Læsetid: 3 min.

Next IT-stop Danmark

13. april 2000

IT-branchen ændrer det svenske samfund til det bedre, mener svensk IT-journalist

Sverige er sagen. Sverige er hot.
Her i det nye årtusinde har danske IT-virksomheder trukket danske overskrifter som aldrig før. Nogle virksomheder er blevet solgt til afsindige summer, andre fremviser astronomiske tal på aktiemarkedet og aktieaflønnede millionærmedarbejdere helt ned på gulvskrubbeplanet. Det er nyt, og nye, unge erhvervsansigter dukker frem i medierne.
Men hvad der foregår her er barnemad i forhold til i Sverige. Dér har denne IT-virak stået på i nogen tid og på et langt højere plan, for landet på den anden side af Øresund har været hurtigere med på beatet. Dels fordi svenskerne historisk set er et mere teknologifikseret folkefærd, og dels fordi telekommunikationsmastodonterne Ericsson og Telia har presset på.

Milliardkoncerner
Eksempel: I 1998 omsatte Sveriges 50 største IT-virksomheder for 380 milliarder svenske kroner - svarende til 60 milliarder kroner mere end i 1997.
Men hvad har det af betydning for det svenske samfund?
Den 29-årige svenske journalist Markus Uvell har gennem et stykke tid fulgt hjemlandets IT-branche og interviewet en række af dens centrale aktører - toneangivende unge mennesker, som var totalt ukendte for få år siden. Det er der kommet bogen Rebeller - IT-företagen och samhället ud af.
Markus Uvell mener, at den hurtige udvikling på det informationsteknologiske område er ved at ændre samfundet markant. Blandt andet kan det ses ved, at unge økonomer og handelshøjskolestuderende har fået nye idoler i erhvervslivet.
"Tidligere har det været de allerstørste foretagender eller konsulentvirksomhe-
der som McKinsey og Andersen Consulting, som var drømmearbejdspladsen," siger Markus Uvell til Information.

Nye erhvervsidoler
"Nu ligger virksomheder som Främtidsfabriken (fire år gammel netvirksomhed, der designer websider, red.) ganske højt, og det er spektakulært for virksomheder, som startede for få år siden, at de kan sidestilles med nogle, der har eksisteret i 100 år."
Det betyder et opgør med det gammeldags erhvervs-Sverige, da de nye forbilleder har meget lidt til fælles med den gamle tids direktører, siger Uvell.
"Jeg tror, at det er sundt, at der dukker ukonventionelle forbilleder op. Unge, som ikke bryder sig om at respektere autoriteter. Det er godt for et land som Sverige, hvor alt kan forekomme så ufatteligt ensrettet og tilrettelagt."
At der er nye tider på vej kan aflæses i mediebilledet. For blot tre år siden var de personer, som i den svenske debat repræsenterer erhvervslivet, gennemgående chefer for de helt store industriforetagender. I dag tegner der sig et andet billede.
"Hvis man ser på, hvilke personer, der nu pryder forsiderne på de store erhvervsaviser, er det næsten alle folk fra IT-branchen," siger Markus Uvell.

Den nye økonomi
I Rebeller skriver forfatteren, at IT-branchen er ved at ændre samfundet. Han ser en tydelig sammenhæng mellem branchens attituder og samfundssyn og de ideer, som ligger til grund for det, der kaldes Den nye økonomi.
Det handler om, at den nye teknologi og de digitale produkter, der - når originalen først er lavet - kan kopieres i det uendelige fuldstændig omkostningsfrit, fører så omfattende forandringer med sig, at ellers åbenlyse økonomiske 'sandheder' stilles på hovedet, således at "80 procent af reglerne ikke længere gælder".
Når Markus Uvell kalder sin bog Rebeller, er det fordi, der reelt er tale om en slags revolution, hvor fjenden og bremseklodserne er den traditionelle industri, politikerne og myndighederne.
"Det er klart. For selv at blive opfattet som eksponenter for 'det nye' må man jo sænke dem, der står for det gamle og triste," siger Uvell.
Jonas Birgersson, Främtidfabrikens direktør og en af Den nye økonomis varmeste fortalere, går så langt som til at sammenfatte det, der foregår sådan:
"Det er hadet til etablissementet, der holder mig i gang".
Next stop: Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her