Læsetid: 3 min.

Regeringen til kamp mod marginalisering

13. april 2000

Mogens Lykketoft håber på flere job til danskere uden fuld arbejdsevne. Ny redegørelse viser stigende økonomisk lighed i Danmark. De rige betaler til de fattige

Trods syv års økonomisk fremgang med Mogens Lykketoft som finansminister er der stadig 400.000 mennesker på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering og førtidspension. Nu vil finansministeren have tallet ned.
"Tallet har ikke ændret sig meget siden 1980, men jeg håber, det er ved at vende nu. Jeg håber, der bliver færre førtidspensionister, det kunne de seneste tal tyde på. Men der er nok mest at komme efter blandt modtagerne af kontanthjælp," siger Mogens Lykketoft til Information efter fremlæggelsen af ministeriets årlige Finansredegørelse onsdag.
Selv om det samlede antal stort set har været konstant i de seneste tyve år, så dækker det over store forandringer. Der er færre danskere og flere indvandrere på kontanthjælp end før. Mogens Lykketoft henviser her blandt andet til de store grupper af bosniere, der er kommet til Danmark i den første halvdel af 1990'erne.

Mangelfuld analyse
Både Venstres Thor Pedersen og SF's Villy Søvndal kritiserer hårdt, at så mange mennesker befinder sig uden for arbejdsmarkedet.
"Finansministerens såkaldte analyse er meget mangelfuld, hvis man leder efter forklaringer på de reelle årsager til denne marginalisering. Der er en glidebane, der langsomt, men desværre sikkert marginaliserer mindst
30.000 hvert år. Vi skal have en bedre forståelse af disse mekanismer. Hvor går det galt? Og hvad kan der gøres?," siger Villy Søvndal.
"Det er en automatreaktion fra Villy Søvndal," siger Mogens Lykketoft, der både vil have gang i analyser, der kan forklare, hvorfor folk ender på kontanthjælp. Og så håber finansministeren, at den store efterspørgsel på arbejdsmarkedet kan hjælpe folk med "arbejdsevne, men ikke hele arbejdsevnen i behold" ind på arbejdsmarkedet.
"Jeg vil tro, at et stadig mere rummeligt arbejdsmarked kan give beskæftigelse til flere grupper, end vi ser i dag. Men jeg tror ikke på, at vi vil se en halvering af tallet og heller ikke, at der vil komme 100.000 ekstra i job fra denne gruppe," siger han.
Mogens Lykketoft henviser til, at marginaliseringen i Danmark er lavere end i andre europæiske lande.
Han peger her på, at mange flere danskere er på arbejdsmarkedet sammenlignet med briter, svenskere, hollændere, finner og tyskere. I dag er 76 procent af danskerne på arbejdsmarkedet.
"Det vil være fint, hvis mere end 80 procent af danskerne var ude på arbejdsmarkedet. men det er ikke så realistisk, hvis vi ser på forholdene i de andre lande," siger Mogens Lykketoft.
Finansredegørelsen kan altså fortælle, at marginalseringen trods internationale sammenligninger stadig er et stort problem. Den kan også fortælle, at den økonomiske lighed mellem danskerne er øget.
"Det er ikke overraskende, mange danskere er i løbet af 1990'erne kommet i arbejde igen," siger forskeren Jens Bonke fra Socialforskningsinstituttet.
Samtidig sker der en omfattende omfordeling fra rig til fattig.
"Det er en myte, at velfærdssamfundet flytter penge fra de rigeste 90 procent til de fattigste 90 procent. Udligningen fra rig til fattig virker, sådan som de fleste danskere ønsker det. Det er endda lidt mere end for nogle år siden," siger Lykketoft.
Den omfattende udligning finder sted på tre måder.
*For det første betaler den rigeste del af danskerne over skatterne til den fattigste del af danskerne.
*For det andet betaler danskere i den erhvervsaktive alder til både børn og i særlig høj grad til ældre.
*For det tredje har alle ret til den samme behandling på et sygehus og den samme service på et bibliotek, selv om den rigeste del af befolkningen betaler den største regning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her