Læsetid: 3 min.

Partier vil ikke vide af nydanskerne

5. april 2000

Kun syv ud af 600 kandidater til Folketinget er nydanskere. Samtidig blomstrer indvandrer-organisationerne

Nydanskerne foretrækker foreningslivet frem for at engagere sig i et politisk parti.
Selv om nydanskerne tæller fem procent af befolkningen, har kun syv ud af de omkring 600 kandidater, der stiller op til Folketinget, en anden etnisk baggrund end dansk.
Samtidig opstår der stadig nye indvandrerorganisationer, som tilsyneladende ikke har besvær med at skaffe medlemmer.
Men det er ikke kun lysten til at være aktiv i et parti, der mangler. Mange nydanskere føler ikke, at de får mulighed for at stille op til vigtige poster i partierne.

Stemmeslugere
"Partierne bruger os som stemmeslugere, for vi får virkelig mange stemmer, når vi stiller op, men der vil gå årtier endnu, før vi får adgang til de poster, der virkelig betyder noget," siger Imran Hussain, der er medlem af Valby Bydelsråd og formand for partiet Etnisk Ungdom.
Inden han stiftede Etnisk Ungdom, var han medlem af SF, og selvom han i sin tid ikke meldte sig ud af partiet, fordi han var uenig i dets politik, så er han glad for det i dag.
"Jeg havde aldrig fået en chance for at stille op til en post, der virkelig betød noget," mener han.
Hverken SF, Socialdemokratiet, Venstre eller Det Konservative Folkeparti har personer med anden etnisk baggrund opstillet som kandidater til næste folketingsvalg.

For lidt indflydelse
Bashy Quraishy, der er formand for Etnisk Debatforum og organisationen Fairplay, er enig i, at det er partierne, der er problemet.
De er ganske enkelt ikke interesserede i de etniske minoriteter, mener han, efter selv at have forsøgt at etablere kontakt mellem partier og indvandrerorganisationer.
"Alle partier har lokale partiforeninger, men de gør ingenting for at få kontakt til de etniske minoriteter, fordi vi ikke er mange nok," siger Quraishy, der selv er tidligere SF'er. Da han ikke følte, at partiet lyttede til ham og hans ideer, besluttede han at skifte til en minoritetsorganisation.
"Organisationerne har den fordel, at de er tæt på deres bagland og har stor forståelse for medlemmernes problemer. Det har politiske partier ikke, og selv hvis de havde, så har de en politisk dagsorden, som betyder, at de laver alliancer og kompromiser. Så bliver minoriteterne kun en brik i spillet," siger han.
Han mener, at nydanskerne får mere indflydelse ved at stå sammen og presse partierne.
"Når vi går sammen i paraplyorganisationer, bliver de nødt til at høre på os. Alene den diskussion, der foregår nu, viser, at der bliver lyttet," siger Quraishy.

Passive nydanskere
Hamid El Mousti er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.
Han mener, det er tåbeligt, at nydanskerne ikke engagerer sig i de politiske partier.
"Det er i partierne, man kan få indflydelse og ændre noget. Organisationerne snakker bare uden at handle, og det ændrer jo ingenting," siger Hamid El Mousti.
Selv om han langt fra frikender partierne, som han mener er bange for at lade muslimer stille op som folketingskandidater, så er hovedproblemet de etniske minoriteter selv, siger han.
"Nydanskerne gør ikke noget som helst selv. Jeg er vejleder for en organisation, der har 1.200 medlemmer, og de er så passive, at man skulle tro, det var løgn," siger El Mousti.
Han mener, årsagen til det manglende engagement bunder i, at nydanskerne ikke forstår det danske demokrati, fordi de kommer fra helt andre samfundsstrukturer.
Derfor kan problemet kun løses gennem uddannelse. Først tredje eller fjerde generations indvandrere vil tage aktiv del i det politiske liv, spår Hamid El Mousti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her