Læsetid: 3 min.

Kritikere: Etisk Råd fylder for lidt

26. april 2000

Etisk Råd formår ikke at skabe de grundlægggende debatter om vores menneskesyn,
mener kritikere

Det Etiske Råd markerer sig for lidt i samfundsdebatten. Det mener en række kritikere, der efterlyser et mere aktivt Etisk Råd, der dels tør melde markant ud og dels kan skabe en holdnings- og værdidebat.
De kritiske røster lyder trods rådets nylige udgivelser af to debatfoldere om kunstig befrugtning og senest gårsdagens udmelding i forhold til transplantationer af organer fra dyr til mennesker.
"Hvis Etisk Råd kun er til for at være tryghedsskabende, er det ligegyldigt. Vi mangler markante holdninger og en mere kontroversiel debat," lyder det fra læge
John Erik Stig Hansen, der i en årrække har forsket i genterapi.
Også SF's Margrete Auken, som er medlem af Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske Råd, efterlyser markante udspil: "Det har været en meget død periode med det forrige råd, så jeg håber, det nye råd bliver et mere aktivt foretagende."
Ifølge Margrete Auken har Etisk Råd f.eks. ikke været udfarende nok i debatten om kunstig befrugtning.
"I diskussionen, om lesbiske skulle have lov til kunstig befrugtning, savnede jeg nogle refleksioner og udmeldinger fra Etisk Råd. Hvad betyder det f.eks. for et barn, at faderen er fuldstændig ukendt?"

Ændret menneskesyn
John Erik Stig Hansen, der gennem de sidste ti år har holdt foredrag om genterapi, mener, at Etisk Råd har forsømt at skabe debat om de grundlæggende værdier og holdninger til vores menneskesyn.
"Folk er ikke længere så fikseret på de konkrete bioteknologiske muligheder men mere på de grundlæggende etiske overvejelser, der ligger bag. Det er jo nødvendigt, hvis man skal være klædt på til at kunne håndtere de udfordringer, der kommer i morgen eller næste år."
John Erik Stig Hansen har desuden oplevet en gradvis accept af teknologien: "Der sker en tilvænning, så de nye teknikker ikke længere virker så skræmmende."
Som eksempel nævner han genterapi på kønsceller, som er forbudt i Danmark.
"Tidligere var der ikke mange i en forsamling, der ville gå med til at lave genterapi på tidlige fostre eller kønsceller. Men på det seneste har jeg oplevet, at langt de fleste synes, det er en god ide, hvis det drejer sig om sjældne, arvelige sygdomme."
Men selv om vi vænner os til, at lægerne kan mere og mere, er det ifølge John Erik Stig Hansen forkert at tro, at folk har mistet interessen for at diskutere konsekvenserne.
"Accepten af teknologien er blevet større, men opmærksomheden på, hvad det er for et menneskesyn, der er på spil, er også blevet større. Med andre ord har folk fået en mere nuanceret holdning til teknologiske udfordringer, og det er klart et modenhedssymptom," siger han.
Etisk Råds nye formand, Erling Tiedemann, der også var medlem i forrige periode, vil ikke kommentere Margrete Aukens kritik. Han er dog enig i, at der har været for lidt kontakt mellem folketingsudvalget og Etisk Råd. Han vil arbejde på, at udvalget og rådet mødes to gange om året.

Intet orakel
Han mener dog ikke, at markante holdninger ligger i Etisk Råds natur.
"Etisk Råd er sammensat af 17 meget forskellige medlemmer, og det betyder naturligvis, at Etisk Råd ikke har karakter af et orakelinstitut, som kommer med en færdig mening. Rådet skal ses som en form for etisk analyseinstitut, som analyserer de dilemmaer, vi står over for. Og derfor vil der ofte være forskellige opfattelser blandt medlemmerne, og det er jo heller ikke så mærkeligt - sådan forholder det sig også i befolkningen."
Til gengæld er formanden enig med John Erik Stig Hansen i, at der mangler nogle grundlæggende debatter om vores menneskesyn: "Etik drejer sig om at begrunde vore moralske valg, og vi burde nok blive bedre til at gøre disse begrundelser tydeligere i debatten," siger Erling Tiedemann, der understreger, at medlemsskab af Etisk Råd er et ulønnet fritidsarbejde.

Fakta - Fag- og lægfolk
Det Etiske Råd, der blev etableret i 1987, har til opgave at rådgive sundhedsministeren og Folketinget om etiske forhold i forbindelse med ny bioteknologi. Det Etiske Råd skal ligeledes støtte og fremme den folkelige debat om disse forhold.
Rådet består af 17 medlemmer, som er en blanding af fagfolk og lægfolk på området. Otte medlemmer er udpeget af sundhedsministeren, og ni medlemmer udpeges af Folketingets udvalg vedr. Det Etiske Råd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu