Organisationen til Oplysning om Atomkraft fik standset atomkraften - nu nedlægger
den sig selv
Færdigt arbejde
En af landets mest succesrige græsrodsbevægelser, Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, lukker og slukker den 31. maj efter 26 år med en række bemærkelsesværdige sejre i kampen imod atomkraft.
Da OOA så dagens lys den 31. januar 1974, vidste hverken befolkning eller politikere ret meget om atomkraft, stråling og affaldsdeponering. Men det skulle de komme til, ikke mindst takket være den oplysningsvirksomhed, græsrødderne i OOA satte i gang.
Allerede tidligt i 1970'erne havde elværksfolk og videnskabsmænd i Atomenergikommissionen besluttet, at atomkraft var så god en idé, at man ikke behøvede at høre, hvad befolkningen mente om den sag.
Som reaktion på lukketheden blev OOA dannet af en kreds på 20-25 mennesker, som for manges vedkommende allerede havde arbejdet med atomkraft inden for fredsbevægelsen, NOAH eller Danmarks Naturfredningsforening.
"Man fusionerede på sin vis disse strømninger fra freds- og miljøbevægelserne og startede en helt ny bevægelse med klart fokus på atomkraft og alternativ energi," fortæller Siegfried Christiansen, som var med til at danne OOA.
Velmenende amatører
Til at begynde med var OOA en flok velmenende amatører. Men for at kunne oplyse om atomkraften var de nødt til at sætte sig grundigt ind i teknologien bag. De blev oplyste, kunne indgå i en kvalificeret dialog og satte i mange tilfælde dagsordenen f.eks. ved at sætte fokus på problemet med det højradioaktive atomaffald. Et problem, som intet land til dato har fundet en endelig løsning på.
Men OOA var ikke blot en flok kloge hoveder. Organisationen formåede at engagere tusindvis af danskere. I OOA kunne man komme direkte ind fra gaden og straks indgå i et af de mange projekter. Modstanden mod atomkraft blev en folkebevægelse, og græsrodsaktivisterne oplevede, at det nytter at kæmpe, at man kan vinde en folkestemning, og at politikerne må handle, når tilstrækkeligt mange siger fra. Præcis hvor mange, der var med, er det svært at få tal på, for OOA var i udpræget grad anarkistisk opbygget.
Der var ingen bestyrelse, der påtog sig et ansvar. Alle kunne være med, og de, der var med, bestemte. Strukturen var meget flad og uden formaliseret hierarki.
OOA-veteranen Siegfried Christiansen mener, at netop den løse organisationsform er en del af årsagen til OOA's succes og gennemslagskraft.
"Med en traditionel struktur ville vi uden tvivl have haft flere problemer med partipolitiske grupper, som ville forsøge at overtage styringen."
Der var rent faktisk forsøg fra venstrefløjsgrupperinger, som ønskede at kuppe sig til magten, men det mislykkedes. "Og det styrkede OOA's troværdighed, at vi kunne holde os fri af partipolitiske bindinger," siger Siegfried Christiansen.
Men uden bestyrelse og uden hierarki - ingen naturlig arvefølge. Og de færre og færre aktivister, der er tilbage i OOA, har måttet erkende, at organisationen har sejret i en grad, så det er svært at engagere nye folk til at videreføre OOA's oplysningsarbejde. Det er derfor, det er slut pr. 31. maj 2000.
OOA's arkiver ender i Rigsarkivet, mens organisationer som Greenpeace, EnergiDebat Økologisk Råd og Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) fortsætter, hvor OOA slipper.
Kernen af OOA-aktivister vil dog videreføre hjemmesiden www.ooa.dk, hvorfra der er links til den internationale modstand mod atomkraft.
