Læsetid: 4 min.

Kvindelige arketyper

7. april 2000

Selv om Peter Greenaways nye film er både forvirret og fortænkt, fascinerer han stadig

Ny film
"Vi har ikke set nogen filmkunst endnu, og nu er det for sent, for filmen er død! Det vi har set, er 100 års illustrerede tekster og filmet teater. Ingen film-film."
Instruktøren Peter Greenaway var fuld af provokationer, da han sidste forår besøgte København i forbindelse med sin udstilling "100 Objects to Represent the World". Som publikum var vi ifølge ham alle visuelle analfabeter, og filmkunsten skulle frigøre sig fra verden og skabe en kunstart, der starter fra ingenting. Som ikke kun manipulerer med det, vi kan se, med alt det, vi kan forestille os. Som skaber en verden, ligesom maleren gør det.
Med de store ord rungende i hovedet kan man ikke lade være med at have store forventninger til Greenaways nye film 8 1/2 kvinde.
Instruktøren bag film som Arkitektens Mave, Drowning by numbers og senest The Pillow Book har længe opfindsomt udforsket filmmediet. Med sine betydningsladede tableau-billeder og pertentligt organiserede historier har han skabt et unikt værk, hvor hver film har budt på nye overraskelser.
Derfor kan det undre, at 8 1/2 kvinde er overraskende traditionel. Historien skrider støt og sammenhængende frem, og Greenaways karakteristiske stil med lag-på-lag-billeder kombineret med tekst eller majestætiske lange kamerature er fraværende. Det portrætterede univers er som altid ekstremt, men selve formen, som Greenaway kategorisk prædiker fornyelse af, byder ikke på den åbenbarende film-film, men en fascinerende omend forvirret film.

Madame Butterfly
8 1/2 kvinde handler om rigmanden Phillip Emmenthal, som erhverver sig 8 1/2 spillehaller i Japan. Sønnen Storey bliver sat til at administrere dem. Da Storeys mor dør, vender han hjem til Genève for at hjælpe sin far over sorgen. Deres samtaler kredser om sex, og de ender med at tilbringe en aften sammen. Storey får faderens øjne op for en hidtil ukendt seksuelt eksperimenterende verden, og faderen ender med at forvandle sit slot til et privat bordel for dem. Resten af filmen går med at anskaffe 8 1/2 vidt forskellige konkubiner og løse de mange konflikter forbundet med at holde harem i moderne tider.
Ifølge Greenaway repræsenterer kvinderne ideen om, at der findes otte og en halv arketyper inden for den mandlige seksuelle fantasi. Der er bl.a. Madame Butterfly-syndromet med den tilsyneladende passive og hengivne kvinde fra Østen, den kyske nonne, kvinden forklædt som mand, den frugtbare Moder Jord og luderen med et hjerte af guld.
Filmen bruger stor energi på at etablere de mange typer, og man kunne ønske, at den talglade Greenaway havde begrænset sig til nogle stykker. Efter et ellers udmærket set-up med hektiske Japan og det ambivalente forhold mellem far og søn, taber filmen pusten under deres særprægede seksuelle tour de force med det bizarre persongalleri fra Amanda Plummers invaliderede rytterske Beryl til Toni Collettes norske bankkasserer Griselda.
Filmen er en af Greenaways mest snaksalige, og far og søn meta-konverserer hellere om deres forehavender end lader os være med. F.eks. filosoferer de over, hvor mange filmskabere, der mon laver film for at tilfredsstille seksuelle fantasier og kommer frem til, at det gør de alle. Det bryder med historien, at Greenaway lader sine karakterer fremføre sine holdninger, som når Storey forklarer, at han hader biografer. 'Everybody feeling the same thing at the same time. It's too intimate.' Der bliver tænkt og snakket for meget til, at man får lov til at engagere sig i den egentlige historie.

Ingen elsker mænd
Titlens 8 1/2 refererer også til Fellinis film 8 1/2, som far og søn ser sammen. Efter Greenaways mening skabte Fellini mange af filmhistoriens bedste kvindebilleder, og filmen er en hyldest til ham. Forbindelsen virker mærkelig, fordi Greenaway og Fellini umiddelbart er diametrale modsætninger. Mens Greenaways film er kølige, stramt komponerede og intellektualiserede, hersker der hos Fellini et kreativt kaos, som lader varme og impulsivitet strømme ned fra lærredet.
På trods af filmens mange problemer, kan man imidlertid ikke lade være med at glæde sig over galskaben på lærredet og blive forført af Greenaways forkærlighed for ekstreme eksistenser. Filmen er mindre visuelt slående end hans tidligere værker, men har stadig mange iøjnefaldende indfald og flotte kompositioner fra Japans ludomanske Pachinko Parlours til det mere dekadente slots krinkelkroge og tyngdekraftstridige frugtanretninger.
John Standing og Matthew Delamere fungerer fint som far og søn i Greenaways forsøg på at lave lakonisk komik, mens kvinderne er mere på herrens mark med deres karrikerede stereotyper. Selv om historien er temmelig selvoptaget og for fragmenteret med de mange hele og halve kvinder, er man dog hele vejen nysgerrig på sexsagaens udfald.
Måske for at undgå beskyldninger om kvindehad ender kvinderne til sidst med at bestemme farten og lade de ynkelige og narcissistiske mænd være alene tilbage. Sådan er naturens orden ifølge en af konkubinerne, for 'mænd elsker kvinder, kvinder elsker børn og børn elsker hamstere.' Ingen elsker tilsyneladende mænd, og filmen giver heller ikke indlysende grunde til at gøre det.
Filmens slaglinje er: Hvis det er rigtigt, at alle mænd tænker på sex hver ottende minut, hvad i al verden tænker de så på resten af tiden? Det giver filmen absolut ingen svar på, og Greenaway kan være glad for, at man mest tilgiver ham dette fortænkte rod, fordi det er befriende at se noget afsindigt og anderledes, der bekræfter, at filmen bestemt ikke er død. Men den er heller ikke nem at genopfinde.

*8 1/2 kvinde. Manuskript og instruktion: Peter Greenaway. Belgisk/engelsk. (Gloria i København og Øst for Paradis i Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her