Læsetid: 5 min.

Med show skal de nye grækere vindes

7. april 2000

Der skal modernitet til for at fange de mange unge førstegangsvælgere, som kan afgøre om socialistiske Simitis eller konservative Karamanlis skal lede Grækenland. De politiske ideologier er forlængst forsvundet

Fremtiden
ATHEN - Tokakis Vassilis mener selv, han har været genial. Ved at opstille computere med internetadgang i teltet på Syntagma-torvet i det centrale Athen har den 23-årige formand for Nea Dimokratias ungdom lokket horder af unge grækere til det konservative oppositionspartis stand.
"Vi har et image som de moderne, som fremtiden," siger Tokakis Vassilis og tager sine mørke solbriller af og kigger tilfreds rundt på det befærdede torv, hvor tusinder kommer op af jorden. Op fra byens splinternye metro, og ud i forårssolen.
Her kan de se store plakater af Costas Karamanlis, partiets unge leder, og af børn og unge der ved, at "der er et bedre Grækenland, og vi kræver det."
Anna Apostolaki, en 21-årig studerende fra Piræus, har sluppet den drengehånd, som hun intenst nulrede udenfor for fire minutter siden, og sat sig med hånden på musen inde i teltet.
"Jeg tror Nea Dimokratia vil være bedre for den nye generation. De kan sørge for, at Grækenland er med helt fremme," siger hun som forklaring på, hvor hun vil sætte sit kryds ved søndagens parlamentsvalg i Grækenland.
Det er personer som Anna Apostolaki - repræsentant for byernes ubeslutsomme førstegangsvælgere - som kan komme til at afgøre det uhørt tætte opløb mellem det regerende socialdemokratiske PASOK, ledet af ministerpræsident Costas Simitis, og Karamanlis' Nea Dimokratia. De to ligger helt lige i meningsmålingerne, og det gør valgresultatet uforudsigeligt. Når opløbet er så tæt, som det er denne gang, er hver eneste stemme uhyre vigtig. De 600.000 førstegangsvælgere er i princippet de nemmeste at påvirke. Og det går bedst for Nea Demokratia.
Ved et prøvevalg gennemført for studerende over hele Grækenland, fik partiet 40 procent af stemmerne, mens PASOK kun fik 25 procent.
Hverken Anna Apostolaki eller andre unge, som Information taler med, kan imidlertid pege på nogen politiske forskelle mellem Simitis og Karamanlis. Hvilket også kan være svært, idet de ligner hinanden meget.
"Det er et spørgsmål om fornemmelse," siger Stasa Axiomakarou, en potentiel PASOK-vælger på 21 år. Hun kan godt lide den PASOK's grønne farve i modsætning til de konservatives blå, griner hun. Egentlig er hun mere interesseret i enkeltsager som forurening og menneskerettigheder end i store politiske programmer.
"Partierne tiltrækker mig ikke. De er for fjerne fra, hvad folk interesserer sig for. Og så er det kun mænd i jakkesæt," siger hun. Der er kun godt seks procent kvinder i det græske parlament.

Trætte af partier
Ifølge Konstantin Arvnitopoulos fra Pantheion Universitet er den nye generation af grækere mere veluddannet og selvstændigt tænkende end deres storesøskende og forældre.
"Der er sket en stor forandring med de unge. Den nye generation er glad og stolt over demokratiet. Men den har en udpræget skepsis over for partier, som de finder korrupte, gammeldags og uinteressante," siger han.
"Men de er egentlig heller ikke særligt interesserede i frivillige organisationer eller andre NGO'er (Non Governmental Organisations, red.). Langt mindre end i andre lande i Europa. Det hænger både sammen med, at der ikke er så udbygget et netværk af
NGO'er, men også med, at de unge ønsker at forfølge deres egen karriere og få fremtidsmuligheder, som deres forældre ikke havde," siger Arvnitopoulos.
Men den nye græske generation har fart på. Den er orienteret mod omverdenen og taler engelsk. Den føler sig som en del af EU, mener han.
I det hele taget har Grækenland i de sidste fire år med Costas Simitis ved roret undergået en forandring. Udadtil gennem en mere pragmatisk udenrigspolitik. Indadtil taler nogle om en 'skandinavisering' af Grækenland. Mere af den lidt 'kedelige' orden, men også mere ligegyldighed og mindre ideologi end tidligere.

Tv fremfor stadion
De dage i 80'erne og 90'erne, hvor tidligere ministerpræsident Andreas Papandreou gang på gang kunne fylde et helt stadion med PASOK-tilhængere, der labbede hans brændende ideologiske taler i sig, er forlængst forbi.
Godt nok holdes der stadig massemøder over hele landet, men der kommer færre - især af de unge. Valgkampen foregår mere og mere på tv med reklamer og debatprogrammer, omend der her i dagene op til valget er masser af stande over hele Athen og unge PASOK-tilhængere, som ruller gennem byen med flag ud af vinduet og hornet i bund, når de venter i trafikpropperne.
Tendensen til en kedeligere valgkamp skyldes især, at forskellen mellem PASOK og Nea Dimokratia er til at overse.
"Partierne har forlængst kastet ideologierne over bord, og partilederne har set i denne valgkamp, at de ikke kan skabe kontakt med vælgerne på store massemøder længere," siger G.G. de Lastic, politisk kommentator på avisen Kathimerini.
Begge de to store partier går således ind for græsk deltagelse i ØMU'en. Det er landet netop blevet klar til, og Costas Simitis håber at kunne tage æren for det resultat, som Costas Karamanlis omvendt har svært ved at kritisere.
I desperation er den konservative partileder rykket helt ind på midten for at tilfredsstille de vælgere, der har tabt på de offentlige nedskæringer og privatiseringer, som har været en konsekvens af Grækenlands ØMU-forberedelser. Nogle taler om, at Karamanlis og Simitis i deres kamp om midten har krydset hinanden, så Simitis ligger til højre for Karamanlis. I hvert fald, når det gælder valgløfterne.
"Valgkampen er nu gået ind i en fase, hvor partilederne overbyder hinanden med løfter om alle mulige forbedringer og højere pensioner. Det er de nødt til, for der er intet andet for dem at sige," siger Lastic.
Det skulle lige være flosklerne om en bedre fremtid for Grækenlands børn og børnebørn. Hos den lille stand af PASOK-aktivister over for Nea Dimokratias imponerende telt kan de kigge misundeligt på, at fanfaretoner begynder at spille ud over Syntagma-torvet.
Det er fordi Costas Karamanlis vil aflægge et 'spontant' besøg hos de mange unge i teltet. En skare på omkring hundrede ventende tilhængere og et par tv-hold omringer ham, da han stiger ud af bilen og vinker. Sammen med sin kone maser han sig vej ind i teltet. Vinker og smiler. Stiller sig hen til computeren og leger lidt med musen. Tv-billederne er hjemme, og han må videre.
"Sikke et show," siger den 25-årige PASOK-aktivist Bill Dosopoulos. "Jeg må indrømme, at Nea Dimokratia er bedre til det end os."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her