Læsetid: 5 min.

Hver måned forsvinder 1.000 miljø- medlemmer

22. april 2000

Dramatisk faldende medlemstal kan stække miljøorganisationernes indflydelse

Grøn indflydelse
Mens medlemstallene de seneste ti år er raslet ned for Danmarks grønne organisationer, har deres indflydelse på miljøpolitiske beslutninger i samme periode konstant været stigende. Dansk klimapolitik, vandmiljøplaner, stop for godkendelse af gensplejsede afgrøder eller grønt forbrug. De grønne fingeraftryk er talrige og sat med stigende professionalisme.
Selv tidligere grønne skeptikere lytter i dag, når de grønne organisationer taler. Ole M. Nielsen, miljøordfører for Kristeligt Folkeparti, som betegner sig som kritisk over for miljøorganisationerne, erkender, at hans medarbejdere i dag bruger organisationernes materialer. S-miljøordfører Martin Glerup kalder de grønne for "uundværlige i dansk miljøpolitik."
Formanden for Folketingets miljøudvalg, SF'eren Jørn Jespersen, har i dag jævnligt kontakt med stort set alle grønne organisationer.
Og Miljøstyrelsen kan næsten ikke komme i tanke om områder, hvor de ikke har indflydelse. Kontorchef John Bæk Sørensen siger:
"Jeg vil næsten sige, det er nemmere for mig at redegøre for de områder, hvor organisationerne ikke har haft indflydelse. Pesticidreguleringen har de haft stor indflydelse på. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de har meget stor indflydelse på, at EU i dag ligger som førende land på klimaområdet. Du kan stort set tage alle de dagsordener, vi har oppe på ministerrådsmøderne, dem har de indflydelse på. Vi kigger på, hvad de kommer med af forslag. Og er det gode forslag, så tager vi dem."

Tabersager
Spørger man organisationerne selv om deres politiske indflydelse, kan de dog godt finde eksempler på, at det politiske system ikke lytter:
"Den endelige udformning af den faste forbindelse over Storebælt var et eksempel på, at vi var oppe mod kræfter, der var stærkere end vores," siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, DN.
I det hele taget peger flere på trafikområdet som et område, hvor miljøorganisationerne ofte kommer til kort. Men der peges også på andre områder, hvor organisationerne er oppe mod stærke erhvervsinteresser:
"Pesticidhandlingsplan 2 - udløberen af Bicheludvalget - den plan er blevet så slap, at alle organisationer vender den ryggen - endog ministerens eget Naturråd," tilføjer Harritz.

Fald i medlemstal
Nogle mener, at væksten i organisationernes indflydelse er kulmineret. En af grundene er ifølge flere det hastigt svindende medlemsgrundlag:
"Vi får nok ikke meget mere indflydelse nu. Den folkelige opbakning er ikke så markant, som den var for ti år siden," siger Kim Carstensen, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden.
Hvor hver tredje dansker i 1990 var medlem af en af Danmarks miljøorganisationer, er det i dag kun hver femte. Hver måned forlader gennemsnitligt 1.000 danskere de grønne organisationer. Alene Danmarks Naturfredningsforening har mistet 25.000 medlemmer de seneste to år. Natur & Ungdom har mistet 70 procent af sine medlemmer på fem år, og selv om Greenpeace de seneste to år har stabiliseret faldet i sit medlemstal, har organisationen siden 1994 mistet 25 procent af sine medlemmer.
De faldende medlemstal rammer de fleste grønne organisationer hårdt på pengepungen, fordi størsteparten af deres indtægter kommer fra private medlemsbidrag. 85 procent af Naturfredningsforeningens midler kommer fra medlemmerne, mens Greenpeace er 100 procent finansieret af private støttebidrag.
Offentlige støtte spiller en mere og mere væsentlig rolle i andre organisationer. Både Natur & Ungdom og NOAH er i dag overvejende finansierede af offentlige midler. I tilfældet NOAH har det pustet nyt liv i organisationen. For godt et år siden havde NOAH mistet 50 af de 80 lokalgrupper, som organisationen havde, da den var på sit højeste. Nu er der ved at komme liv i NOAH igen:
"Det samlede budget eksploderede for godt et år siden, da vi besluttede at professionalisere vores sekretariat. Vi er på vej op igen," siger Kim Ejlertsen, sekretariatsleder i NOAH.
Også WWF Verdensnaturfonden modtager mange offentlige støttekroner. Kun 40 procent af organisationens samlede budget kommer fra private kilder.
Netop her ligger dog et af de få lyspunkter, hvad angår folkelig opbakning til de grønne organisationer. WWF har øget antallet af såkaldte støtter fra 37.200 i 1993 til 59.500 i 1999. Støtter er ikke egentlige medlemmer, men personer der har støttet WWF typisk med penge inden for de seneste 18 måneder.

Miljøbevidsthed
Den markante medlemstilbagegang for organisationerne skyldes ikke ringere miljøbevidsthed i befolkningen, mener forsker ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, Lars Torpe, som står bag en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af foreningers rolle i folkestyret. Han siger:
"Man deltager bare politisk på andre måder i dag. Organisationerne skal være langt mere service- og interessebaserede og langt mindre politikorienterede."
Poul Henrik Harritz er enig:
"Flere og flere danskere vender ryggen til de traditionelle foreninger. De foreninger, der medlemsmæssigt holder skansen eller går frem, er dem, hvor du som medlem enten får dit eget problem på dagsordenen som i de sygdomsbekæmpende foreninger eller tjener kontingentet hjem hurtigt som i FDB og Ældre Sagen."
Af samme årsag forsøger både Danmarks Naturfredningsforening og WWF sig med nye medlemsformer. DN tilbyder nye medlemmer at arbejde mere projektorienteret gennem eksempelvis kampagner, mens WWF retter sig mod nye målgrupper. Især har organisationen haft held med at finde støtter i erhvervslivet. I dag er 2.500 virksomheder registrerede som WWF-støtter. Organisationens Pandaklub for de 7-13 årige har 10.500 medlemmer, og tallet er stadig stigende.
"Vi tror, interessen er blevet mindre for det egentlige medlemskab. Hvorimod interessen for at reagere spontant i forbindelse med indsamling eller noget, der er for dårligt, stadig er den samme. Vi har lidt nødhjælpsorganisationskarakter i nogle sammenhænge. En indsamlingsappel om at støtte et dyr eller en regnskov appellerer," siger Kim Carstensen.

Lyspunkter
På trods af de store medlemstab ser flere af organisationerne fortrøstningsfuldt på udviklingen. Greenpeace starter i år en ny medlemshvervekampagne for at få rettet, hvad organisationen betragter som et vedligeholdelsesproblem:
"Faldet i medlemstallet er stort set stoppet - det store fald skete i første halvdel af 1990'erne. Internationalt har Greenpeace netop registreret en stigning i medlemstallet fra 1998 til 1999 (fra 2.377.560 til 2.472.981, red.), og vi er overbevist om, at trenden er ved at vende, også for Greenpeace Norden, der i 1999 havde omkring 88.000 medlemmer i Danmark, Sverige, Finland og Norge," siger Dan Hindsgavl, talsmand for Greenpeaces kontor i Danmark.

Fakta - De store blev mindre
*Danmarks Naturfredningsforening, medlemmer:
1988: 273.553.
1999: 183.212
*Greenpeace i Danmark, støttemedlemmer:
1990: 39.000
1999: 13.590
*WWF Verdensnaturfonden, personer der har støttet inden for de sidste 18 måneder:
1989-90: 42.000
1998-99: 59.500
*Natur og Ungdom, medlemstal:
1990: 1.044
1999: 1.533
*NOAH: 240 aktive medlemmer. Har mistet lokalgrupper, især i Jylland. Engang var der 80 NOAH-grupper. Nu er der knap 30. 355 er medlemmer af støttekreds. Antallet af støttemedlemmer er faldet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her