Læsetid: 4 min.

Polens besværlige vej til EU

14. april 2000

EU afbryder landbrugsdrøftelser i protest mod polsk protektionisme. Polen risikerer ikke at komme med i første udvidelsesbølge

Alene på grund af Polens størrelse, de 38 mio. potentielle forbrugere, landets strategiske beliggenhed samt de vellykkede politiske og økonomiske reformer er det hidtil blevet regnet som en given sag, at Polen bliver medlem af EU i første udvidelsesrunde.
Men de seneste par uger har rokket ved den skråsikre antagelse.
Den foreløbige kulmination i, hvad der kan kaldes krisen i forholdet mellem Polen og EU, blev nået onsdag, da EU suspenderede forhandlinger med Polen om en liberalisering af eksport og import af landbrugsprodukter.
"Vi har suspenderet forhandlingerne, fordi vi ikke ser nogen form for fleksibilitet fra polsk side. Vi taler om liberalisering og kan ikke acceptere, at Polen går i den stik modsatte retning", sagde Gregor Kreuzhuber, talsmand for EU's landbrugskommissær, østrigeren Franz Fischler, ifølge Reuters.
Kreuzhuber erklærede, at forhandlinger om en liberalisering af landbrugshandlen teknisk set er noget andet end selve optagelsesforhandlingerne, men "reelt kan man ikke adskille de to sæt forhandlinger".
Dødvandet kan få en negativ virkning for de polske optagelsesforhandlinger senere på året, tilføjede han.

Unfair konkurrence
Europa-kommissionen tilbød i forhandlingerne gradvist at reducere subsidierne til EU's eksport af landbrugsvarer til Polen og at øge kvoterne for import af polske produkter til EU's marked.
Som modkrav forlangte kommissionen, at Polen afskaffer de forhøjede toldsatser på produkter som sukker, mælkevarer og svinekød. Den øgede told blev indført sidste år, da den Solidaritets-ledede polske regering blev hårdt presset af vrede og aktionerende bønder.
Det er ikke kun de forøgede toldsatser, EU er utilfredse med. Også andre handelsbarrierer står for skud - blandt andet det nye polske krav om, at alle handelsdokumenter skal være skrevet på polsk.
Den polske landbrugsminister, Artur Balazs, afviste onsdag i Bruxelles EU's krav. Beskyttelsen af polsk landbrug er nødvendig, erklærede han, fordi Polen har et stort underskud i landbrugshandelen med EU og fordi EU's subsidierede landbrugseksport helt har fortrængt polske produkter fra en hidtil stor indtægtskilde: det russiske marked.
Slagsmålet om en liberalisering af landbrugshandelen er kun en forsmag på, hvad der er i vente, når EU's og Polens forhandlere - efter planen til juli - begynder en af hele østudvidelsens sværeste øvelser: Forhandlingerne om det polske landbrugs fremtid i EU.
Polen har 4,5 mio. landmænd - eller en fjerdedel af landets samlede arbejdsstyrke - men de producerer kun knap fem procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Langt størsteparten af landbrugene er ineffektive husmandsbrug. Og på trods af de mange, der lever af landbruget, er Polen nettoimportør af landbrugsvarer.
Da den polske ministerpræsident, Jerzy Buzek, valgt af Solidaritets Valgalliance, i sidste uge var i Bruxelles, gjorde han rede for de polske krav til de kommende forhandlinger.
Polen vil have EU til at "godkende princippet om, at polske landmænd skal have lige muligheder for at konkurrere på EU's marked inden for den fælles landbrugspolitiks rammer".
Direkte oversat: Fuld adgang til EU's marked og fuld adgang til EU's landbrugssubsidier. Fra medlemskabets dag ét.
EU's landbrugskommissær, Franz Fischler, gjorde det lige så klart, at de polske krav er fuldstændig uacceptable for EU.
I forvejen sluger udgifterne til landbrugspolitikken næsten halvdelen af EU's budget - 40 ud af 90 mia. euro (300 ud af 670 mia. kr.). Hvis også de en million polske bønder, der skønnes at opfylde kriterierne for subsidier fra EU (for ikke at tale om de ungarske, tjekkiske 0.s.v.) skulle tilføjes listen, ville det slå bunden ud af EU's budget.
Fischler havde yderligere et godt argument: Hvis støtten skulle gives efter de nuværende kriterier, ville en støtte-berettiget polsk landmand komme til at tjene dobbelt så meget som en polsk industriarbejder. Polske bønder ville blive bistandsmodtagere i luksusklassen. Hvad det ville betyde for viljen til at gennemføre den nødvendige omstrukturering af det polske landbrug, kan man tænke sig til.

Pinefuld omlægning
Der er ingen vej uden om: Polen må gennemgå den samme pinefulde omlægning af landbruget som resten af Europa, erklærede Fischler.
Den landbrugsstøtte, der kan blive tale om fra EU's side, skal gå til at fremme nedlæggelsen af polske landbrug og til at modernisere teknologien på de levedygtige bedrifter. For øjeblikket er det f.eks. kun ganske få polske mælkeproducenter, der er godkendt som eksportører til EU's marked. Resten opfylder ikke EU's veterinære og hygiejniske standarder.
Analytikere peger på to mulige løsninger på problemet omkring det polske landbrug. Den ene indebærer, at Polen og de øvrige ansøgerlande bliver medlemmer, men uden at indtræde i den fælles landbrugspolitik fra starten.
Det vil klart lugte af 'andenklasses-medlemskab' og er uacceptabelt for Warszawa, men kan ses som en nødvendig indrømmelse for overhovedet at komme ind i varmen.
Den anden - og for Warszawa mere spiselige - løsning er at definere sig ud af problemerne. Højst en halv mio. ud af Polens to mio. landbrug skønnes at have mulighed for at overleve på kommerciel basis. De kan få del i EU's støtteordninger. Resten, de halvanden mio. landbrug, kaldes noget andet og kan - i væsentlig mindre omfang - hjælpes af andre EU-midler.
Under alle omstændigheder bliver spørgsmålet om det polske landbrug - måske sammen med spørgsmålet om arbejdskraftens fri bevægelighed - det mest kontroversielle spørgsmål i de egentlige optagelsesforhandlinger, der begynder til sommer..

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu