuldstændigt kendskab til deres virkemåde, hvordan skal jeg så gøre mig håb om at fatte virkemåden af alle de levende organismers tusindvis forskellige enzymer og deres integrerede samspil i cellernes stofskifte?"
"Min forskning har været med til opdagelsen af underliggende mønstre i udviklingen af den biologiske evolution. Hvor den klassiske evolutionsteori i første omgang byggede på sammenligninger mellem dyrs ydre former, som førte til udledningen af et formodet slægtskab, så kan vi nu få et langt mere detaljeret billede af slægtskabet ved at sammenligne de molekylære strukturer."
"Traditionelt bruger vi ordet evolutionsteori, men måske var det bedre at sige sammenhængsteori, for vi har nu opdaget en sammenhæng og en lighed, som ingen kunne forestille sig for 50 år siden. En sådan lighed finder vi også blandt nervecellerne og nervesystemerne, som hos mennesket er udviklet, så de kan bære de reaktioner, der opleves som bevidsthed."
Bevidsthedens kraner
I den sidste del af sin bog vover Foltmann en række spekulationer om bevidsthedens natur.
"Den amerikanske kognitionsforsker Daniel Dennett bruger et billede af den menneskelige bevidsthed, som noget, der ikke er blevet til ved hjælp af en himmelkrog, men står på jorden bygget op ved hjælp af kraner. Jeg prøver mig med et bud på, hvordan disse kraner har virket."
"Kort fortalt går jeg ud fra, at alle dyr har et behov for at sanse de omgivelser, de lever i, og for at denne omverdensorientering kan blive omsat til en adfærd, må dyrene på en eller anden måde danne et internt omverdensbillede, som vi kan kalde en omverdensrepræsentation."
"Vi kan påvise, at alle de tre led: Sansning, omverdensrepræsentation og adfærd bæres af reaktioner i nervesystemerne, men vores viden om, hvordan de forskellige reaktioner er koordineret, er endnu meget begrænset, og hvordan dyrene oplever en omverdensrepræsentation, vil vi altid være afskåret fra at kunne undersøge. Derimod er det hævet over al tvivl, at dyrenes nervesystemer danner den omverdensrepræsentation, som er påkrævet for de pågældende dyrs liv. Dette gælder også menneskets hjerne."
Bevidsthedsoplevelsen
"Opfattelse af den teoretiske fysiks mikrokosmos, med kvantespring og hvad dertil hører, har ikke været nødvendigt for menneskets overlevelse. Derfor er vores hjerne ikke indrettet sådan, at vi virkelig kan forstå disse fænomener. Denne viden er opnået, fordi mennesket på et vist tidspunkt af udviklingen blev i stand til at danne abstrakte omverdensbilleder uafhængigt af direkte sanseindtryk."
"I sidste ende er det denne evne til at danne en abstrakt omverdensrepræsentation, som senere førte til abstrakt tænkning, som igen har været en forudsætning for udviklingen af de menneskelige kulturer med alt hvad dertil hører af religion, kunst og videnskab."
"Vi står så tilbage med det store og afgørende spørgsmål, om vi med biokemi og neurobiologi kan forklare hvad bevidsthedsoplevelsen egentlig er. Det mener jeg ikke. Årsagen er igen, at hjernen er udviklet på en sådan måde, at den kan danne en baggrund for vor overlevelse. Hjernen er ikke udviklet med henblik på at kunne forstå sig selv. De neurale processer, som er en forudsætning for bevidsthedsoplevelsen, og selve oplevelsen af at være bevidst, er to sider af den samme virkelighed."
"Denne enhedshypotese eller monisme er ikke i sig selv en forklaring, men en konstatering af, at her når vi til en grænse for den biologiske beskrivelse af den menneskelige bevidsthed. Man kan også sige, at denne hypotese indebærer et postulat om, at der i naturen findes en egenskab, der ikke kan udtrykkes med kendte kemiske eller fysiske begreber, men som kommer til udtryk i bevidsthedsoplevelsen," siger Bent Foltmann.
*Bent Foltmann: Det Ufattelige Liv. Gyldendal
