Læsetid: 6 min.

Rusland skal ind i varmen

1. april 2000

Det kan virke indlysende at straffe Rusland for krigen i Tjetjenien - men det ville være dumt

Udefra
Billedet af Rusland er sammensat. Det rummer dels det nye - om end ikke fuldbårne - demokratiske Rusland, som under ordnede forhold har valgt en ny præsident, dels det krigeriske Rusland, som fører en langtrukken krig med store lidelser for civilbefolkningen til følge.
I omverdenen hersker der stor forfærdelse over Ruslands fremfærd i Tjetjenien, som formørker billedet af de historiske samfundsændringer siden Sovjetunionens fald.
I den situation er det ikke overraskende, at der lyder tiltagende krav om, at vi skal afbryde kontakten med Rusland. Jeg kan forstå den opfattelse, men jeg deler den ikke. At isolere Rusland ville få negative følger for verdenssamfundet som helhed, og det ville især ramme os i det nordlige Europa.
Rusland eksisterer. Vi kan ikke tænke det bort; vi er nødt til at finde en måde at forholde os til dette vigtige naboland på.
Med de restriktioner, der er indført for samarbejdet, har EU taget afstand det russiske militærs brutale metoder til at bevare kontrollen over Tjetjenien. Samtidig holder EU døren åben for fortsat samarbejde med henblik på at styrke demokratiet, retsstaten og det civile samfund i Rusland. Jeg tror, det er den vej, vi skal gå, hvis vi vil fastholde et langsigtet perspektiv.
EU's repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, har beskrevet forholdet til Rusland som det vigtigste spørgsmål for Europa i det århundrede, vi netop har indledt. Det er jeg enig i, og jeg tror, at det, vi gør i dag, vil få indflydelse på, hvilken vej russerne vælger i fremtiden - indadvendthed og isolation eller åbenhed og integration.

Det er også på den baggrund, den svenske regering har besluttet sig for at gøre EU's forhold til Rusland til et hovedpunkt på EU's dagsorden under det svenske EU-formandskab i første halvdel af 2001.
Som handelsminister har jeg stor tiltro til de positive virkninger af et handelssamkvem til gensidig gavn. Handelen er en central faktor, når det drejer sig om at knytte lande sammen. Øget handel bidrager til vækst og udvikling, som igen fremmer demokrati, fred og sikkerhed.
Den overbevisning samt visionen om, at Rusland en dag vil været en fuldt integreret del af Europa, er også en ledetråd for mig i mit arbejde som minister med ansvar for Østersøsamarbejdet og udviklingssamarbejdet med Central- og Østeuropa.
EU - og især de nordeuropæiske medlemslande - er en vigtig handelspartner for Rusland. I dag tegner EU sig for 40 procent af Ruslands udenrigshandel, og efter EU-udvidelsen vil denne andel blive øget til 50 procent. En stor del af denne handel foregår via Østersøregionen.
Den svenske handel med Rusland steg støt i årene 1995-97, men faldt igen under den økonomiske krise i 1998. Sidste år begyndte import fra Rusland at tage til igen, men eksportudviklingen er stadig svag.

Uden at lukke øjnene for forhindringerne ser jeg store muligheder for en ekspanderende handel, forudsat at Rusland under den nye præsident, regering og Duma vælger den rette vej. For at skabe den nødvendige vækst og udvikle det russiske marked kræves såvel en sund politik med økonomiske og sociale reformer som en aktiv og vellykket bekæmpelse af korruptionen.
At der i den russiske ledelse er vilje til at arbejde i den retning, fik jeg bekræftet, da jeg var i Moskva for nylig. Men der er også stærke kræfter, der trækker den modsatte vej. Det drejer sig både om modstandslommer af gammel sovjetisk tankegang og om røvermentalitet inden for en del af de nye økonomiske magtcentre, der er opstået efter Sovjetunionens fald.
Sverige har i de seneste år ligget på en syvende- til tiendeplads med hensyn til udenlandske investeringer i Rusland, og store foretagender som Ericsson, Tetra og Skanska har længe været etableret i Rusland. Men mange små og mellemstore virksomheder har hidtil holdt sig tilbage. Deres tvivl er forståelig. Mangelfuld lovgivning, et trægt bureaukrati og korruption er håndgribelige hindringer for udenlandske firmaer.
Besværlighederne afskrækker især små og mellemstore virksomheder, som har svært ved at hævde sig på det russiske marked. For at bistå dem er projektet 'Markedsplads Østersøen' med særlige 'demokratilodser' blevet iværksat. Dem kan de svenske firmaer henvende sig til, når de har brug for hjælp til kontakter med myndighederne.
Vi må fortsætte arbejdet med at identificere og forsøge at fjerne bureaukratiske og andre forhindringer for et øget handelssamkvem med Rusland.

Mit møde med handelsminister Mikhail Fradkov i Moskva var et led i dette arbejde. Vi gennemgik lange lister over de almindeligste problemer, som svenske virksomheder støder på, når de begiver sig ind på det russiske marked.
Ikeas etablering i Rusland viser, at også store firmaer må vise betydelig udholdenhed, men at det er muligt at overvinde hindringerne, selv om det kan tage lang tid og kræve hårde og seje forhandlinger. Hvordan det går for Ikea i fremtiden, vil sikkert få stor betydning for Ruslands evne til at tiltrække svenske og andre udenlandske investorer.
Selv om handel er en vigtig brobygger, har vi brug for kontakter til Rusland på mange andre områder for at fremme integration, samarbejde og sikkerhed i Østersøregionen og hele Europa.
Vi er allerede kommet langt. Ingen steder i Europa er Rusland i dag så involveret i praktisk regionalt samarbejde som her i Norden. Det sker i Østersøstaternes Råd, Barentsrådet og andre forumer, og vi har omfattende bilateralt forbindelser.
Venskabsbyaftaler og andre former for græsrodssamarbejde med Rusland blomstrer. I dag er 33 svenske kommuner, 15 len og 8 landsting engagerede i Rusland. Et sådant konkret, praktisk samarbejde er uhyre betydningsfuldt, når det drejer sig om at udvikle demokratiet på lokalt og regionalt niveau.
Jeg tror ikke, jeg overvurderer Sveriges betydning, når jeg siger, at vi kan bidrage til en positiv samfundsudvikling gennem udveksling af viden på en række områder. Sociale reformer, skattelovgivning, ejendomsregistrering, arbejdsformidling og journalistuddannelse er nogle af de områder, vi samarbejder på.

Det er også af uhyre stor betydning for hele samfundsudviklingen i Rusland, at vi er med til at lette landets tilpasning til de internationale handelssystemer inden for Verdenshandelsorganisationen WTO med henblik på at forberede et fremtidigt russisk WTO-medlemskab. Derfor har jeg taget initiativ til en udveksling af embedsmænd, hvor vi fortæller om vores erfaringer med arbejdet inden for WTO.
EU's forestående udvidelse mod øst rejser nye spørgsmål om samarbejdet med Rusland. Når Litauen og Polen om nogle år er blevet optaget, vil vi også få en russiske enklave i EU - Kaliningrad. Til den tid er det vigtigt, at EU og Rusland kan blive enige om pragmatiske løsninger, når det gælder grænsepassage, handel og andre områder.
Russerne er bekymrede for, at østudvidelsen skal skade dem. EU må kunne overbevise dem om, at udvidelsen ikke udgør nogen trussel, men tværtimod vil øge samarbejdet og mindske grænsernes betydning - ikke skabe nye barrierer i Europa.

Jeg ser gerne en konkret, langsigtet plan for, hvordan Ruslands integration i Europa skal videreføres. Selv om det i dag virker urealistisk at forestille sig et russisk medlemskab af EU, bør det heller ikke være tabu at tale om, hvordan landet i fremtiden kan indlemmes i de europæiske samarbejdsstrukturer.
Selv ser jeg en fremkommelig vej inden for mit eget ansvarsområde. For mig føles det ikke som et helt urealistisk mål, at Rusland lidt efter lidt kan deltage i det indre marked.
Det forudsætter naturligvis en lang og svær omstillingsproces, hvor Rusland gradvis tilpasser sig det indre markeds regler og krav. Måske bør vi også overveje muligheden for at tilbyde Rusland en genvej til det indre marked for Kaliningrad.
Dermed ville vi sende et signal til Rusland om, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at der også er plads til russerne i det europæiske hus, og at de vil være velkomne til at indtage deres plads, hvis de vælger den vej. Og det tror jeg kan få afgørende betydning for, hvilken vej Rusland vælger.

Leif Pagrotsky er svensk handelsminister. Indlægget har tidligere været bragt i Dagens Nyheter.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her