Læsetid: 3 min.

Sårene efter Vietnam vil ikke hele

29. april 2000

Landminer, ueksploderede bomber og det giftige Agent Orange truer fortsat millioner af mennesker 25 år efter Vietnamkrigen

Sårene efter Vietnamkrigen, der sluttede for 25 år siden, er langt fra helet, og der er heller ikke udsigt til, at det sker foreløbig.
For store dele af befolkningen i Indokina - Vietnam,
Laos og Cambodja - er krigen i realiteten endnu ikke forbi på grund af krigens eftervirkninger: Landminer, ueksploderede bomber og giftstoffer fra afløvningsmidlet Agent Orange, som USA sprøjtede ud over den vietnamesiske jungle, truer dagligt millioner af mennesker i området.
På grund af amerikansk modvilje og tilsvarende tøven i de lokale regeringer er arbejdet med at rydde op efter krigen først kommet i gang i de seneste år, og i et fattigt land som Laos er halvdelen af landområderne stadig overstrøet med bomber, der gør store dele af jorden særdeles farlig at opdyrke.
Vietnam venter stadig på, at USA skal anerkende, at der er en sammenhæng mellem det store antal kræfttilfælde og misdannede børn og Agent Orange.

76 millioner liter gift
Fra midten af 1960'erne og frem til 1970 sprøjtede USA 76 millioner liter giftige kemikalier ud over den sydvietnamesiske jungle i et forsøg på at finde den nordvietnamesiske hær og Vietcong-guerillaernes skjulesteder.
I dag, mere end 30 år efter, fødes der fortsat et stort antal misdannede børn i de berørte områder, og lokale specialister vurderer over for Washington Post, at op mod en million vietnamesere - soldater, civile og deres børn - er forgiftet af sprøjtemidlerne.
Agent Orange er det mest kendte af de afløvningsmidler, der blev brugt under krigen, og det indeholdt den stærkt kræftfremkaldende gift, dioxin. Nylige undersøgelser har afsløret høje koncentrationer af dioxin i jord og vand samt vævsprøver fra mennesker i Vietnam.
Selv om en gruppe krigsveteraner i USA har fået erstatning for skader efter den kemiske krigsførelse, nægter USA fortsat at anerkende, at der kan være en sammenhæng mellem brugen af Agent Orange og misdannelserne i Vietnam og kræver mere forskning på området.
Selv om Vietnam kræver amerikansk kompensation til ofrene, tøver den vietnamesiske regering også selv med at køre for hårdt frem med sagen af frygt for, at det skal skade landets voksende turistindustri.
En vestlig repræsentant i Hanoi siger til Information, at der "bestemt fortsat er store problemer med Agent Orange i Vietnam, og sidste års store oversvømmelser i Vietnam har været med til at forværre problemerne for de berørte."
"Men det største problem er, at Vietnam er et fattigt land, og den amerikanske handelsembargo indtil 1995 har haft alvorlige konsekvenser, fordi Vietnam så længe var lukket ude af verdenshandlen," siger han.

Bomberne i Laos
Vietnam, der blev udsat for voldsomme bombardementer under krigen, har også i dag problemer med ueksploderede bomber og landminer, men ikke så alvorligt som nabolandene Laos og Cambodja, der også blev involveret i krigen.
USA erklærede aldrig krig mod nogen af de to lande, men gennemførte alligevel omfattende bombeangreb mod dem.
Den berømte Ho Chi Minh-sti, som de nordvietnamesiske styrker brugte til at bringe forsyninger til Sydvietnam, gik igennem dele af Laos, og derfor blev landet i perioden 1964-1973 udsat for nogle af verdenshistoriens værste bombeangreb. Der faldt flere bomber over det lille land end over hele Europa under Anden Verdenskrig.
Mens der har været mere fokus på Cambodjas store problemer med landminer, er det mindre kendt, at store dele af Laos i dag er lammet på grund af de mange ueksploderede bomber, der ligger overalt i landet.
Ifølge den britiske organisation Mines Advisory Group er titusinder af mennesker blevet dræbt eller lemlæstet af bomberne i Laos, og størstedelen af ofrene er børn og bønder, der på grund af ekstrem fattigdom er tvunget til at dyrke marker, der kan skjule bomber.

De andres ansvar
Også i Laos har både den kommunistiske regering og USA længe tøvet med at gøre noget ved problemet.
Da Information besøgte landet for nogle år siden, begrundede den daværende viceudenrigsminister Soubahn Sritthirath det på denne måde:
"Efter krigen var det partiets højeste prioritet at skaffe mad til befolkningen. Laos havde ingen midler til selv at løse problemet med de ueksploderede bomber, og det var desuden ikke regeringens ansvar. De, der førte krigen og bombede Laos, havde ansvaret, men de tog sig ikke af det", sagde han med klar adresse til USA.
Siden er et mere systematisk rydningsarbejde gået i gang i dele af landet, og USA har bl.a. bevilget penge til et træningscenter uden for hovedstaden Vientiane, hvor amerikanske specialister uddanner laoterne i bomberydning.
Men det er usikkert, om
Laos nogensinde bliver fri for bomberne, der er med til at fastholde landet i en position som et af verdens allerfattigste lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu