Læsetid: 3 min.

Under overfladen kontrollerer kommunisterne alt

29. april 2000

De religiøse samfund bliver enten opløst eller infiltreret af det kommunistiske regime

Religionsfrihed
HO CHI MINH-BYEN - Tilsyneladende er der fuld religionsfrihed. For øjnene af de forbløffede turister går den caodaistiske højmesse sin gang i Tay Ninh-katedralens brogede, nærmest psykedeliske indre.
Cao Dai er en synkretistisk religiøs bevægelse, som blev grundlagt i århundredets begyndelse, mens Vietnam var en fransk koloni. De caodaistiske præster er iført tiara og messehageler i orange, rødt og blåt, og de kaster sig ned til rytmen af gonggonger og samlesang.
Deres religion kombinerer buddhisme, taoisme og kongfuzianisme, samtidig med at den låner elementer af katolicismens hierarki og ydre pragt. Den blev undertrykt med hård hånd i tiden efter Saigons fald den 30. april 1975, men synes nu igen at have vundet hævd i det kommunistiske Vietnam anno 2000.
Man skal dog ikke fjerne sig langt fra katedralen for at opdage bagsiden af medaljen.
"På overfladen er der mere religionsfrihed. Men i virkeligheden er alt kontrolleret af de kommunistiske myndigheder," siger en tidligere caodaistisk leder, som har forbud mod at udøve sin funktion.
Det komplicerede caodaistiske hierarki er blevet opløst og erstattet af en komité, der kontrolleres af regimet, og de fleste af bevægelsens bygninger og grunde er blevet beslaglagt. Cao Dais historiske ledere, som i 1950'erne rådede over deres egen private hær i konkurrence med den kommunistiske guerilla, er genstand for konstant overvågning, når de ikke befinder sig i en opdragelseslejr.
"Jeg skal bede om tilladelse, hver gang jeg vil gå nogen steder. Jeg kan ikke engang sove, hvor jeg vil," siger et andet fremtrædende medlem, som praktisk taget er i husarrest.

Amnesty-kritik
Den samme dobbelttydige holdning indtager den kommunistiske ledelse til alle religioner. I en rapport fra marts 1999 konstaterer Abdelfattah Amor, FN's særlige rapportør om religiøs intolerance, at "religionen (i Vietnam) minder mere om et politisk instrument end om en del af samfundet, der frit kan udvikle sig."
Den katolske kirke med sin strukturerede organisation og sit gode forhold til Vatikanet er genstand for en ganske særlig opmærksomhed. Myndighederne afgør, hvem der kan blive optaget på præsteseminariet, favoriserer "patriotiske præster" og holder øje med indholdet af prædikenerne. Nogle præster har fået husarrest i op til tre år for at have nævnt spørgsmålet om menneskerettigheder fra prædikestolen.
"Det er netop, fordi partiet er ideologisk svækket, at lederne er bange for katolikkerne. Det er svært at finde folk, der sværger til de marxistiske principper, men de ved, at katolikkerne har en doktrin og holder fast ved den," forklarer den gamle præst Nguyen Ngoc Lan.
Af Vietnams 77 millioner indbyggere er omkring 10 procent katolikker.
Men mens overgrebene mod den katolske kirke øjeblikkeligt vækker voldsomme internationale reaktioner, går undertrykkelsen af marginale religioner som Cao Dai og den buddhistiske sekt Hoa Hao relativt upåagtet hen.
I de seneste måneder har Hoa Hao - en asketisk version af buddhismen, som tæller to millioner tilhængere i den vestlige del af Mekong-deltaet - i høj grad mærket regeringens trang til at kontrollere alt.
Sekten er stærkt anti-kommunistisk, fordi dens leder, profeten Huynh Phu So, 'forsvandt' efter at være faldet i hænderne på kommunisterne i 1947.

Ingen tolerance
Denne begivenhed ville Hoa Hao mindes den 30. marts, men sikkerhedsstyrkerne kvalte ethvert tilløb til forsamling ved at spærre adgangen til alle sektens bygninger.
"Regeringen ved godt, at hvis den tillader en mindehøjtidelighed, vil det vække ønsket om hævn hos de troende," siger Le Quang Liem, en Hoa Hao-leder, der er under overvågning i sit hus i Ho Chi Minh-byen.
Selv om Hoa Hao blev officielt anerkendt som et religiøst samfund i juni 1999, er de historiske ledere - ligesom Cao Dais - afsat eller fængslet. En komité, som næsten helt består af partifunktionærer, leder officielt sekten.
De seneste ti år har Vietnam oplevet en bemærkelsesværdig vækst i de religiøse følelser: Pagoder, kirker og templer er fulde. Det ser ud til, at denne genopblussen af åndelighed udfylder det ideologiske tomrum, der er opstået, efter at marxismen-leninismen har mistet sin troværdighed.
"De kan ikke tolerere nogen religiøs organisation, som de ikke kan kontrollere. De vil aldrig acceptere ægte religionsfrihed, men kun patriotisk katolicisme eller patriotisk buddhisme," siger systemkritikeren Nguyen Dan Que.

© 2000 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu