Læsetid: 7 min.

De kom fra fremmed land...

19. april 2000

'Kartoffeltyskerne' kom sydfra og opdyrkede den jyske hede. I dag slutter de op om Dansk Folkeparti. For 'Pia taler til folk, ikke ned til eller om folk'

Kernevælgerne
Hovedgaden i Frederiks ligger øde hen.
Det er forårskoldt, og flagene uden for Dagli' Brugsen smælder i vinden. Bilerne når knap at sænke farten, før de har den lille midtjyske by i bakspejlet.
Over for Brugsen ligger Frederiks Kro, der en aften for godt to år siden lagde lokaler til en valgsejr, som satte Karup Kommune på det politiske danmarkskort.
Da stemmesedlerne var talt op, kunne Dansk Folkepartis lokale medlemmer, der var samlet i kroens festsal til levende orkestermusik, konstatere, at de havde opnået det bedste resultat ved kommunalvalget 1997 med 15,5 procent af stemmerne.
Blot 11 stemmer var partiet fra at få den tredje plads i det 15 medlemmer store byråd. Det er det resultat, der har fået Information til at tage turen til den jyske hede.
Det forstår Godtfred Meldgaard nu ikke helt.
"Tænk, at man skulle være så interessant, at I kommer helt fra 'Kjøwenhavn'," siger den store mand og klukker for sig selv, da han viser vej ind i stuen, hvor han byder på en håndbajer i det fine sofaarrangement.

Savner landbruget
Godtfred Meldgaard har overtaget huset efter sine forældre og bor her sammen med Kirsten, der lige som Godtfred er førtidspensionist. Gift har han aldrig været.
I haven har han store bure med små tottede pelsdyr. Kaniner til salg. Og i huset på den anden side af gaden, som Godtfred også ejer, bliver duerne fler' og fler'.
"Dem regner jeg jo med skal til at gi' det helt store," siger han med et fiffigt grin.
Godtfred har altid været ved landbruget. Havde sin egen gård og forpagtede fem andre. Men tørken i 1975-76 gjorde det forbi. Nu har han været på førtidspension i 10 år efter en bypass-operation.
"Jeg savner landbruget hver dag. Det ligger i blodet... ligesom en cirkushest. Men alt det, man får i pension, kan jeg jo ikke bruge, så jeg købte huset derovre. Og dyrene har jeg, for man er jo nødt til at have lidt at lave. Jeg ville blive 'tovli' af at sidde herinde hele tiden," siger Godtfred og kigger rundt i stuen, der er tæt pakket med tunge egetræsmøbler og forskelligt nips.
Det var Christian H. Hansen, der vakte Godtfreds interesse for partiet. Den 36-årige tidligere fremskridtsmand sidder i Karup byråd og viste sig som en ihærdig og troværdig mand i kommunen, mener Godtfred.
"Og måske er det lidt som i 1972. Der stemte jeg nej til EF, selv om jeg var landmand. Det var nærmest for at demonstrere. Man sidder med en afmagtsfølelse over, at tingene bare sker. Så skal de lige stege lidt, de høje politikere, selv om man ikke rigtig har nogen indflydelse," siger Godtfred.
At Godtfred kom med i lokalforeningens bestyrelse, var ikke noget, han stod og "hoppede og dansede for at få lov til." Han havde ladet sig overtale af Christian H. Hansens talegaver til at deltage i generalforsamlingen - og kunne ikke rigtig få sig til at sige nej, da han blev opstillet til bestyrelsen.

Vi lider ikke nød
Kirsten stemmer på Dansk Folkeparti, bl.a. fordi partiet går ind for, at pensionister skal have højere ydelser. Og så er der indvandrerpolitikken. Den mener Godtfred nu, der bliver slået for meget på. Det er heller ikke, fordi flygtningene får mere end andre.
"Vi har da plads til mange flere, inden vi lider nød," siger Godtfred. Men han er bange for, at der bliver ballade i Danmark, hvis folkeslagene blive for mange.
"Lige som nede i Jugoslavien. Det er de skræmmende eksempler. Og tilstrømningen har jo aldrig været større. Jeg mener, at flygtningene skal hjælpes i nærområderne," siger Godtfred.
"Og de stakkels pigebørn, der bliver omskåret... Jeg er ligeglad med deres tørklæder. Men det er alt det, vi hører i fjernsynet. Som journalist har du nok nemmere ved at kapere alt det fremmede, fordi du får mere oplysning." Godtfred lyder næsten opgivende.
"Men bare én lille pige, der bliver omskåret i Danmark. Det er for mange," siger Godtfred fast.
Faktisk er Godtfred selv efterkommer af indvandrere, og Frederiks er på det nærmeste grundlagt af fremmede, der kom fra syd.

Kartoffeltyskerne
På kirkegården, der ligger i udkanten af byen, er der rejst en sten til minde.
Fra fremmed land de kom og Danmarks Sønner blev, her i sten, dem Slægten Mindeurner skrev, står der indmejslet med rødt. Det sidste i rækken af tyskklingende efternavne er Würst. Familien kom til området, da Godtfreds tipoldefar var dreng. Sammen med de andre kartoffeltyskere, som de blev kaldt, opdyrkede de Alheden.
Den er midtjyderne stolte af. I weekenden hænder det, at de lokale tager madpakken med ud i det sjældne og historiske naturområde, fortæller Lis Flink, der bor på den anden side af Karup i Kølvrå - en lille satellitby, som ligger klos op ad Karup Flyvestation.
Hun har været aktiv i lokalforeningen af DF, siden den blev oprettet i 96.
"Tyskerne har været gode til at indordne sig. De har dyrket heden op, og selvfølgelig har de taget nogle traditioner med. Men de lærte dansk og giftede sig dansk," siger hun.
Heller ikke Lis Flink mener, at indvandrerpolitikken er så væsentlig. Ikke lokalt.
"I Karup har vi ikke problemer med indvandrere, og vi hører jo kun om dem, der laver ballade," påpeger hun. Det er noget andet, der driver Lis Flink.
"Dansk Folkeparti taler til folket. Mange af de andre politikere taler ned til og om folket. Jeg møder hundrede mennesker hver dag på mit arbejde som kantinebestyrer på flyvepladsen. Manden på gulvet kan måske ikke finde ud af at udtrykke sig. Men der tales om politik hele tiden. Selv de, der ikke stemmer på Dansk Folkeparti, siger, at de forstår, hvad Pia og de andre i DF siger."

Sluttede med Anker
Engang var Lis socialdemokrat. Men det sluttede, da Anker Jørgensen gik.
"Han var arbejder og vidste, hvad det handlede om. De nye socialdemokrater, akademikerne, kan ikke forstå, at mennesker kan blive slidt ned, før de er 60. Nyrup tog efterlønnen, selv om han havde lovet ikke at røre den. Men vi har altså også en underklasse. Uanset hvad middelklassen siger. Mennesker med syv års skolegang, der er over 50 og har slidt hele livet. Det forstår Dansk Folkeparti," siger Lis.
Hun tilhører selv den aldersgruppe, og har, som hun siger, "knoklet siden hun var 14."
Når politikere som Birte Weiss (S) og CD'eren Mimi Jakobsen forsøger med "at gøre sig bedre" over for Pia Kjærsgaard i tv, oplever Lis det som arrogance. Og socialdemokraterne vil ikke tage ved lære.
"Sådan en som Pernille Blach Hansen, Socialdemokratiets nye politiske ordfører. Hun kommer også lige fra skolen med en masse fine titler. Hun skulle lige ud og arbejde et par år," siger Lis Flink.
Lokalt står Dansk Folkeparti for at forsvare de små samfund; skoler, forretninger og byer. Det tiltaler Lis, fordi den lille skole i Kølvrå f.eks. har været truet af lukning.
"Jeg har otte børnebørn, og de bor her alle sammen. Jeg ved, hvor vigtigt det er for dem, at skolen er lille. Det er synd, at børn skal tidligt op om morgenen og køre flere kilometer til et stort og uhyggeligt sted. Det giver ikke harmoniske børn."
Lis mener, at danskerne er ved at miste noget i jagten på effektivitet. Alt skal lægges sammen i større enheder.
"Hvis tingene bliver for store, bliver folk fremmede for hinanden. Det er det samme med EU. Det bliver for stort til, at vi kan overskue det. Mennesker har brug for tryghed."
Det er ikke kun de ældre karupborgere i Dansk Folkeparti, der er skeptiske over for den udvikling, de føler bliver presset igennem med henvisning til det, Lis kalder "økonomiske hensyn".
Også de unge er skeptiske over for det moderne samfunds "stress og jag."
Måske ikke den unge fyr med det gulerodsfarvede strithår i baggybukser, der krydser gaden ved Alice Michaelsens hus på Skovvej.
Men Alice, der er 30 år og arbejder som social- og sundhedshjælper i Viborg Kommune, har truffet et valg.

Stress og normskred
Alices mand, Preben, og deres to små børn sidder i sofagruppen foran fjernsynet og børnetimen, mens Alice serverer te ved spisebordet.
Det fælles aftensmåltid er for længst overstået og ryddet af vejen, og de huslige gøremål har Preben ordnet i løbet af dagen. Alice og Preben har delt deres arbejdstid. Han arbejder i weekenden og hun i hverdagene.
"Vores samfund er blevet så fortravlet, og normerne skrider. Hos os er der altid en voksen hjemme, og vi undgår det ræs, som mange unge familier oplever, når de kommer hjem sent om eftermiddagen. Vi laver mad sammen og har tid til det," siger hun.
Kritikken af det moderne samfunds værdiskred finder Alice lydhørhed for hos Dansk Folkeparti, når de taler om at bevare de danske værdier.
At skrue tiden tilbage, det er fuldstændig urealistisk, mener hun.
"Men udviklingen får lov til at bestemme en masse ting, uden at vi har indflydelse på det. Selvfølgelig er Dansk Folkeparti ikke imod udviklingen. Men man kan jo håbe på, at man kan stabilisere tingene lidt, så samfundet ikke ændrer sig så bombastisk," siger Alice.

Fakta - Karup kommune
*Indbyggere pr. 1.1. 99: 6.573
*Antal indvandrere fra 3. lande (lande uden for EU, Norden og USA): 80.
*Efterkommere: 25
Til sammenligning bor der i Københavns Kommune 491.082 indbyggere, og antallet af indvandrere er 46.017 og 18.110 efterkommere.

Fakta - De små samfund
*I skoleåret 1981/82 var der 1939 folkeskoler i Danmark. I 97/98 var tallet faldet til 1672.
Faldet i antallet af folkeskoler afspejler ifølge Undervisningsministeriet det faldende elevtal.
Skoler med 100 elever udgør 11 pct. af alle skoler, men har kun 2,5 pct. af eleverne.

Kilde: Undervisningsministeriet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her