Læsetid: 6 min.

Fra oven og ned

13. april 2000

Fem et halvt kilo og længe savnet - dansk forvaltnings-historie for viderekommende

Historie
Et lands forvaltning afpasses selvsagt efter aktuelle behov defineret af ledende politiske aktører, der så vidt muligt søger at anbringe sig solidt i magtudøvelsens centrum eller centre.
Disse er identiske med den bevilgende, lovudstedende, kontrollerende, administrerende og i lange perioder dømmende centrale forvaltning. Opgaven at definere, formulere og opretholde kontrollen med centrum er lettere beskrevet end gjort. Herom vidner i rigt mål regeringsudøvelsens historie.
Forvaltningens konfliktfulde konstruktion, opbrud i kontinuitet, div. paladsrevolutioner, forfatningsomvæltninger, kommissionsarbejder, etc. er vidnesbyrd om de udøvendes kamp for at formulere og kontrollere et nyt og eventuelt mere klart fokuseret magtapparat.
Landets kultivering og økonomiske udvikling, nytilkomne erhverv, tekniske fremskridt, magtbegrebets forandring, m.v. betyder stadige ændringer af forvaltningsredskaberne og omstrukturering af disses indbyrdes samspil.

Den centrale streng
Svælget er begribeligvis svimlende mellem nu og de første spinkle og kildemæssigt rudimentært beskrivelige forvaltninger i danmarkshistorien.
De tider, hvor kongen red rundt i riget og praktiserede rejsekongedømmets forvaltning med siger og skriver alt, hvad hans kammer besad af tilgængelig retsstiftende dokumentation i transportable brevkister, står i skærende kontrast til senere nagelfaste bureaukratiske kulturer og endnu senere Lykketofts turbofinansministerium med vidtforgrenet elektronisk kontrol over statsfinansernes mindste post (må man gå ud fra).
Mellem disse yderpunkter strækker sig dén centrale streng af rigets politiske fortid, man relevant kan afgrænse som forvaltningshistorie.
Retshistorikeren Ditlev Tamm gør opmærksom på, at man i og for sig udmærket kan forestille sig en suveræn nation uden statsoverhoved og regering - i det mindste periodisk - men uden forvaltning kan ingen selvstændig stat eller stat overhovedet fungere.
Hvorledes denne forvaltning nu arter sig over tid, så er indretningen indiskutabelt identitetsbærende for nationen. Et land har den forvaltning, det fortjener, fristes man til at hævde.

33 kompetente
Ingen har hidtil herhjemme turdet eller orket at binde an med en fremstilling af forløbet fra middelalder til nutid og skabe en sammenhængende dansk forvaltningshistorie. Nu foreligger imidlertid Dansk Forvaltningshistorie i tre bind. To mastodonter om den fjernere fortid: bind 1 fra højmiddelalder op til 1814 og derfra videre til systemskiftet i 1901; bind 2 fra 1901 til 1953; bind 3 i mere beskedent omfang og udstyr om tiden efter 1953.
En styringsgruppe, Grethe Ilsøe, Tim Knudsen, E. Ladewig Petersen og allerede nævnte Ditlev Tamm, har stået for generaldispositionen af storværket, mens underredaktioner i de nævnte perioder har fordelt sol og vind mellem 33, som det hedder i pressemeddelelsen fra forlaget, af "Danmarks mest vidende historikere, jurister, økonomer og politologer."
Det er næppe for meget sagt. Listen er respektindgydende.
En håndterlig fremstilling kan man ikke uden at gøre vold på virkeligheden kalde denne lærebogslignende publikation på 2.256 sider fordelt på fem et halvt kilo. Tilsyneladende har ambitionen om i en eller anden grad at aflevere - forsinket i øvrigt - et nær udtømmende værk sat hensynet til overskuelighed i anden række.
Det bør være sagt med det samme: De færreste med drømmen om at skaffe sig overblik over denne vigtige side af dansk politisk historie, vil finde, at denne umiddelbart går i opfyldelse. Læ-seren, der ikke bider gebisset sammen og høvler de 2.256 sider af fra en ende, må nødvendigvis udvælge sig perioder, emner eller udgangspunkter for ikke at gå til bunds.
Utvivlsomt har det dertil været en uløselig opgave at præstere et emnestikordsregister for de to første bind, at der heller ikke viser sig afsnitsregistre gør værket endnu mindre egnet til hastige opslag.

Magtens bolig
En bedømmelse af denne vældige tekstmængde under ét må foretages med naturlige forbehold. I virkeligheden bør en anmeldelse af de mange sider først sendes på gaden efter at bøgerne har været i brug i et stykke tid. Hvilket jo ikke er realistisk i en avis.
Fremhævelsen af enkelte afsnit vil sagt i samme åndedrag i nogen grad bero på anmelderens særinteresser - eller mangel på kapacitet til at gabe over det hele inden pensionsalderen.
Det forbehold skal ikke fordunkle glæden over umiddelbart gode læseoplevelser som f.eks. Gunner Linds klare fremstilling af Enevældens administrationsudvikling. Et smukt afsnit om hin unge enevælde, der stillede så store krav til forvalternes evner og fantasi, at det virkelig var "en tid for bureaukrater, der kunne støbes statuer af."
Ole Feldbæk følger disse forudsætninger op med enevældens storhedstid 1720-1814 og fremhæver allerede på første side Den Røde Bygnings format og udseende som skræddersyet til magtens behov. Bygningen er vel at bemærke i vore dage, om nogen skulle have glemt det, hovedsæde for Lykketoft. Sig så ikke, at forvaltningshistorien ikke kan tegne lange linier.

Skifte og mistro
I nyere tid glimrer en politologisk skribent som Tim Knudsen, der vil være kendt for mange vægtige bidrag til denne avis. Knudsen skriver bl.a. om Systemskiftets vilkår.
På den tid, da godsejernes magt endelig er brudt, og man kan begynde at tale om grundlæggende forudsætninger for et folkestyre og dettes legitime indflydelse på embedsapparat og forvaltning, er ministerialbudene fortsat fortrolige figurer i gadebilledet. Budene fragter uafbrudt sager frem og tilbage mellem ministerier og embedsmandshjem, hvor en stor del af arbejdet foregår på grund af det offentliges pladsmangel som følge af den nu hastigt voksende forvaltning.
Tankevækkende i en tid, hvor hjemmearbejde af andre årsager atter vinder frem.
Men det billede af idyl, Tim Knudsen tegner af de trods vokseværket stadig overskuelige ministerier omkring århundredeskiftet, skyder han straks selv i sænk ved at erindre om I.C. Christensen, der som ny kultusminister i 1901 insisterede på personligt at gennemse al indgående post, og hver søndag tog ind i ministeriet for - alene - at kigge efter i skuffer og skabe for at kontrollere, om det forstokkede embedsværk, loyalt mod godsejerne, skjulte noget for ham.

Det store skift
3. bind: Efter 1950 er mildt sagt en mere skitseret affære. Måske også for skitseret.
Ganske vist er kildematerialet vanskeligt, men forklaringen på de kun 268 uillustrerede sider er angiveligt ressourceknaphed. Der er her tale om faglige essays i udvalgte emner og ikke en fremstilling i bredden som de to første bind.
Herved lægger værket op til en anderledes håndfast fortsættelse på et senere tidspunkt, således at man med nogen ret kan hævde, at værket som reel forvaltningshistorieskrivning standser i 1950. Visse fænomener, som f.eks. det stærkt kritiske og banebrydende Administrationsudvalget af 1960 med Erik Ib Schmidt og Poul Meyer i spidsen, frygtet og afskyet af Ministerialforeningen, får ganske vist plads, men stadig uden en egentlig fremadskridende udviklingshistorisk kontekst.

Ingen vej uden om
De seneste 40 år fra A 60, som Administrationsudvalget kaldtes i daglig tale, og til morgenavisen frembyder de helt store og hastigt hinanden følgende nybrud i forvaltningen, som ved år 2000 tilsammen markerer - ja, man havde nær sagt - et administrationens paradigmeskift.
Nok består en eller anden forestilling om det offentliges systemskifteindstiftede værdineutralitet, på den anden side har markedsorienteringen fortrængt et utal af gamle selvindlysende institutioner og dyder. En embedsmand er f.eks. ikke længere livsvarigt anbragt i det offentliges forvaltning fra eksamen til naturlig afgang, hvilket selvsagt betyder et andet loyalitetsforhold.
Samspillet mellem private og offentlige magtcentre skaber i sig selv en ny stadig forholdsvis uudforsket struktur, et nyt centrum eller rettere atter nye centre dag for dag, der minder én om Niels Helveg Petersens kloge ord: Når man ikke har magten, savner man den, når man har den, kan man ikke finde den.
Der er afslutningsvis ikke noget at stille op: Interesserer man sig for magtens udøvelse i Danmark fra oven og nedefter, og deler man Ditlev Tamms udtrykte anskuelse: at her tegnes væsentlige - måske væsentligste - træk af nationens identitet, må man til lommerne og siden finde plads i reolen til fem et halvt kilo behersket illustreret, men dybt inspirerende fædrelandsforvaltningshistorie.

*Dansk Forvaltningshistorie 1-3. Red.: Ditlev Tamm, Tim Knudsen, m.fl. Alle tre bind: 2.256 s. delv. ill. 1.875 kr. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her