Læsetid: 5 min.

Kampen om de store el-kunder slår gnister

13. april 2000

Kampen om de store danske elkunder er et udskilningsløb. Kun en håndfuld af de stærkeste
vil komme i mål, spår branchen

Danmark
Det er købers marked. De største danske erhvervsvirksomheder har presset elregningen i bund. Sælgerne - de nye og de gamle elselskaber - fører en benhård kamp for at kapre nye kunder - eller beholde de gamle.
I dette forår stod kampen om ca. 160 store kunder med et forbrug på mere end ti millioner kilowatt-timer (kWh) om året. Hvem vandt? Det er svært at blive klog på. Når man spørger deltagerne selv, lyder det nærmest som om, de alle har vundet.
"Målt i volumen (mængde, red.) har vi fået halvdelen af de kunder, der skiftede leverandør før fristen den 1. april," siger underdirektør Jørn Lemann i Elsam.
Elsam er egentlig en sammenslutning af jyske og fynske kraftværker. Men de har lavet deres egen salgsafdeling. De to største fjer i hatten er kontrakterne med MD Foods og med Danmarks største elforbruger, Stålvalseværket i Frederikssund.
Stålvalseværket var ellers gået til Ström, det nye handelsselskab som blev stiftet af det sjællandske elselskab NESA og det svenske statsejede Vattenfall i fællesskab. NESA trak sig imidlertid ud for ikke at konkurrere med sig selv. Siden tabte Vattenfall så Stålvalseværket til Elsam.
NESA synes imidlertid også, det er gået godt.
"Vi kom sent i gang på grund af usikkerheden om Ström. På den baggrund er vi meget tilfredse," siger informationschef Lone Rasmussen.
Blandt NESA's kunder er nu Novo, Danisco, Junckers, Toms, Korsør Flådestation, jernstøberiet Ferrodan i Skjern, den jyske virksomhed Daka, der oparbejder biprodukter fra slagterierne, Århus Kommunehospital og De danske Spritfabrikker.
Så er der Elektra. Et nyt handelsselskab, der ejes ligeligt af Københavns Energi, SEAS, NVE og det svensk-tysk-norske Sydkraft. Også Elektra har fået kunder over hele landet.
"Det er rigtigt, at Elsam har solgt den største mængde strøm. Men hver fjerde af de 160 kunder, der fik frit valg af leverandør fra 1. april, har valgt Elektra," siger direktør Benny Overgaard.
Her medregner han Elektras andel af de 60 procent elkunder, der ikke har skiftet leverandør, men fået en bedre kontrakt med deres gamle selskab. Elektra har holdt på fire af de syv allerstørste forbrugere som længe har været frie på markedet, siger han.

De store står klar
Den fjerde af de store el-sælgere på markedet er det jyske salgsselskab Disam.
Men flere er i gang eller står på spring. Fra Jylland opererer Danel og Elisa med Nordjysk og Midtjysk Elhandel. Fra Herning huserer det hovedsagelig norsk-ejede ScanEnergy.
Også OK Benzin vil lege med som elleverandør og har foreløbig skaffet sig FDB som kunde. Det bliver i familien.
Olieselskabet Shell har som ambition at blive totalleverandør af energi fra alle kilder, med tilhørende rådgivning og ledelse.
"Efterhånden som markedet åbnes, satser vi på at få samme del af elmarkedet, som vi har af olie og benzin," siger direktør Steen Hugo Jensen, Shells Energihus. Det vil sige en femtedel.
Af store nye kunder nævner han kun én: Skjern Papirfabrik. Shell er aktiv elforhandler i Norge, Sverige, Finland og Holland - og ved at gå i gang i Tyskland.
Det store finske firma Fortum, en fusion mellem det statslige elselskab IVO og olie-gas-selskabet Neste, er på vej ud i verden. I Tyskland har Fortum 400.000 kunder.
"Vi vil købe os ind, hvis det er muligt - eller vi vil gå ind i delejerskab eller samarbejde. Alle muligheder er åbne," siger Anders Wickström på Fortums nyåbnede kontor i Danmark til elværkernes blad el & energi.

Marginalen er lille
Der er trængsel på markedet, og fortjenesten er marginal. Alle spekulerer på strategiske alliancer og venter spændt på, hvem der vil fusionere med hvem.
"I længden er det ikke holdbart med så mange salgsselskaber," siger Jørn Lemann hos Elsam.
"De små distriktsselskaber må finde ud af, om de vil slutte sig sammen eller gå ned og lade udlændingene overtage det hele."
I dag er Elsam henvist til at tjene pengene på det store volumen og de yderste marginaler. Det hjælper lidt, når der udvikles andre prdukter end blot at sælge de rå elektroner, siger Lemann. Men på længere sigt bliver det kun de selskaber, der er bedst til at holde omkostningerne til markedsføring og administration nede, der overlever, mener han.
"Det danske elmarked er på i alt 33 milliarder kWh," siger Benny Overgaard i Elektra.
"I Norge og Sverige siger man, at 10 milliarder kWh er det mindste, hvis man vil have en lønsom forretning ud af det. I Danmark kan fem selskaber måske overleve, men så heller ikke flere. Marginalerne er ekstremt små, risikabelt små. Og de udenlandske selskaber har mange flere penge i kassen til at stå imod med og til markedsføring."

Et blik på elbørsen
"30 procent af den danske strøm handles i dag gennem børsen, og det betyder priser helt ned til 10 øre pr. kilowatttime," siger marketingschef Anders Houmøller på den nordiske elbørs, Nord Pool's danske kontor i Odense.
Måske ville priserne også være lave uden en børs, erkender han. De lave priser skyldes nemlig især, at der er rigeligt med vand i de norske og svenske søer og elve.
"Men elbørsen har skabt gennemskuelige priser på engros-markedet," påpeger Anders Houmøller.
Nord Pool startede i Norge og har nu bredt sig til hele Skandinavien - undtagen Sjælland og Lolland-Falster.
"På kablet mellem Sverige og Danmark har svenskerne nemlig genindført Øresundstolden," siger Benny Overgaard.
De synes nemlig ikke det er fair, hvis danskerne kan sælge billig overskudsstrøm fra kulværkerne til alle svenske forbrugere, så længe det danske marked ikke er lige så åbent.
I Jylland og på Fyn sidder elværkernes folk og følger spotmarkedet på Nord Pools skærm. Hvis prisen stiger, kan de byde strøm ind. Hvis den falder, kan de skrue ned for produktionen.
Alle kunder i Skandinavien og de sydlige nabolande kan følge prisen på Nord Pool time for time.
Det sætter sit præg på priserne, også uden for Nord Pools egentlige område.

FAKTA
Elreform - konkurrence lidt efter lidt
*De syv største elforbrugere og distributionsselskaberne i Danmark har længe haft lov at købe strøm, hvor de vil.
*Fra 1. april i år fik yderligere 160 virksomheder med et forbrug på mere end 10 millioner kilowatt-timer om året frit valg på markedet.
*Fra nytår kommer de 1.400 virksomheder, der bruger mere end en million kilowatt-timer om året med på vognen.
*Markedet for alle små forbrugere åbnes først helt den 1. januar år 2003.
*Elværkerne skal overholde en kvote for deres udslip af CO2.
De har ret til at handle med kvoterne.
*Den tredjedel af strømmen, der er bundet til fremstillingen af fjernvarme eller kommer fra affald og vedvarende energikilder, er der pligt til at aftage. Man kan dog købe sig fri af forpligtelsen, hvis andre vil overtage den.
*20 procent af strømmen skal komme fra vedvarende energi i år 2003. Ejerne af vindmøller og andre vedvarende el-kilder skal til den tid tjene de nødvendige ekstra penge ved at sælge VE-beviser på et særligt marked.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her