Trods krise med interne brydninger, usundt arbejdsklima og uvis institutionel fremtid, kan DR's kor og symfoniorkester præsentere et livfuldt program
Musikliv
Mens Danmarks Radio som helhed plages af krisestemning på alle planer, kan et af institutionens flagskibe sætte alle sejl til i en jubilæumssæson med fokus på kvalitet. Der drejer sig om Radiosymfoniorkestret, som igennem de seneste 75 år har bygget en orkesterinstitution op af betydelig styrke.
I de senere år er det internationale perspektiv kommet i fokus hos både Radiokoret og Radiosymfonikerne: Dels i form af omfattende cd-produktion og international markedsføring, dels gennem intensiveret turnevirksomhed, dels i form af tilknytning af store solist- og dirigentnavne, der kan kaste heldigt lys over orkestret.
Den nye sæsonfolder citerer kammersanger Emil Holm for udtalelsen "Det bedste - kun det bedste". Orkestrets ambitioner er ikke til at tage fejl af. Med den nye chefdirigent Gerd Albrecht vil radioens klassiske musikere og korsangere satse på kvalitet.
Nordisk kulturbro?
Begrebet public service er i dagens mediedebat et varmt emne. Med diskussion af den 4. radiokanal, medieforlis, DR-udflytning m.v., står public service-forpligtelsen til diskussion. Bliver vi serviceret ordentligt?
Når det gælder den klassiske musik, bliver vi i høj grad gjort opmærksom på de klassiske klassikere. Der hvor det generelt kniber med radioens informationer, er især nyere udenlandsk musik. Statistikken for de nordiske symfoniorkestre viser, at orkestrene er national-chauvinistiske og fikseret i et flere hundrede år gammelt standard-repertoire fra centraleuropa.
Det er derfor glædeligt at se, at Radiosymfoniorkestret og -koret arbejder sammen med nordiske brødre, som bl.a. fører til en uropførelse af svenskeren Hans Gefors. For det udenlandske repertoires vedkommende, skal vi høre nye ting af koreaneren Unsuk Chin, russeren Giya Kancheli, kineseren Tan Dun, polakken Krzystof Penderecki. Flere andre kunne nævnes.
På den danske side ligger der en åbenbar forpligtelse for Danmarks Radio til at præsentere det nyeste. Her har man i den kommende sæson valgt, at vi skal høre nye og nyere ting af bl.a. Poul Ruders, Bent Sørensen, Karl Aage Rasmussen, Ib Nørholm, Hans Abrahamsen, Hanne Ørvad, Karsten Fundal og Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Og tak for det.
Bare bukserne holder
Radioens ankermænd har dog sørget for at de nyeste tendenser ikke overeksponeres. Måske Emil Holm har sagt noget i retning af 'Det nyeste - men med måde'. De kan i hvert fald som lytter være helt sikker på, at Beethoven, Brahms, Gade, Mahler, Mozart og Nielsen bliver spillet en hel del gange.
Ved gennembladring af den farvestrålende sæson-brochure konstaterer man, at der er ganske meget at komme efter, og bredden og dybden er til stede. Fra Launy Grøndahls Basunkoncert til Xenakis' slagtøjseksplosion Pleïades.
Set i et tilbageblik over 75 år, er det dirigenter som Malko, Busch, Tango og Blomstedt, der har skabt den kunstneriske baggrund for udviklingen af DR's orkesterflagskib. Nu er det mere kompliceret - tidligere tiders usikre satsninger, frem for alt i 60'erne og 70'erne, med diskussion af kunstens rolle, er afløst af andre og mere målbare parametre. Konkurrence, publikumsunderlag, sponsering, marketing, profilering, magt og positionering for enhver pris.
Tresserne var en brydningstid, hvor mange ting stod til diskussion internt i DR.
Brydningerne i dagens DR er også heftige og til tider også uforsonlige - også på musikområdet - men mindre kreative og tenderende til det selvdestruktive. Det er ikke sundt. Det bør nogen af de slipseklædte sige med alvorlig mine ved 75-års fødselsdagen. Vores børn og børnebørn bør også kunne nyde et godt spillende radiofonisk orkester.
Amen.
