Læsetid: 2 min.

Kyoto-aftalen kan ikke lukke ozonhullerne

6. april 2000

Jo mere drivhusgas vi slipper ud, jo større bliver det hul i ozonlaget, som fjerner bekyttelsen mod ultraviolette stråler

Ozonhullet over den nordlige halvkugle er værre end nogensinde. Og hullet vokser ekstra, når temperaturen stiger nede ved jordens og havets overflade. I 18 km's højde over Arktis (Nordpolsområdet) forsvandt 60 procent af det beskyttende ozonlag i denne vinter. Det viser resultaterne fra det hidtil største måleprogram, THESEO 2000.

15 procent tyndere
Med forårets komme spredes ozonhullet ned over de beboede breddegrader.
Over Europa er ozonlaget nu 15-16 procent tyndere end i 70'erne.
"Det er derfor klogt at bruge solcreme på den ubeskyttede hud i forårsmånederne, især hos børn," siger det danske medlem af projektets styregruppe, Niels Larsen, Danmarks Meteorologiske Institut.
Med Montreal-aftalen er de værste udslip af ozonnedbrydende CFC-gasser bragt til ophør. Men de tager typisk fem år om at nå op i stratosfæren og 30 år, før halvdelen af dem er nedbrudt.
"Derfor har man hele tiden ventet, at nedbrydningen ville toppe omkring årtusindskiftet," siger underdirektør Helge Andreasen, Miljøstyrelsen.
"Målingerne viser, at koncentrationen er stabiliseret, men ikke faldende," siger
Niels Larsen. "Forskernes diskussion om sammenhængen mellem drivhuseffekt og ozonhul er intensiveret," tilføjer han.
Jo mere drivhusgasserne holder på varmen, stiger temperaturen stiger ved overfladen af havet og jorden, jo koldere bliver der oppe i stratosfæren, hvor det beskyttende ozonlag befinder sig. De seneste målinger af isen ved Nordpolen har vist, at op til halvdelen er smeltet.

Kyoto-aftalen ikke nok
"Hvis temperaturerne i Arktis stiger fem-otte grader, som modeller har forudsagt, vil det helt sikkert føre til en kraftigere udtynding af ozonlaget," siger Niels Larsen.
I Bruxelles sagde Anver Ghazi fra EU-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning i går, at forbindelsen mellem drivhuseffekt og ozonhul nu er en kendsgerning.
"Kyotoaftalen er ikke nok til at redde ozonlaget," tilføjede han.
Nedbrydningen af ozon tager fart om vinteren, når temperaturen i stor højde over polerne falder, og der dannes skyer af iskrystaller i stratosfæren. I år var temperaturen særligt lav i ca. 18 kilometers højde.
"Jo mere ozon, der nedbrydes, jo lavere bliver temperaturen i stratosfæren. Derfor er der også en selvforstærkende virkning," påpeger Niels Larsen.
I løbet af den kommende sommeren vil en del af det nedbrudte ozonlag blive gendannet.
Men selv om brugen af de ozonnedbrydende luftarter standses helt, vil det var mange årtier, før balancen er genoprettet.

Langsommelig vej
En del af udviklingslandene har lempelige overgangsordninger for brugen af CFC. Desuden bruger en stor del af den internationale industri nu erstatningsstoffer til køleanlæg, aircondition mv., som enten virker (svagere) ozonnedbrydende eller virker som kraftige drivhusgasser.
F.eks. sagde Dansk Industri for nylig, at virksomheden Brd. Gram i Vojens ikke kan klare sig i konkurrencen, hvis miljøminister Svend Aukens plan om at standse brugen af HFC-stoffer i Danmark bliver gennemført.
Den alternative køleteknik med kulbrinter, som miljøorganisationen Greenpace har udviklet, vinder dog større og større udbredelse.
Senest har møbelkæden IKEA lovet at skifte til Greenfreze inden januar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her