Læsetid: 3 min.

Sexbombe under systemet

28. april 2000

I 'Erin Brockovich' stråler Julia Roberts om kap med den californiske sol i ny glansrolle som enlig mor til tre

Ny film
Allerførst må man sluge kamelen: at nogen arbejdsgiver ved sine fulde fem kan finde på at sige nej til Julia Roberts. I filmens første scene forbliver en læge aldeles uberørt af en stillingsansøgende charmeoffensiv, der har været med til at gøre Julia til verdens mest sete kvinde på det hvide lærred. Ak ja, Hollywood, Hollywood... tænker man, men snart kommer man på andre tanker.
For Erin Brockovich, der ligger ret tæt på en autentisk historie, er klart en af de realistisk mest gedigne Hollywoodfilm fra de senere år, med Julia Roberts i en rolle, der netop spiller på hendes sex-appeal og ydre fordele på en måde, man ikke har set før. Erin Brockovich' insisteren på at ligne en omvandrende sex-bombe, der hvert øjeblik kan gå af, er nemlig en del af hendes problem og bliver samtidig et tegn på integritet.
Sådan vil hun nu engang se ud, selv om det ikke sømmer sig i de småborgerlige kontoromgivelser, hvor hun slår sine folder!
Erin Brockovich er en kvinde med mange odds imod sig. Efter to mislykkede ægteskaber står hun alene med tre børn - uden arbejde og uddannelse og med en fortid som skønhedsdronning, der nu kun er et bittersødt minde om nytteløs sejr.
Ludfattig og uretfærdigt behandlet er hun ved at blive inkarnationen af det utilstrækkelige amerikanske socialsystem, der kan gøre sygdomsbehandling og indlæggelse ensbetydende med økonomisk ruin. Men Erin er ikke det gennemsnitlige sociale offer. Hun har en styrke, der er hemmelig for de fleste, men ikke for hende selv. Trods sit bimbo-udseende er hun ualmindelig kvik i pæren. Så hendes gå-på-mod og formuleringsevne skaffer hende alligevel et job på et sagførerkontor.

Juridisk kamp
Jobbet er beskedent, men Erin gribes af en sand arbejdspassion, da hun kommer på sporet af en forureningsskandale, der har kostet hundredevis af mennesker deres helbred.
Hendes evne til at komme i kontakt med jævne mennesker og skære ind til benet af en sag bliver nu til en gevinst, som sagførerkontorets aldrende leder Ed Masry (der har ansat hende af medlidenhed) modstræbende begynder at gøre brug af. Han har den lagrede juridiske viden, hun den udfarende kraft - og sammen gør de front mod det kæmpe-firma, der har forårsaget forureningen. Masry spilles af en præcis, usentimental Albert Finney næsten uden sødemidler.
Julia Roberts har før - f.eks. i den utroværdige Pelikan Notatet - spillet en heltinde i ensom kamp mod en overvældende overmagt.
Det nye i Erin Brockovich er, at det her mindre drejer sig om sagen end om personen - en heltinde med modsætninger. På den ene side kærlig, medfølende og idealistisk, men også stridbar, grov, overmistænksom og med egocentriske træk, der i månedsvis får hende til at negligere kæreste og børn for at føre sin sag igennem. Hvad sexbomben har af seksualliv, melder sagen intet om.
Basalt bliver det den gammelkendte amerikanske historie om eneren, der strider for en social retfærdighed, som kan have sløje vilkår i den amerikanske superliberalisme. En vis forudsigelighed slipper filmen altså ikke for, heller ikke nogle lidt for selv-lykønskende scener mod slutningen. Men filmen undgår forfriskende retssals-scener og nogle af den slags historiers standard-triumfer.

Fremragende scener
I stedet giver Steven Soderbergh fint modulerede, lavmælte indblik i Erins økonomisk truede hjemmelivsituation, med en ny barnepassende kæreste, der tilsyneladende er ideel (og som spilles med dæmpet, attraktiv følsomhed af Aaron Eckhart) og nogle børn, som savner deres mor. Eckhart og Roberts har flere fremragende scener sammen.
Overhovedet er manglen på dramatisk opgejling og pøsende underlægningsmusik filmens styrke. Ed Lachmans rolige kamera iagttager uden understregning de uglamorøse californiske fattig-forstadsmiljøer uden at udnytte dem for malerisk fattigdom.
Og i disse hverdagsomgivelser blomstrer Julia Roberts op med sit forbløffende skarpe og gnisterende temperamentsfulde portræt af en selvstændig kvinde, der forstår at gøre sine svagheder til sine fordele. Det er en af den slags glanspræstationer, der både rummer blændende karisma og psykologisk træfsikkerhed. Husket vil den blive - og længere end til næste års Oscaruddeling.

*Erin Brockovich. Instruktion: Steven Soderbergh. Manuskript: Susannah Grant. Amerikansk (Palladium, Palads, Scala samt 35 biografer ude i landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her