Læsetid: 4 min.

En lystig filosof

14. april 2000

Phillip Sollers bestseller 'Casanova - den forbilledlige', er en lærd og underholdende indføring i libertinerens liv, som ikke passer ind i det moderne samfunds stereotype kategorier

BOGTILLÆG/ANDEN SEKTION

Filosofi
De fleste vil have hørt om Casanova - hvis ikke som et egennavn, så som et begreb: 'en rigtig Casanova', det er det samme som 'en Don Juan'. Men der er faktisk en forskel: Hvor den historiske Don Juan fortaber sig bag brilliante fiktioner - først og fremmest Mozarts og La Pontes udødelige opera fra 1787 (som Casanova i øvrigt muligvis har bidraget til) - er Giacomo Casanova en overordentlig virkelig person, som endda fylder rundt i år: den 2. april var det 275 år siden, Casanova blev født, påskedag, i Venedig. Og hvad mere er: Casanova har ikke blot levet, men selv skrevet Mit livs historie på flere tusind sider. Hvis Casanova er et navn, har han så sandelig selv skabt det.
Den franske forfatter Philippe Sollers vil få huske for et par meget svære, avantgardistiske romaner, der blev udgivet på dansk af forlaget Arena sidst i 1960'erne. Hvem skulle dengang have troet, at Sollers nogen sinde ville komme på best seller-listerne? Det er dog ikke desto mindre sket flere gange siden, og i 1998 skete det med hans bog om Casanova, Casanova l'admirable: (Casanova, den forbilledlige). Et roman-essay, der nu endda foreligger som billigbog.
Casanovas fyldige erindringer var måske aldrig ment for udgivelse; deres historie blev i hvert fald ikke mindre omtumlet end deres forfatters. Han skrev dem, på fransk, i sit eksil i Böhmen, fra 1789 til sin død i 1798. I 1822-28 udkom en tysk oversættelse, i 1826-38 en kraftigt redigeret - læs: censureret - fransk version. Først i 1960 udkom manuskriptet i sin helhed, og først i 1993 kom den alment tilgængelige udgave, i tre bind.

Frygten for ægteskabet
Sollers begynder med at reflektere over denne historie, som passer godt ind i hans eget historiesyn: Casanova er en figur, som det moderne samfund med sine stereotype kategorier ikke vil kendes ved; en libertiner, forfører og livsnyder, som samtidig er en glimrende forfatter og filosof, og tilmed en god katolik? Nej, en forfatter må være et menneske med et mislykket liv, ikke sandt? Det bekræftes fra alle sider. Men Casanova er modeksemplet.
Blot det at sammenligne originalen med Laforgues censurerede version fra 1826-38 viser, hvor meget tiderne har skiftet. "Jeg frygter ægteskabet mere end døden," skriver Casanova; "Jeg frygter ægteskabet som ilden," korrigerer Laforgue. Og hvor Casanova lister barfodet ud på eventyr, for ikke at gøre støj, udruster Laforgue ham med tøfler! Den moderne bornerthed har sat ind - dén som vi ifølge Sollers stadig befinder os i - og måske mere end nogen sinde, i en tid hvor det er 'sex-chikane' at byde en dame på en kop kaffe, og 'incest' hvis en fraskilt far følger sin datter over gaden.
Hvad det sidste angår, så hør hvorledes livet udfoldede sig i det tilbagestående Italien, for 200 år siden: Casanova har en datter (uden for ægteskab, naturligvis), som nu er 25, men gift med en halvt invalid marquis på 70, ingen børn. Marquis'en, der som Casanova er frimurer, foreslår en kontrakt, og Casanova besvangrer sin egen datter med en velskabt søn. Alle er glade. Hold kæft, hvor er vi bare frigjorte i dag til sammenligning, mens vi lytter til Anne Linnet! Casanova skriver (han er en sin tids bedste kendere af den antikke litteratur): "Incest, dette evige tema for de græske tragedier, har altid fået mig til at le snarere end at græde".

Et virkeligt eventyr
Det er klart, at Casanova også dengang må have været ud over det sædvanlige begavet for disse ting. Han har haft særlige anlæg, som det er svært ikke at misunde ham: Den type 'praktik', som nær havde kostet Bill Clinton hans embede, bliver han uafbrudt bedt om. Kun én gang går det galt: I det snerpede London (han har det svært ved de engelske ludere, fordi han ikke kan sproget: en mands sexualitet omfatter også øret) kommer han i kløerne på en professionel hysteriker og hendes pengeafpresserfamilie, der er nær ved at drive ham til selvmord; denne historie ligger for øvrigt, ned i de mindste detaljer, til grund for Buñuels filmklassiker Begærets dunkle mål, hvilket Sollers af en eller anden grund ikke nævner.
Det er sikkert for meget forlangt at få Casanovas lystige erindringer på dansk i deres helhed: markedet er mere til samtidspuritanere som Bret Easton Ellis. Men et sted at starte (måske for det nu genoprettede ARENA?) kunne da være Sollers' knap så omfattende, men ikke mindre lærde og underholdende, indføring. Casanovas liv er virkelig et eventyr - og hvad mere er: det er et virkeligt eventyr. Den bog er mere end pengene værd!

*Philippe Sollers: Casanova l'admirable. 339 s., 70 kr (fåes i Den franske Boghandel, Badstuestræde 4-6, 1209 Kbh K)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her