Læsetid: 4 min.

Storladent, sørgeligt og smukt

15. april 2000

Et af Skandinaviens allermest underkendte popbands, den excellente norske trio A-ha, er tilbage efter syv års pause - i topform og med ambitionsnivauet intakt

Ny cd
Ét af alle tiders underkendte popbands er såmænd en norsk trio ved navn A-ha. Bestående af guitaristen og sangskriveren Pål Waaktaar-Savoy, keyboardspilleren Magne Furuholmen og sangeren Morten Harket havde gruppen sin kommercielle storhedstid i midtfirserne, hvor den bragede igennem med det verdensomspændende megahit, "Take On Me", som stærkt hjulpet af en innovativ video - stadig en af periodens bedste - etablerede trioen som ét af tidens populæreste navne. Over tre albums og en stribe skridsikre hitsingler styrede gruppen vildt i perioden 1985-88, hvorefter populariteten klingede af - hvilket dog ikke forhindrede gruppen i at levere holdbart materiale frem til opløsningen i 1993, hvor den bød verden ret farvel med ét af sine stærkeste udspil overhovedet, det melankolske mesterværk Memorial Beach.
Gruppens oprindelige appel til det alleryngste publikum - Harket var et sexsymbol på linje med nutidens drengegrupper - stillede sig imellem mange kritikere og gruppens musik, der gerne blev affærdiget som en art lavbudget-Duran Duran - et band, A-ha overgik på alle planer.
For at starte et centralt sted: Waaktaar-Savoy er en af de allerstørste skandinaviske sangskrivere overhovedet, og fremstår i stigende grad som en værdig og logisk arvtager til Abba-teamet Benny Andersson og Björn Ulvæus. Som dem arbejder han i den store angelsaksiske tradition, som han så tilfører en nordisk tone - men hvor det hos Abba er spillemandstradition og svensktop, der klinger igennem, er det noget mere udefinerbart hos A-ha.
Det er i stemning og stoflighed, i klang og fornemmelse, at man finder det umiskendeligt nordiske hos trioen. Med storslåede og molklingende kompositioner som "The Sun Always Shines On TV", "Hunting High And Low", "The Blood That Moves The Body", "Early Morning" og mange flere skabte Waaktaar-Savoy - ofte i samarbejde med Furuholmen - et imponerende sangkatalog, som nok skal komme til ære og værdighed ad åre.

Hjertet i foretagendet
Men gruppens trumfkort er på mange måder Morten Harket. Denne udemonstrativt kristne (!) nordmand besidder en stemme langt ud over det sædvanlige, og han forløser det i forvejen stærke materiale med en fleksibilitet og nerve, der kendetegner de allerstørste. Hans stemme er på alle måder stor, i besiddelse af en imponerende fylde og et frydefuldt schwung, man gerne lytter til igen og igen. Selv gruppens mindre vellykkede materiale formår han at give et ekstra løft, og selvom han ubesværet mestrer gruppens uptempo-materiale, er det i de ofte storladne ballader, han for alvor skinner igennem - hos Harket går teknik, følelse og mening op i en højere enhed, og han er på mange måder hjertet i foretagendet. Dette blev åbenlyst under gruppens syv år lange pause, hvor hans to vellykkede soloplader mærkværdigvis lå tættere på A-ha klangen end Waaktaars noget mislykkede udgivelse med gruppen Savoy.
Det skal med, at Furuholmen og Waaktaar-Savoy begge er eminente musikere, som smidigt varetager alle poster - inklusive rytmegruppens - samt at trioen er mestre ud i arrangørkunsten. Hvad der ofte løfter den ud af underholdningssfæren og op i kunstens ditto er bl.a. de aldrig mindre end opfindsomme og gennemtænkte arrangementer, der præger gruppens velproducerede plader, hvor den nyeste studieteknik benyttes uden at sætte gruppens taktilitet over styr - en særlig kølig sensualitet, som er A-ha's varemærke. Det er pop med stort P, som qua en lykkelig kombination af talent, kunnen, flair og intuition ligger milevidt over de fleste konkurrenter.

Højt, højt niveau
Nu er A-ha så tilbage efter en pause på syv år med udspillet Minor Earth, Major Sky og lad det være sagt med det samme: Alt hvad er værd at holde af hos trioen er intakt; det er stadig storladen, sørgelig og smuk popmusik af en usædvanlig klangfylde og melodisk holdbarhed, man har med at gøre. Det betyder til gengæld også, at gruppen ikke har 'udviklet' sig som sådan, så forventer man det store spring fremad, bliver man uværgerligt skuffet. Men kan man stille sig tilfreds med gennemført kvalitetspop med en helt personlig lyd, et højt, højt sangskrivningsniveau og én af Skandinaviens allerstørste stemmer i fuld udfoldelse, skulle der nok være noget at komme efter her.
Der er tretten gode sange på Minor Earth, Major Sky, som præges af en vis demokratisering udi sangskrivningen - selvom Waaktaar-Savoy har mindst én finger med i ti af skæringerne, er Harket for første gang repræsenteret med et par sange, der uden at sætte nye standarder bestemt heller ikke gør foretagendet til skamme.
Men som sædvanlig samler interessen sig om de opulente ballader, gruppen mestrer som få - og som Waaktaar-Savoy kan levere som få. Kunsten er at gå linegang mellem de himmelstræbende ambitioner og popsangens direkthed, hvilket bl.a. lykkes på singleudspillet "Summer Moves On", titelnummeret og "The Sun Never Shone That Day", der på typisk A-ha maner formår at være triste og opløftende på samme tid. Som noget nyt benytter A-ha kvindestemmer i kontrast til Harket på et par numre - med vellykkede resultater. På den intense ballade "Velvet" optræder således Simone fra
D'Sound til stor effekt, mens Lauren Savoy giver Harket kompetent modspil på den gennemført triste "You'll Never Get Over Me". Et par af pladens mere ydmyge spor bider sig efter et par gennemspilninger umanerligt godt fast, ikke mindst den uopstyltede "Barely Hanging On" samt det atypiske afslutningsnummer, "Mary Ellen Makes The Moment Count".
Minor Earth, Major Sky er excellent, begavet popmusik til og af tiden - med et usædvanligt velfunderet holdbarhedspotentiale, idet gruppen som sædvanlig ikke lefler for andet end kvalitet på alle fronter.
A-ha er det bedste bevis på, at pop ikke behøver at slække på ambitionsniveauet for at tækkes markedet - her kan alle være med, idet gruppen ubesværet bevæger sig på alle niveauer, fra det umiddelbare til det komplekse, uden at ty til billige tricks eller hurtige genveje. Mesterligt.

*A-ha: Minor Earth, Major Sky (Warner). Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her