Læsetid: 4 min.

'ØMU'en er et voveligt projekt'

15. april 2000

SF'eren Margrete Auken har et problem. Hun er i tvivl om hun skal stemme nej eller ja til den fælles mønt. Hun efterlyser visioner, der kan overbevise hende

Mens SF-formand Holger K. Nielsen er ved at genfinde sin gamle storform som modstander af Den Europæiske Union, så tvivler hans partifælle Margrete Auken stadig. Hun mener ikke, det er nok at sige nej til unionen. Hun håber på en ny opdateret version af SF's alternativ og er ikke begejstret ved tanken om at støve alt for gamle partiudtalelser af. Dem vender vi tilbage til.
Først må vi lade Margrete Auken konstatere, at Holger K. Nielsen endnu mangler at levere den vision, der kunne overbevise hende. Hun kan ikke bare vende sig til tilhængerne, for heller ikke Poul Nyrup Rasmussen, Marianne Jelved og Anders Fogh Rasmussen gør det godt nok.
"Mit problem er, at jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg vil sige. Et ja eller et nej uden en vision er lige meningsløst - for mig handler afstemningen om visioner for Europa, det er her, den reelle kamp burde stå," siger Margrete Auken.
Hun deler hug ud til både tilhængere og modstandere .
"Hvis Marianne Jelved ikke har en vision, har det ikke megen mening, at hun sidder med ved bordet - udover at hun så kan se, hvordan de snakker hen over hovedet på os! Men det ved hun vel godt i forvejen - det behøver vi ikke at opgive kronen for at finde ud af," siger Margrete Auken.
"Omvendt så giver det heller ikke mening at sidde uden for og så alligevel rette sig efter det hele," siger hun.
Her ærgrer det hende ekstra, at både tilhængere og modstandere erstatter visioner med skræmmekampagner.
"Dansk Folkepartis nationalistiske kampagne er et meget effektivt middel for at få mig til at sige ja. Og Niels Helveg Petersen kan få mig til at sige nej, når han hævder, at vi ikke stemte om den økonomiske og monetære union ved folkeafstemningen i 1993. Det er jo ikke rigtigt. Det var lige, hvad vi stemte om," siger Margrete Auken.
Niels Helveg Petersen fremsatte sin udtalelse i en debat om den økonomiske og monetære union i Folketinget tirsdag.
"Jeg kan ikke stole på Niels Helveg Petersen," siger Margrete Auken i dag.
Og så er dilemmaet tydeligt, for Margrete Auken vil ikke lade Helveg eller Dansk Folkeparti afgøre, hvad hun skal stemme.
"Hvis et ja kun bygger på skræmmebilleder, så er det ikke værd at være med."
Men det er heller ikke så nemt bare at sige nej. Margrete Auken frygter, at et nej i Danmark vil blive opfattet som et voldsomt nationalistisk signal i Europa. Og det skræmmer hende også.
Bag hendes tvivl skjuler sig noget helt andet. I virkeligheden er Margrete Auken irriteret.
Hun er irriteret over, at folkeafstemningen finder sted mindre end to år efter, den økonomiske og monetære union trådte i kraft.
"Det er et meget voveligt projekt, euro-landene har kastet sig ud i. EU er en skrøbelig konstruktion og det kan vise sig, at den økonomiske og monetære union er alt for ambitiøs. Og så har jeg ikke indtryk af, at den folkelige forankring til projektet er voldsom stor," siger hun.
- Hvis folkeafstemningen først fandt sted om fem år, hvad ville du så sige?
" ... og den økonomiske og monetære union fungerede og havde det godt?"
- Ja, hvad så?
"Så havde jeg ikke været i tvivl. Det ville blive et ja, fordi vi følger politikken alligevel, og så er det bedre at have indflydelse."
- Men nu er der ikke gået de fem afgørende år ...
"Jeg ville helst have nogle år til at se, hvordan det der pilotprojekt spænder af. For jeg synes, møntunionen er et pilotprojekt. Hvis jeg stemmer nej, så vil jeg have lov til at sige, at det er et nej, hvor jeg bagefter må se, hvad der så sker," siger Margrete Auken.
Hendes nej, hvis det ender sådan, er altså mere afventende end endeligt.
Det kunne være, det blev til et ja. Med tiden. Men så skulle der helst laves om på konstruktionen.

SF'ernes kongstanke
Folkesocialisterne har altid været på kant med EU's grundprincip om, at alle EU's retsakter skulle gælde for alle lande. Et princip, der fremmer harmonisering og en fælles identitet blandt landene.
Partiets kongstanke har i stedet været et Europa i flere rum, hvor landene samarbejder i grupper efter behov. Modellen er langt mindre forpligtende end den opbygning, EU har i dag.
Mange SF'ere har håbet, at Danmark med de fire undtagelser kunne sætte gang i en ny udvikling af EU, så der blev bygget flere rum og ikke som nu, hvor der stort set kun er et.

Livet i ydercirklen
Margrete Auken kan ikke se, at det er gået på den måde.
"Jeg har været meget begejstret for den model. Men i stedet for et samarbejde mellem lande i mange forskellige rum, så har vi fået et samarbejde, hvor nogle lande danner en indercirkel og et midtpunkt, og så befinder andre lande sig i en ydercirkel længere ude. Det er i hvert fald ikke sjovt at befinde sig i den ydercirkel. Den model vil Finland under alle omstændigheder ikke være med til. Og de nye medlemslande fra Østeuropa vil opfatte det som et andenrangs medlemskab af EU, hvis de kun skulle have afgang til den yderste cirkel," siger hun.
I stedet for at vende tilbage til den gamle klubstrategi,
foreslår Margrete Auken en videreudvikling.
Hun erkender, at den økonomiske og monetære union har sat pengepolitikken i centrum.
Derfor efterlyser hun, at andre EU-lande sætter beskæftigelse og miljø i centrum. Det kunne være Danmark, Storbritannien og Sverige, de tre EU-lande, der ikke deltager i den økonomiske og monetære union.
Margrete Auken vil tage endeligt stilling, når Folketinget skal stemme om lov om folkeafstemning. Det sker omkring den 1. september.
På det tidspunkt håber hun, debatten handler om visionerne for Danmark i Europa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her