Læsetid: 4 min.

Ridder af ærligheden

17. april 2000

For ti år siden greb Nikolaj Christensen øjeblikket, men slap det. Nu samles karrieren op på en 'best of'-cd og en koncertturné

Koncert og ny cd
Pumpehuset var pakket. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, en superstjerne gav en eksklusiv lukket klubkoncert for de udvalgte få, der vidste at påskønne det. I centrum på den asketisk udseende scene stod derimod sangeren og sangskriveren Nikolaj og ejede rummet.
Tilskuerne kunne alle sange udenad, og selv om der i perioder var dømt lige lovlig meget fredagsbar, var der ingen tvivl om, at folk vidste, hvad de var kommet for. De havde været med hele vejen, også de piger, der henført havde blikket limet på hovedpersonen fra start til slut. Ti år var gået, og så alligevel ikke, fra dengang den da 23-årige Nikolaj Christensen i et langt gyldent, mediebivånet sekund i 1989-90 til forveksling lignede det næste store danske rockhåb.
Dengang arriverede han ud af intet som en selverklæret "Ridder Af Kærligheden" med åbent visir, bevæbnet til tænderne med skarpladt el-guitar, hjertevarme og gadehjørnetroværdighed på et tidspunkt, hvor Thomas Helmig forgæves stod og bankede på hos teenagebevidstheden og lød træt, Michael Falch lød mere og mere voksen, og C.V. Jørgensen lød, som om han havde nok i sig selv.
Nikolaj havde og har stilelementer af dem alle i sin
guitarfunderede rock; anmelderne nævnte i ramme alvor Kim Larsen (stor dansk sanger, red.), og det var til at høre, at Nikolaj kom fra et hjem, hvor Neil Young, Dylan og Hendrix var husguder.

Bedste danske debut
Debut-cd'en Piloter landede lige midt i et rockmiljø, sultent efter en ny stemme, og selv når man skærer datidens hype væk, kandiderer den let til en placering på en Top 10-liste over de bedste danske debutplader.
Det kan man forvisse sig om på Sidder På En Raket - De 20 Bedste, den karriereopsamlende cd, som er ouverture til den Danmarksturné, som altså fredag brugte Pumpehuset som affyringsrampe.
De mere end ti år gamle sange fra Piloter er nemlig rygraden på Sidder På En Raket og i koncertrepertoiret. Og de holder i den grad. Især den selvbiografiske "Ridder Af Kærligheden" om at være søn af en luftguitarspillende far, og siden have sit hyr med at acceptere at det at vokse op partout skal være det samme som at gro til i voksenhed. Et tema, der går igen på Nikolajs sange, der er een lang hyldest til drengerøven i enhver.
Kærester kommer og går, de efterlader måske sår på sjælen og uafhentede IKEA-sofaer, men spejlet er og bliver din bedste ven, og livet afhænger trods alt kun af en selv, selv om Nikolaj aldrig har været karrig med at besynge forelskelsens løfteevne. Hans sange emmer af en helt speciel dansk erotik, der sætter lighedstegn mellem det direkte og det inderlige.
"Jeg kan huske de dage, hvor vi kun havde tid til hinanden. Vi havde flere måder at sige det på, end vi kunne tælle stjerner på himlen, og der var højere til loftet, end jeg nogensinde har prøvet det siden," er typiske linjer. Og en sang som den intenst påkaldende "Du Er Min" er en hel Valby-versioneret Salomos Højsang, sunget af en mand, der lever for at gribe øjeblikket, især når det er varmt som en kvindekrop. Et af de blivende øjeblikke i dansk rock.

Hånden under kjolen
Dem var der en del af ved fredagens turnestart, som formelig kogte over af noget så umoderne som begejstring og sveddryppende nærvær på begge sider af rampen. Den cool tidsånd ville have fået et dødbringende elektrisk stød, hvis den havde været til stede. Atmosfæren blev accentueret af, at Nikolaj nok er solist, men han også en sej rytmeguitarist og et hengivent medlem af sit eget band, Piloterne. Det er rock, der kender den korteste vej mellem to punkter, og skydes der endelig genveje er det over Gasolin' og Malurt.
Måske er der lidt for meget Springsteen light over attituderne, men i et par småpsykedeliske kadencer fik guitaristen Henrik Tvede lov at folde sig ud med indlevet virtuositet, og bassisten Christian Veitner er spektakulært indpiskende, en stjerne i sig selv - det var tøserne allerforrest heller ikke i tvivl om.
Når man ser Nikolaj sådan en aften, kan man undre sig over, at denne naturbegavede performer ikke kunne holde fast i tidens opmærksomhed, symboliseret i tildelingen af en Grammy i 1990 som Årets Nye Danske Navn. Eller måske var det tiden, der ikke holdt fast i ham.
Fokus flyttede sig. Også for ham selv. Teenagetilbedelsen kom og gik, som den slags nu gør, og hang på en mærkelig måde aldrig sammen med musikken, som ikke af det stof, der skaber ungpigedrømme. Den var og er for rå, for direkte, Nikolaj nøjes ikke med at holde sin pige på knæen, han har også hurtigt hånden oppe under kjolen, og samtidig gik der i højere og højere grad produkt i den i pladebranchen. Popappeal blev markedets Gud.
Efter to plader stod han derfor uden pladekontrakt.
Pausen gjorde ham godt. Det kunne radio-Danmark høre i 1996, hvor Nikolaj, og svenske Jill Johnson, scorede power airplay med den smægtende "Du Står Stadig Der", som, udover at være skamløst iørefaldende, trak en ny spændende linje til svenske singer-songwriters som Tomas Ledin og fik ekkoet af Bruce Springsteen og John Mellemcamp til at rykke nærmere, uden at det ændrede ved, at Nikolaj havde sin helt egen tone, midtvejs mellem leverpostejshverdag og selvforglemmende lidenskab.
Den tone klinger ikke ud på den nye cd. Nye lyttere bør begynde her. De gamle kan forvisse sig om, at de ikke hørte galt. Og indhente det forsømte på den igangværende turné.
For som han selv synger: "Det er det her livet handler om." Der var ingen grund til at modsige ham i fredags.

*Nikolaj: Sidder På En Raket. Kick Music.
Nikolaj & Piloterne turnerer de næste to måneder. Se detaljer på: www.kick.dk/nikolaj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu