Læsetid: 4 min.

Hvornår kan man tale om kunst?

6. april 2000

Var kunst kunst, før man begyndte at kalde det kunst?

Filosofi
Søren Kjørups Kunstens filosofi er egentlig ikke en ny bog, men en bearbejdet genudgivelse af forfatterens Æstetiske problemer fra 1971. De mellemliggende år har imidlertid gjort bearbejdelsen til mere end blot et spørgsmål om at rette trykfejl, omend - "heldigvis", skriver Kjørup (måske lidt tvetydigt) - dén filosofiske tradition, som er forfatterens grundlag, nemlig den såkaldt analytiske (anglo-amerikanske), "ikke har ændret sig radikalt" i mellemtiden.
Hvorom alting er: Kjørup er en mand, der står ved sit grundlag, og det skal han ikke høre et ondt ord for. Ikke noget med ufordøjet Heidegger og fancy fransk filosofi: klar snak!
Det fremgår da også, at den analytiske tradition inden for kunstfilosofien er kommet noget længere end sine forløbere i den "logiske positivisme" - der ærlig talt ikke glimrede ved deres kunstforståelse! Kjørups bog rummer således udmærkede diskussioner af en række af de grundbegreber, man ikke kommer uden om, når man vil snakke om kunst: oplevelse, følelse, form, indhold, stil, osv. Den nøgterne, ja ligefrem jordnære, fremstillingsform, i samspil med velvalgte exempler, gør den lettilgængelig, relevant og aktuel.

Slagside
At Kjørup så klart bekender sit tilhørsforhold til en bestemt tradition i filosofien, må kompensere for den slagside, der på den anden side ikke helt kan bortforklares: jo fjernere fra den analytiske tradition vi kommer, jo mere usikre bliver tolkningerne.
Således er det en ejendommelig mislæsning af den italienske hegelianer Benedetto Croce at gøre dennes æstetik til en "psykologisk teori om kunstnere", når nu faktisk Croce (der i øvrigt afskyede psykologisering i filosofien) med sin definition af kunsten som "vision eller intuition" netop ønskede at understrege kunstens almengyldighed.
Der er imidlertid et godt argument for Kjørups metode, som søger at præcisere, hvad det egentlig er, "vi allesammen går rundt og mener" om kunst: Den griber lige ind i det paradoks, at "vi allesammen" mener at forstå kunst (det er nærmest en menneskeret!), men samtidig må indse, at det ikke uden videre er enkelt at kommunikere denne forståelse.
Udfordringen er da ikke at foreslå nye og 'bedre' filosofiske definitioner af 'kunstens væsen', men snarere at prøve overhovedet at forstå den sprogbrug, vi allerede har. Denne indfaldsvinkel - som i filosofien kaldes 'pragmatisk' - har bestemt sin berettigelse, i det mindste så længe den ikke udarter til et dogme, der sætter sprogbrugen som det eneste afgørende, som identisk med genstanden selv.

Hvornår blev det kunst?
Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke netop er, hvad der sker, når Kjørup energisk hævder, at 'kunst' først findes i det øjeblik, der findes et begreb om kunst, og dermed en "institution", der kan kaldes 'kunst'.
På sin vis er det velgørende, at Kjørup ufortrødent drager konsekvensen af sit "institutionelle" kunstsyn, og ligeud skriver, "at ældre kunst og kunst fra andre kulturkredse end vores ikke kan være skabt som kunst, men må være skabt inden for andre institutioner (f.eks. magiske eller religiøse, eller bare som godt håndværk)".
Ikke desto mindre finder jeg denne tese aldeles uacceptabel, og jeg bestyrkes heri af, at den leder Kjørup til påstande, som kun kan kaldes historisk fejlagtige, såsom at "offentlige koncerter og teaterforestillinger først begynder at dukke op i slutningen af 1700-tallet".
For at holde os til nyere tid: den ældste overleverede opera er Monteverdis Orfeo fra 1607; Shakespeares Globe-teater blev grundlagt i 1599; Det var vel mere end bare godt håndværk?
Påstanden om at det først er det moderne filosofiske kunstbegreb, der 'opfinder' kunsten, således at alt, hvad der er frembragt før, "ikke kan være skabt som kunst" (hør den rene tanke dekretere virkeligheden!), lider således skibbrud mod dét historiske materiale, som kunstfilosofien ikke - som Kjørup så rigtigt skriver - kan ignorere uden at fortabe sig i "tågede almene udsagn".

Kunst skal der tales om
Men hvad gør vi så? Mit eget forslag vil være, at kunstbegrebet er et ideal eller, med Kants udtryk, en "regulativ idé", dvs. at dets definition må være, hvad Kjørup kalder en "normativ" (en bestemmelse af kunstens 'mening' og ikke blot af ordets betydning). Vil Kjørup hertil gentage, hvad han siger i denne bog, nemlig at en normativ definition aldrig kan svare til, hvad "vi" forstår ved kunst, vil jeg sige, at det netop er pointen, og at Kjørup begår en cirkelslutning, når han gør dette kriterium til et afgørende argument for at kunsten ikke kan defineres uafhængigt af institutionen.
Hvis det var kunstinstitutionen, der alene afgjorde, hvad der var kunst (på samme måde som retsinstitutionen afgør, hvad der er ret), ville det jo ikke kunne forekomme, at den tog fejl; men det er ikke desto mindre, hvad der forekommer hele tiden!
Den kunst, der 'holder', bliver aldrig forstået af sin samtid. Duchamps urinal blev afvist i 1917, og dermed erklæret for ikke-kunst; men det var ikke desto mindre Duchamp, der havde ret.
Jamen, vil Kjørup svare: Det kan du kun sige, fordi kunstinstitutionen sidenhen alligevel anerkendte værket. Det gjorde den, ja, men hvorfor? Af et rent lune? Eller mon ikke snarere i kraft af en 'objektiv' kvalitet i værket, som tvang den herskende konsensus til at ændre sig? Hvormed er indrømmet, at der findes en sådan objektiv kunstmæssighed i værket, uanset hvad "vi" forstår ved kunst.
Jeg kan ikke holde disse indvendinger tilbage; men det forhindrer mig ikke i at fastholde, at dette er en på mange måder fortjenstfuld bog, som bør læses og diskuteres.
For det er jo helt rigtigt, hvad Kjørup skriver: at kunsten ingenlunde kan reduceres til den "umiddelbare" oplevelse, men i mindst lige så høj grad har sin betydning ved, at vi kan og må tale om den - og dertil kræves begreber og diskussion af begreber. Med ét ord: filosofi.

*Søren Kjørup: Kunstens filosofi - en indføring i æstetik. 210 s. 198 kr. Roskilde Universitetsforlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her