Læsetid: 7 min.

Nationen betragtes som kvinde

3. april 2000

Man kan ikke analysere nationen og nationale spørgsmål uden at inddrage forskellen mellem kønnene, siger filosoffen Rada Ivekovic

Mandagssamtale
I mange år levede filosoffen Rada Ivekovic en forholdsvis behagelig universitær tilværelse i pendulfart mellem Belgrad og Zagreb, med forskning og undervisning i indisk filosofi og feminisme. I 1991 forlod hun og hendes mand, der på det tidspunkt var blevet borgere i hver sin republik, i al hast eksjugoslavien, hvor Ivekovic i løbet af tre år havde kunnet konstatere, at en række af hendes filosofiske intuitoner var blevet mareridtsagtig virkelighed.
Turen gik i en gammel bil over Østrig til Paris, hvor hun siden har skabt sig en ny tilværelse og underviser på Universitetet Paris-8, i politisk filosofi.
I denne uge gæster Ivekovic Københavns Universitet, hvor hun holder to foredrag, der beskæftiger sig med emnerne grænser, nation og køn. Information har mødt hende i Paris.
- Hvad er det for erfaringer fra feminismen, man kan bruge i analysen af nationalisme?
"Jeg tror, at en feministisk tilgang er fuldkommen uomgængelig. Hvis man overhovedet er interesseret i at beskæftige sig med den nationale konstruktion, der er blevet så aktuel, både omkring hvad der skete på Balkan, men også hvad der sker i Rusland eller i Europa som helhed, er forskningen helt ved siden af, hvis kønsforskellen ikke indgår i analysen."
"Man kan ganske enkelt ikke komme uden om, at nationen i første omgang er baseret på forskellen mellem kønnene, og i anden omgang på et bestemt hierarki mellem dem."
"Kønsforskellen er den ældste kendte forskel hos mennesker. Den medfører ikke automatisk en social ulighed, men historisk set er det gået sådan for sig. Forskellen skaber en rangordning, med manden i spidsen. Dette hierarki er så grundlæggende, at det oftest overses. Det betragtes derefter som naturligt og nødvendigt og retfærdiggør alle andre typer hierakier. Om det nu er mellem racer, klasser, religioner eller nationer. "

Nation betyder fødsel
Ivekovic mener, at det specielle ved den nationale forskel er, at den også henter store dele af sin sprogbrug fra forhold omkring kønnet:
"Nation betyder fødsel. Ideen om en nation handler om at opretholde en identitet, og det gælder derfor om at fastholde én eneste slægt, så ren som muligt, og en slægt skabes som bekendt i forholdet mellem de to køn. Jeg taler selvfølgelig om de forestillinger, man gør sig om nationen, det man kalder det imaginære eller symbolske plan. Men de er i høj grad virksomme i virkeligheden. Territoriet betragtes som moderkroppen, der skal forsvares. Det er ikke nogen tilfældighed, at næsten alle lande skaber billeder af nationen som en umælende kvindeskulptur. Kvinden er nationen, på en meget essentiel og materiel måde: Hendes krop er nationen."
- Er det derfor kvinder voldtages i krige?
"Ja, der har har altid været voldtægter i krige, også massevoldtægter. I massevoldtægten betragtes kvinden overhovedet ikke som individ - det gør hun ofte heller ikke i 'almindelige' voldtægter - hun er kun krop. Dermed bliver kvinderne blot redskaber for at give en besked videre fra en gruppe mænd til en anden gruppe mænd. Der siges: Se hvad vi gør ved jeres kvinder, hvad vi gør ved jeres grænser, hvad vi gør ved jeres slægt."
"Dermed gribes der ind i det andet fællesskabs mest primitive og basale sammenhæng. At voldtægten er sådan en meddelelse sås ikke alene på Balkan, men også mellem tutsier og hututer, og jeg har også konstateret det i Indien i interreligiøse voldshandlinger: Man har optaget voldtægterne på video og sendt den til fjenden."

Primitive fællesskaber
- Hvorfor går man tilbage til sådan et primitivt nationsbegreb, dér hvor kommunismen f.eks. bryder sammen i Jugoslavien?
"Det sker ikke kun, hvor kommunismen bryder sammen. Det har at gøre med globaliseringen, der på den ene side skaber store fællesskaber som Europa, men samtidig ødelægger ellers sammenhængende systemer."
"Det store binære system fra den kolde krigs tid er brudt sammen, og så er det man går tilbage til andre 'fællesskaber', fordi der ikke mere er en overordnet instans, folk kan forholde sig til. Det er modernitetens store fallit - og her betragter jeg kommunisme og kapitalisme som to af modernitetens figurer - at når de bryder sammen, er der ikke politisk bevidste subjekter, der umiddelbart kan tage over."
"På et sådant tidspunkt rækker man ud efter det, der nu er ved hånden, og det er langt mere primitive 'fællesskaber', som altså slet ikke er det samme som et udviklet politisk samfund. Her har nationalister frit spillerum, med deres fantasmer om en fælles oprindelse og løfter om en fælles nation. Det skaber hurtigt en identitet, men en identitet, der udelukker de andre."
"Da Milosevic kom til, fik man lynhurtigt konstrueret 'den anden', efter denne primitive forskel/hieraki-model. Jeg var der på det tidspunkt og så, hvordan de vigtigste kampe gjaldt om at få magt over medierne, især fjernsynet. Med de mange tv-stationer i hver sin 'republik' kunne hvert land lukke sig inde i sit eget eget offentlige rum. Her dannedes fjendebilledet: De andre er kroater eller serber, de er agressive, vi forsvarer os bare.
"Volden mod andre starter altid med sådant et defensivt sprog. I løbet af få uger var den fælles identitet ikke mere gældende, det universelle var brudt sammen. Det var hele det patriarkalske system der satte sig i bevægelse på èn gang. Det ville aldrig være gået så hurtigt med at etablere disse nationalismer, hvis íkke de netop havde samme struktur som patriarkatet."
"Det sås også ved, hvor let de vestlige lande havde ved at anerkende de nye nationer... Vesten reagerede i en antikommunistisk logik, de troede ikke på, at kommunisterne kunne omskoles, og støttede nationalisterne, fordi det netop var en struktur de kunne genkende. "
Forbindelse til moderen
- Det var her man havde chancen for at skabe borgere, og i stedet skabtes 'pseudoborgere'?
"Nationalisterne henvendte sig straks til kvinderne, især i starten, når man skulle tale til 'folket', og folket og nationen er det samme ord i de slaviske sprog: 'dem som er født' - de etablerede altså forbindelsen til moderen. Det gjorde kommunisterne ikke, de havde stadig abstrakte lighedstanker i baghovedet."
"Da nationalistere så kom til magten, var det første de gjorde at sende kvinderne tilbage tid gryderne og stække deres elementære rettigheder, både retten til at arbejde, og retten til kroppen - nationalisterne gør alt for at forbyde aborter. Nationalisterne var på ingen måde demokratiske, det så man i Kroatien og i Serbien, og nationalstrukturen vil gøre det meget vanskeligt at gøre disse lande virkelig demokratiske."
- De har altså især en opfattelse af feminisme som noget historisk - ikke f.eks. en idé om at det er kvinderne der skal redde verden?
"Nej, Gud fri mig, der er ikke nogen kvindelig essens. Problemet ved alt dette er, at man lader som om der er en kvindelig essens, og det spiller en vældig stor rolle, det spiller ind i det imaginære, og derefter på det politiske plan, hvor det virker, og det er det som er så frygteligt."

Det handler om magt
- Hvad er forskellen her på en feministisk tilgang, og så blot en historisk bevidsthed?
"Det er allerede utrolig vigtigt med den historiske bevidsthed. Jeg prøver så med min filosofiske tilgang at have det feministiske aspekt for øje, i og med at jeg prøver at adskille magtspil fra blotte konstateringer af forskelle."
"Når man ser på, hvordan hierakier er blevet skabt i
historiens løb, så handler det altid om at tage magten, og det er her, den helt grundlæggende etablering af forskel og hierarki mellem kvinder og mænd er så vigtig at holde sig for øje."
- Er der en anden måde at konstuere en stat på, end som nation med alt hvad det altså indbærer af fantasmer?
"Det er der ganske sikkert, men problemet er, at det tager tid og kræver en helt anden type politisk vilje. Overalt i verden er der med globaliseringen kriser omkring statens position, og dermed nationalstaten. Vi kan ikke undgå globaliseringen, men den rejser disse problemer, fordi der på den ene side falder en masse grænser, og på den anden side opstår nye udfra arkaiske fællesskabsideer som nationen."
"Man ser, hvordan der opstår små tryghedskabende fællesskaber, der prøver at lukke sig om sig selv, for overhovedet at have en identitet. Den store opgave nu, med globaliseringen, er at undgå disse fællesskabstyper, som nationen blot er et eksempel på. Den stat der nu kommer til at være i Rusland efter valget er endnu et eksempel, den er helt sikkert af denne ny 'hårde' type, der er i fuld gang med at konstruere en nation gennem krige og vold, så der er al mulig grund til at være bekymret."
- Kan man overhovedet undgå, at der opstår et hieraki, når der er en forskel? Det skete jo med kønsforskellen og synes at ske alle andre steder?
"Jeg er sikker på, at det kan man i princippet, men historisk set kan det ikke siges at være vist. Det kræver først og fremmest, at man er bevidst om disse ting, og det er her, feminismen er så vigtig. At bevise det hører stadig fremtiden til. Og hvad angår fremtid, er der jo altid håb."

Rada Ivekovic holder to foredrag på Københavns Universitet Amager: 6. april kl. 15.25 lokale 13.1.71 om "Borders, Partitions, Disappearances", 7. april kl. 13 lokale 6.1.48om "A Feminist Philosophical Approach to Nationalism"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu