Læsetid: 6 min.

Når bredbåndet kommer

6. april 2000

Filmselskabet Zentropa har fået øje på Internettet. Til påske sender de for første gang tv fra deres nye internetstation TV-ropa

Det nye medie
Palaveren og frustrationen over, hvem der skulle have rettigheden til at sende radio på den fjerde og femte frekvens, er meget fjern for de 15 mennesker, der har slået sig ned i én af bygningerne i Zentropas filmby ved Avedøre. De har lavet en tv-station, der alene skal sende på Internettet, fordi de tror på, at diskussionen om, hvem der skal have radiokanalerne, allerede er forældet.
I dag findes der mindst 3.100 radiokanaler på nettet. Alle sammen kanaler med et meget specialiseret indhold.
Tv-billedet er endnu grynet og langsomt, men inden udgangen af år 2002, vil det være muligt at sende spillefilm i digital kvalitet på nettet, og i år 2003 ser alt ud til, at der kommer levende billeder i mobiltelefonerne rundt omkring i verden.
Henrik Føhns, der er nyudnævnt såkaldt Content Manager eller programchef for filmselskabet Zentropas nye satsning TV-ropa.com, ser fortrøstningsfuldt på sin tv-kanals fremtid.
"Det kan godt være, at tv på nettet ikke umiddelbart virker som en god idé i dag. Der er ingen, der bruger det, og teknologien er ikke god nok til, at vi kan levere noget, der kan matche de store tv-stationer. Men om bare to år er det en rigtig god idé at have startet allerede nu," siger Henrik Føhns, der har været med til at opbygge radioprogrammet harddisken på Danmarks Radio.

Medieomvæltning
Højteknologi og båndbredde kan virke fjernt i den gamle kaserne i Avedøre syd for København, som TV-ropa.com og resten af Zentropa er flyttet ind i. Bygningerne er rå, militante, og det har ikke helt været muligt at få udryddet den sagte lugt at mug, som sikkert var ganske ram, da de unge filmfolk og webdesignere rykkede ind for et par år siden.
Men netop bredbånd og højteknologi er, hvad Henrik Føhns er optaget af. Det giver nemlig mulighed for en total omvæltning af det mediebillede, vi kender.
"Svenskerne er ved at lægge 10 megabit bredbånd ned i jorden. Det betyder, at man kan flytte en allerhelvedes masse information meget meget hurtigt. Samtidig vil de lave et mobil-net, der kan sende to megabit video. Og så er det, at vi kan sende kvalitets-tv til alle mulige nye dimser, der kan vise levende billeder."
Når den øgede båndbredde kommer - og med den altså muligheden for at overføre levende billeder i superkvalitet - bliver hele mediebilledet forandret, mener Henrik Føhns.
"Alle vil i princippet kunne lave tv. I en del nye computere, kan man allerede redigere tv, og det eneste man, har brug for, er en computer, et kabel og et digital-kamera - og så kører man. Man skal altså ikke have tildelt sendefrekvenser af Folketinget. Man er på for 30.000 kroner."

Endnu ikke et tv-minut
I dag virker fremtiden dog lidt fjern for TV-ropa.
"Vi er stadig på et plan, hvor jeg står og tegner fremtiden på en tavle, og hvor vi snakker med hinanden om, hvornår vi regner med at gå i luften. Vi starter allerede omkring påske, men det er i høj grad for at placere os på markedet, så vi - når bredbåndet kommer - er et stærkt varemærke på nettet."
Det med varemærket, eller branding, som han kalder det, er vigtigt.
"Vi vil være Europas portal for internet-tv. Det vil sige, det sted man går hen, når man søger levende billeder og information om levende billeder. Det er derfor, vi må så hurtigt ud. Endnu har vi ikke lavet et tv-minut. Og det bliver sikkert lidt svært at få sparket udviklingen i gang i forhold til produktionen af kvalitetsprogrammer og underholdning. Men hvis vi vil gøre os forhåbninger om at blive et centralt sted for de levende billeders fremtid, må vi ud nu"

Superkommerciel
Kanalen bliver benhård og kommerciel, forklarer Henrik Føhns.
"Den nye teknologi muliggør en meget målrettet reklamefinansiering. Når man betaler for et reklamespot på hos f.eks TvDanmark, skyder man med spredehagl. Ældre ser på lejetøjsreklamer og børn på hygiejnebind. Sådan er det ikke på nettet. Dér er det muligt at følge folk, så de reklamer, man bliver præsenteret for, er målrettede. Det kan man godt få kuldegysninger og George Orwellske associationer af, men man kan også vende den om; er det ikke meget rart, at man slipper for spredehaglene? Hvis man for eksempel interesserer sig for en særlig type technomusik, vil man få reklamer, der handler om de ting, man interesserer sig for. Og det er da bedre," synes Henrik Føhns, der vil levere reklamerne til de tv-stationer, der vil sende på hans side.
I det hele taget bliver fremtidens mediebillede langt mere aktivt, end det vi er vant til.
"Det, der kan ske, er, at Internettet udkonkurrerer tv'et. At se tv er en passiv ting. Man sidder bare og glaner i sofaen. Når man bruger nettet, er man aktiv. Man søger offensivt efter oplysninger eller underholdning. I tv er der nogen, der har valgt for dig. Det, der er så fedt ved Internettet, er jo, at vi selv kan finde vores oplysninger. Det er en ny form for public service".
"De unge i dag vil høre noget særligt, og det kan de få på nettet. Det er derfor smagsspredningen er alt for stor til de nuværende kanaler. På nettet findes der 3.100 radiokanaler, der alle har en særlig profil. Derfor kan man finde præcist det, man har lyst til, aktivt."

Lokal-journalistik
Nettet giver rum for en række lokale tv-kanaler på nettet, hvor f.eks den lokale fodboldklub viser sine kampe. Den amerikanske avis Chicago Harald Tribune har allerede brugt nettet til at lave denne form for lokal lokal journalistik. De refererer fra skolerådsmøder, drengenes baseball-kampe og så videre. Og det giver en enorm gennemsigtighed af et lille lokalsamfund.
Det kommer også hertil i en stadigt stigende strøm af levede billeder og information. Meget af det, nettet leverer, er altså aktiverende og nærværende, mener Henrik Føhns.
"For bare to år siden snakkede man meget om medie-konvergens. Man mente, at nettet ville smelte sammen med tv'et på tv's præmisser. Men sådan bliver det ikke. I virkeligheden er der noget, der tyder på, at det ikke smelter sammen i samme apparat. For lige nu sker der en eksplosion af dimser, der kan alt muligt. Tv og information bliver derfor distribueret til forskellige dimser, der kan vise levende billeder og information."
Hvis man er det mindste i tvivl om, i hvilken retning udviklingen går, skal man bare se på, hvordan børn bruger medier i dag, mener Henrik Føhns.
"Den gammeldags måde at se tv på vil ikke forsvinde. Men dagens børn og unge er langt mere krævende, end vi er. De spiller computerspil som noget meget naturligt og er vant til at have en interaktion med tv'et. De oplever tv som noget, der er lidt kedeligt og pacificerende. Når de er sammen med deres venner og spiller Nintendo eller Playstation, er det en social begivenhed. De råber op sammen og har konkurrencer og leger."
Derfor bliver fremtidens tv-reklame for børn også små spil med kommercielle overtoner. Reklamefolkene har altså fanget, at fremtidens medier fungerer på anderledes præmisser end nutidens.
Spørgsmålet er blot hvornår også politikerne holder op med at diskutere frekvenser og fjerde kanaler, og begynde at lave public service.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her