Læsetid: 2 min.

Knokkelmænd og kanariefugle

28. april 2000

Barberen John Christensens hjerte bankede for kunsten og kvinderne. Men han blev først og fremmest Nørrebros skildrer

Udstilling
Chagall, Schade, Seppo. Det er i omegnen af disse kunstnere, at 'barbermaleren' John Christensens (1896-1940) charmerende, ja, rørende og livfulde billeder hører hjemme. Selv var han hjemmehørende på Nørrebro, skønt barnefødt i St. Kongensgade. Nu har Formidlingscentret Assistens Kirkegård realiseret et længe næret ønske om en udstilling med denne kunstner af folket, hvis barbersalon i perioden 1922-37 lå lige over for det kapel, han nu udstiller i.
Fra sin salon i Kapelvej 7A så han blot ud ad vinduet og nedfældede de mange, myldrende indtryk fra muren omkring kirkegården på sit lærred, når han holdt pause fra saks og kniv. Der er både meget død og meget liv på disse lærreder.
John Christensen malede spontant, uden hensyn til stive perspektivregler, kromatiske love eller andre optiske dogmeregler. Han er befriende uakademisk, selv rundet af det folk, som han skildrer uden distance. Her og der kigger hans fascination af kvindekønnet frem. Ikke så få yppige kvinder bliver klædt af til skindet for vore øjne.
Der er dog også mange dydige og intime familieportrætter og portrætter af konen, og særdeles mange selvportrætter, heraf et stærkt selvudleverende og selvstraffende med titlen Dagen derpå. Det er nærmest i
Munch-stil med askegråt ansigt og grøn, halvtømt flaske i hånden. Det står formelig ud af hovedet på ham med tømmermænds-stråler, mens erindringsrester med nøgne damer defilerer forbi i dette boudoir eller det, der er værre.

Som Chagall
Ind i mellem flyver kvinder oppe under den øvre billedramme som hos Chagall, eller en symaskine bliver helt skulpturel som en modernistisk skulptur, der står og strutter muskuløst ved vinduet med sin sorte, skinnende, industrielle 'krop'.
Der er cirkusscener med heste og klovne, gule sporvogne, der baner sig vej mellem mørkklædte cyklister og demonstrationstog med røde faner på vej op ad Nørrebrogade. Der er trafikulykker og forelskelser, kanariefugle og knokkelmænd. Det er ikke den rene elendighed - trediversocialrealisme eller lignende - men hele det fantastiske liv på godt og ondt.
I 1935 kostede en klipning 75 øre og en barbering 25 øre, så da John Christensen dette herrens, kriseramte år modtog to legater på tilsammen 1.050 kr., betød det, at familien kunne flytte til en større lejlighed! Da han i 1937 tildeltes Oluf Hartmanns legat på 2.000 kr., som betinger, at pengene bruges på et udlandsophold, købte han et bondehus i Vridsløsemagle i stedet. Det var jo også en slags rejse sådan at flytte ud på landet fra Nørrebro. Her kom han til at bo de sidste tre år af sit korte liv.
Nu hviler John Christensen sine bene inde bag muren under kollegaen Henry Heerups trekantede sten med blomsten og kvinden. Heerup havde overtaget Christensens plads i Koloristerne og viste med stenen sin kollega den sidste ære.

*Barbermaleren John Christensen. Kapellet, Assistens Kirkegård, Kapelvej 2, Kbh. N. Åbner i dag. Ti.- sø. 12-16. Til 4. jun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu