Læsetid: 2 min.

JAZZ

4. april 2000

Ifølge Douglas
*Sidste år blev den endnu næsten ukendte trompetist Dave Douglas nomineret til den Jazzpar-pris, som Chris Potter fik i sidste måned. Douglas var ikke min favorit og blev det endnu mindre, da han få dage efter nomineringen kunne høres i Copenhagen JazzHouse. Den plade, han nu har fået udsendt herhjemme, er imidlertid ikke dårlig. Han ledsages af en udmærket rytmegruppe med Uri Caine, James Genus og Joey Baron, han har skrevet personlige arrangementer til en gruppe med op til fire blæsere, og pladen er en tribut til den store Mary Lou Williams. Men når det nu skulle være, kunne der have været flere af hendes kompositioner end fire af pladens 13 - resten er af Douglas selv, der som instrumentalist er teknisk brillant, men desværre også klangligt og rytmisk ret stiv.
Dave Douglas: Soul On Soul. RCA Victor 09026 63603-2

Barron og Ibrahim
*Kenny Barron er en af dette års Jazzpar-nominerede, og en anden fremtrædende pianist, Abdullah Ibrahim, har ofte været på tale. Med Barron foreligger en ny plade, hvor han ikke kun ledsages af Rufus Reid (bas) og Billy Hart (trommer), men også af Eddie Henderson (trompet) og David Sanchez (tenorsax), et flot selskab, som i enkelte numre tilmed suppleres af interessante nye navne som Regina Carter (violin) eller Russell Malone (guitar). I otte egne stykker og to af Billy Strayhorn og McCoy Tyner viser Barron, at han også kan lede mere end en trio.
For Ibrahim er trio-formatet ligeledes det mest vante, men han tilføjer en trompetist i tre af de 15 optagelser af egne kompositioner fra en koncert i Cape Town i 1997, hvor de tre andre sydafrikanere gør god fyldest og Ibrahim spiller mere nedtonet end vi husker ham fra de store Montmartre-dage.
Kenny Barron: Spirit Song. Verve 543.180-2
Abdullah Ibrahim: Cape Town Revisited. enja TIP-888.836-2

Greenes kreds
*Et ungt, men allerede modent hold præsenteres på saxfonisten Jimmy Greenes debutplade som leder, hvor han høres med seks andre musikere, der ligesom han selv akkurat har markeret sig på tidligere plader, mest basunisten Steve Davis, som vi har hørt med Chick Corea, og bassisten Dwayne Burno. Størst indtryk gør næsten Greenes egne kompositioner (seks ud af pladens ni) og hans arrangementer (også af tre standardtemaer) for tre blæsere, af hvilke han selv (tenor og sopran) bør følges med interesse.
Jimmy Greene: Brand New World. RCA Victor 09026 63564-2

Mest McNeely
*Den seneste cd med Radioens Big Band (studieoptagelser fra oktober 1998) har chefdirigenten, Jim McNeely, som hovedperson. Fem stykker er hans egne kompositioner og ét er hans arrangement af Gershwins "Nice Work If You Can Get It", men heldigvis er der da også plads til Tomas Francks "Moksha" i hans eget arrangement. En række af orkestrets solister fremføres i smuk indramning, men det er næppe den af orkestrets efterhånden mange cd'er, der bør stå øverst på ønskesedlen.
The Danish Radio Jazz Orchestra: Nice Work. dacapo DCCD 9446

Brown & Roach
*Har man ikke den komplette Clifford Brown på Verve, vil den foreliggende plade fylde det sidste
cd-hul i samlingen af EmArcy-optagelser med trompetisten Browns og trommeslageren Max
Roach' kvintet. Brillant tidlig neo-bop fra 1954-55
med den sprudlende Brown og den virtuose Roach,
bl.a. i klassikere som "Joy Spring" og "The Blues Walk", der begge også
er med i alternative versioner.
Clifford Brown and Max Roach. Verve 543.306-2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu