Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

18. april 2000

D'Alema får ikke lov at træde tilbage
*Den italienske ministerpræsident, Massimo D'Alema, bad mandag aften præsident Carlo Azeglio Ciampi om at måtte træde tilbage. Efter et kort møde med præsidenten kunne D'Alema dog meddele, at præsidenten havde afvist hans ønske, og i stedet skal D'Alema prøve sit mandat ved en tillidsafstemning i parlamentet.
D'Alema ville trække sig tilbage efter, at Italiens regerende centrum-venstre koalition havde fået et dårligt resultat ved weekendens regionalvalgene i landet. De foreløbige resultater af stemmeoptællingerne i de 15 regioner tyder på, at centrum-venstre partierne har vundet i seks, mens højrefløjspartierne har fået flertal i ni regioner.

Iran strammer sin presselovgivning
*Det iranske parlament vedtog mandag en ny lov, der strammer presseloven og samtidig sætter klare grænser for reformvenlige dagblade og journalisters muligheder for at arbejde frit.
Lovgivningen vil blandt andet til at betyde, at samtlige dagblade skal godkendes af efterretningstjenesten, domstolene og politiet. De nye beslutninger kommer dagen efter, at Irans revolutionsgarde udsendte en klar advarsel til den reformvenlige presse om ikke at gå for langt med at tolke pressefriheden.

Ragnarok udeblev på aktiemarkederne
*Ragnarok udeblev på de internationale aktiemarkeder. Det stod klart mandag eftermiddag, efter at de amerikanske aktiekurser - både på det teknologiaktie-baserede Nasdaqindeks og Dow Jones-indekset over de ledende aktier på Wall Street - et par timer efter aktiehandelens start i New York var steget med henholdsvis knap to og én procent. Fredag faldt Nasdaq-indekset med næsten ti procent, mens Dow Jones-indekset faldt fem procent.
De højere kurser på New York-børsen påvirkede traditionen tro øjeblikkeligt aktiebørserne i Europa, som efter store kursfald fra handelens begyndelse mandag morgen kunne lune sig ved en mere "normal" udvikling.
I London faldt det toneangivende aktieindeks med tre procent.
Gårsdagens mere beherskede udvikling på aktiemarkederne i Europa og USA kom efter nærmest panikagtige kursfald i Asien. Det såkaldte Nikkei-indeks i Tokyo sluttede således mandag med et fald på hele syv procent, mens Sydkorea måtte indkassere aktiekursfald på 11 procent.

Østrig advarer EU
*I går fremsatte Østrig for første gang offentlige advarsler om, at landet måske vil tilbageholde betalinger til EU, hvis beslutningen om en diplomatisk isolation af Wien ikke bliver taget op til fornyet overvejelse.
Den østrigske finansminister, Karl-Heinz Grasser, der er medlem af Jörg Haiders højrepopulistiske Frihedsparti, fremsatte advarslen, efter at landet i stigende grad har været i offensiven mod EU's sanktioner, som blev indført for to og en halv måned siden.
Hidtil har koalitionsregeringen i Wien, der består af de konservative og Frihedspartiet, afstået fra at anvende et veto ved EU-afstemninger, men har advaret om en forhaling af beslutningsprocesserne i det europæiske samarbejde.

Fortsat tortur i Sudan
*Udlændingestyrelsen konstaterer efter en fact-finding mission til Sudan, at der fortsat finder tortur sted i landet, og at det ikke kan afvises, at der findes et dekret om tvangsudskrivning af rekrutter til borgerkrigen mod den sydlige del af landet.
Den 86 sider store rapport er blevet til, fordi der har været usikkerhed om afgørelsen af en række asylsager i Danmark. Der er ikke mange sager, men de er tunge nok til, at styrelsen på stedet har villet sætte sig ind i de indviklede forhold i det store afrikanske land. I 1999 søgte 13 sudanere om asyl her, men kun to fik det.

Paul Kagame ny præsident i Rwanda
*Militærmanden Paul Kagame blev i går valgt til ny præsident i Rwanda. Han erstatter Pasteur Bizimungu, som trådte tilbage i sidste måned. Kagame vandt en overvældende sejr ved en hemmelig afstemning, gennemført af regeringsministre og medlemmer af landets parlament.
Kagame, som er forhenværende vicepræsident, bliver det afrikanske lands første etniske tutsi-præsident, siden Rwanda blev uafhængigt i 1962.
Hutuen Bizimungu trådte tilbage fra posten som præsident efter uenighed med ledende medlemmer af det tutsi-dominerede regerende parti om sammensætningen af en ny regering.

Demonstration mod Putin i England
*Ruslands nyvalgte præsident, Vladimir Putin, blev mandag mødt af en mindre demonstration, da han ankom til Downing Street i London for at mødes med Storbritanniens premierminister, Tony Blair. Omkring 50 demonstranter fra muslimske organisationer og menneskerettighedsgrupper var samlet foran den britiske premierministers bolig ved Putins ankomst, og en delegation fra Amnesty International bar plakater med påskriften "hold inde med overtrædelsen af menneskerettighederne i Tjetjenien" og "svigt ikke Tjetjenien, Tony".

Clinton og Putin mødes til juni
*USAs præsident, Bill Clinton, vil møde sin ny russiske kollega, Vladimir Putin, i Moskva den 4.-5. juni.
Det oplyste Det Hvide Hus i går.
Et af emnerne på topmødet i Moskva bliver den såkaldt START-3 traktat, der yderligere skal begrænse antallet af atomvåben.
Også den nuværende situation i Tjetjenien og en økonomisk reform står på programmet.

Bankerne har glemt lektien
*De danske pengeinstitutter har intet lært af bankkrisen i starten af 1990'erne. Nye tal fra Finanstilsynet viser, at bankernes beredskab til dårlige tider bliver stadig svagere, skriver Børsens Nyhedsmagasin. Over de seneste fem år er bankernes kapitalmæssige stødpude blevet reduceret med en femtedel, kontoen med hensættelser til dårlige tider er dykket med hele 30 procent, og samtidig er summen af meget store enkeltudlån vokset tilsvarende.
I tilfælde af en international konjunkturvending kan de svageste banker komme ud i alvorlige problemer.
BG Bank er den mest udsatte af de 21 største danske banker. Banken ligger nær bunden med hensyn til kapitalstyrke. Samtidig er bankens kreditrisiko stor.

Danmark dropper vejprojekt i Zimbabwe efter krise
*Danmark udsætter et planlagt vejprojekt i Zimbabwe til en værdi af 100 millioner kroner, oplyste udviklingsminister Jan Trøjborg (S) i går.
"Som situationen ser ud lige nu, vil det være et helt forkert signal at sende, hvis vi underskriver aftalen," siger ministeren.
Den politiske krise i Zimbabwe er forværret efter, at mindst 500 landbrug, som ejes af landets hvide minoritet, er blevet besat af tilhængere af Mugabes Zanu-PF-parti.
Tidligt i går ville landets præsident, Robert Mugabe, ikke offentligt kritisere volden mod hvide farmere, ligesom har heller gjort noget for at standse jordbesættelserne, som anføres af veteraner fra frihedskrigen tilbage i 1970'erne.
Mugabe beklagede dog senere en hvid farmers død. Det skete på et krisemøde med de hvide farmeres organisation, Commercial Farmers Union (CFU). Ifølge formanden for CFU, Tim Henwood, havde Mugabe videre givet det indtryk, at han ville "få situationen under kontrol".
Dagen igennem havde nervøse, hvide zimbabwere stået i kø for at generhverve deres britiske statsborgerskab efter weekendens tre drab. De tre drabsofre var den 50-årige hvide landmand David Stevens og to medlemmer af oppositionspartiet Bevægelse for Demokratisk Forandring (MDC).
De to medlemmer af MDC blev ifølge nyhedsbureauet AFP dræbt, da mænd, der sad i en bil tilhørende regeringspartiet Zanu-PF, kastede benzinbomber mod de to MDC-mænds bil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her