Læsetid: 2 min.

Mellem tango og jazz

22. april 2000

Astor Piazzollas pianist Pablo Ziegler viderefører mesterens tango på sin egen måde

Koncert
Tango er mange ting. Der er den gamle tango, en dansemusik med sang som opstod i Buenos Aires' arbejderkvarterer i 1880'erne, og som omkring 1. verdenskrig nåede Europa og fik succes som selskabsdans. Der er den nuevo tango, som Astor Piazzolla introducerede i 1955, en ren instrumentalmusik med påvirkninger fra nyere europæiske komponister (han havde været elev hos Nadia Boulanger i Paris). Der er den musik, vi nu så mange gange har hørt fra Dino Saluzzi, som ikke kalder det, han spiller, for tango, undtagen for så vidt den indgår i hans repertoire på linje med andre, folkelige former for argentinsk musik.
Og så er der den musik, vi tirsdag aften kunne høre i Copenhagen JazzHouse med pianisten Pablo Ziegler og hans New Tango Duo. Allerede navnet viser tilbage til Piazzolla, som døde i 1992, og hvis kvintet Ziegler spillede klaver i fra 1978 til 88. Men Ziegler spiller sin egen slags ny-tango.

Tango og jazz
Det fremgår måske mest tydeligt af den plade, der for nylig er udsendt med ham. Her benytter han, ligesom Piazzolla gjorde, kvintet-formatet, men erstatter (klogt nok!) violinisten med en trommeslager (de andre instrumenter er de samme: bandoneón, den tysk-argentinske harmonika, klaver, guitar og bas).
Piazzolla boede i New York fra 1924 (da han var tre) til 1936 og var fortrolig med jazzmusik, så han senere uden vanskelighed kunne indspille sammen med Gerry Mulligan (1974) og Gary Burton ( 1986). Tilsvarende har Ziegler, som har ledet argentinske jazzgrupper, tenorsaxofonisten Joe Lovano med i to optagelser på sin ny plade, og han siger selv med god grund, at Lovano tilfører en sanglig kvalitet.
Selv er Ziegler som pianist især påvirket af Chick Corea, og dennes harmonik præger både kvintet-pladen og trioen, som vi hørte i jazzhuset. En trio var det nemlig, eftersom bandoneón-spilleren Walter Castro var føjet til duoen med Ziegler og guitaristen Quique Sinesi (som tidligere er hørt med vores hjemlige tango-specialist, Erling Kroner).

Begrænsninger
Hvis man havde forestillet sig, at den reducerede besætning ville føre til en friere, mere improvisatorisk musik, tog man imidlertid fejl. Ziegler arbejdede tværtimod med tætte, komplicerede arrangementer, som fik de to andre musikere og lejlighedsvis ham selv til at spille med øjnene i noderne, og som ikke gav musikken mange muligheder for at løfte sig over dem.
Tilsvarende forekom det mig at være en begrænsning af musikkens rytmiske liv, at arrangementerne i så høj grad benyttede den traditionelle tangos abrupte, stødvise fraseringer. Noget, der tydeligvis også fremmede Zieglers hang til pianististisk aplomb, en lidt for selvbevidst, varieté-agtig skilten med egne evner.
Hvor dette udadvendte i musikken blev lagt til side, som i Zieglers egen "Milongueta", der ligesom på pladen var et lyrisk vegeterende stykke, kom det fremadrettede i denne nueva tango anderledes til sin ret.

*New Tango Duo i Copenhagen JazzHouse tirsdag
*Pablo Ziegler: Quintet for new tango. RCA Victor 09026 63500-2.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her