Analyse
Læsetid: 5 min.

De slidte microslaver

15. april 2000

I USA findes der allerede op mod 25 millioner såkaldte free agents, der arbejder solo i netværk og fra projekt til projekt. Det begejstrer stadigt flere, at kunne være sin egen. Men udviklingen har en bagside

I starten af 90'erne blev den danske høreapparatvirksomhed Oticon pludselig verdensberømt, fordi man der med Lars Kolind i spidsen bevidst brød med at have faste pladser på kontoret.
Organisationsformen blev kaldt "spaghetti-organisation", og fordi alle medarbejderne i virksomheden kunne sætte sig hvor de ville, forandredes klimaet, og virksomheden blev med ét fladere og stærkere. Den superfleksible arbejdsplads, som Oticon udviklede, gik verden rundt, og pludselig skulle alle have rullende arbejdsborde. Den organisationsform er for længst passé. Nu er flere og flere begyndt at rulle deres skriveborde ud på gaderne og blive såkaldte free agents. Free agents er blevet en samlebetegnelse for de tusinder af mennesker, der har institutionaliseret deres egen rastløshed, og er begyndt at arbejde midlertidigt fra projekt til projekt.
Den vågnende free agent-kultur er et opgør med hierarkiserede arbejdspladser, kedelige kolleger og ensformige arbejdsopgaver, kunne Kis Jakobsen fra Free Agent netværket YalaYala fortælle i onsdagens udgave af Information.
Kis Jakobsen er én blandt mange unge, der ikke har lyst til den traditionelle lønarbejderlivsform. Hun er i stedet blevet en del af den spirende selvstændighedskultur, der vokser frem i Danmark med en ganske voldsom
hast.
I USA har tidsskriftet FastCompany (en slags Børsens Nyhedsmagasin på syre) regnet sig frem til, at man nu er oppe på 25 millioner free agents, der har deres egne små firmaer, og arbejder solo. Fællesnævner for disse løsarbejdere er, at hver enkelt arbejder er herre over sin egen tid og sit eget arbejde og søger derhen, hvor udfordringerne er størst og arbejdet mest interessant. Free agent fænomenet er altså langt mere grundlæggende end de mange historier om internetvirksomheder, der boomer eller braser, og som har præget dagspressen siden nytår. Folk er simpelthen begyndt at arbejde på en anden måde, og i en sådan grad, at mindst 16 procent af den amerikanske arbejdsstyrke kan indregnes under fænomenet.
Det er altså en forandring, der når ud over spørgsmålet om, hvorvidt internetboblen brister og teknologi-børsen Nasdaqs voldsomme udsving. De nye konkurrence- og arbejdsformer er kommet for at blive.

Udviklingen kunne virke som et jubelscenarie. De frie agenter føler sig i de fleste tilfælde mere sikre og har det sjovere, end de har haft det i deres tidligere arbejdsliv. De føler, at deres job er sikret, fordi de arbejder for seks forskellige arbejdsgivere på én gang, og derfor - på samme måde som enhver appelsinfri børsinvestor ikke kunne finde på at sætte alle sine penge i et enkelt papir - er sværere at fyre.
At denne selvstændighedskultur og individualisme er på vej til Danmark og resten af Europa med syvmilestøvler, synes at være værd at juble over. Nu kan man endelig få has på alle de gammeldags arbejdsformer, der for længst skulle være bristet under vægten af deres egen absurditet, gjalder det fra alle dele af den såkaldte nye økonomi.
Men medaljen har også en dyster bagside. I Silicon Valley i San Francisco Bay-området i Californien er man begyndt at blive opmærksom på, at friheden til at bestemme over sit eget arbejdsliv har sin pris. Stadigt flere melder om udbrændthed og faglig tomhed. Der meldes i stadig stigende grad om free agents, der kaster håndklædet i ringen på grund af alt for meget arbejde.
Mange arbejdsgivere har fået en form for brug-og-smid-væk-kultur over for de frie agenter; de tager den med i projekter, tømmer dem for arbejde og smider dem ud, når de ikke har mere at byde på.
På konferencen Economic Insecurity in Silicon Valley satte California Senate Commitee on Industrial Relations i sidste uge fokus på de mange arbejdsmæssige og økonomiske problemer, der følger i kølvandet på den buldrende nye økonomi.
På konferencen sagde Policy Director af Working Partnerships USA, Bob Brownstein: "Det alt peger i retningen af, er et foruroligende mønster af arbejdsliv for nutidens arbejdere, et arbejdsliv, der er karakteriseret af lav løn, ingen sygeforsikring, ingen pension og økonomisk usikkerhed."
Problemet er, at larmen fra internetmillionærerne og de ubegribelige succeshistorier fra avisernes erhvervstillæg, overdøver de sociale problemer, der er opstået sideløbende. I Californien arbejder en lang række gæstearbejdere som daglejere i hardware virksomheder, hvor de ødelægges fysisk af de kemikalier, der bruges i produktionen. Men på grund af den løsslupne stemning, tager ingen hånd om problemerne.
Lige så slemt står det til med de tusinder af frie agenter, der driver deres enmandsforretninger i Silicon Valley. De lever uden nogen form for sikkerhedsnet, og uden at de sociale problemer bliver mødt med begavede strategier fra fagforeningernes eller lovgivernes side.
Sociologen Richard Sennett har påpeget, at de nye virksomhedslederes brutale fremfærd i for eksempel Silicon Valley skyldes, at de som de første i verdenshistorien er koblet fuldstændigt af deres samtid.

Selv superkapitalisten Henry Ford havde brug for at samarbejde med almindelige mennesker, selv om han gjorde alt for at lave mennesker om til arbejdende legemsdele. De unge virksomhedsledere har ikke brug for nogen form for kontakt til befolkningen, mener altså Richard Sennett. Derfor forudser han, at det flydende og fleksible arbejde bliver et aldeles rædselsfuldt scenarie for alle undtagen de frigjorte, hurtige drenge i den løsrevne top af samfundet.
I USA har de mange free agents forsøgt at møde disse problemer offensivt. De organiserer sig omkring websteder som guru.com, eWork.com og FreeAgent.com, hvor de blandt meget andet kan mødes og samarbejde om forsikringssystem, pensionsopsparing og dele erfaringer om, hvorledes man skal tackle de problemer - sociale som økonomiske - der opstår i arbejdslivet, når man arbejder solo.
Men det er langt fra nok. For de svage, der er blevet hvirvlet ind i dette arbejdsliv bliver tabt på gulvet - var konferencen i Silicon Valleys hovedpointe. Og det er tid til at møde problemerne med andet end velmenende konferencer.
I Danmark står fagbevægelsen ubevæbnet over for udviklingen. De kan ikke få de unge iværksættere til at organisere sig i de traditionelle fagforeninger. Foruroligende store dele af fagbevægelsen sidder netop nu med korslagte arme og venter på, at stormen fra den nye økonomi og de nye arbejdsformer og livsformer skal flove af. De regner med - som det stod at læse i et tema i denne avis i tirsdags - at medarbejderne vil komme krybende tilbage til de vante rutiner og organisationsformer når kurserne falder, boblen brister og alle de unge rebeller falder til ro med mavesår og forlist familieliv.
Og det er et af nutidens store problemer. For de nye konkurrencevilkår og arbejdsformer er kommet for at blive. Selv om boblen brister, kan hverken free agent fænomenet, netværkssamfundet eller den nye økonomi aflives. Derfor er fagbevægelsens manglende interesse for at blive klar til at organisere et andet arbejdsliv, og reorganisere sin egen organisation meget farlig. Hvis ikke vi skal opleve de samme sociale og menneskelige problemer, som Silicon Valley har.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her