Med et flot opsamlingsalbum beviser Sofie Bonde og Nils Torp - tilsammen kendt som duoen Souvenirs - at det er muligt at lave dansksproget pop uden at gøre sig dummere,
end man er
Ny cd
Når 90'ernes dansksprogede musikscene skal vurderes, vil duoen Souvenirs - sangerinden Sofie Bonde og multiinstrumentalisten og sangskriveren Nils Torp - komme til at stå centralt, idet den mestrer den 'svære lette kunst', det er at skrive sange med appel til alle: Børn som voksne, mænd som kvinder, bøsser som bisser, dumme som kloge ... og alle dem midt imellem. Kunstgrebet er - ligesom i de bedste børnebøger - at tale på flere niveauer uden at kompromittere nogen af dem. Det er sigende at Souvenirs som det eneste ensemble nogensinde opnåede at ligge på såvel Dansktoppen som P4's Elektriske Barometer samtidig - med landeplagen "Jeg hader Susanne" i 1998.
Med dobbeltcd'en De Bedste Souvenirs gøres der status over en karriere, der startede i 1993 med singlen Han tog et nattog, et folkeligt gennembrud, der øjeblikkeligt etablerede duoen som et navn, man skulle holde øje med. Syv frugtbare år, hvor gruppens popularitet har været støt stigende, hvilket ikke mindst hænger sammen med, at den ud over pladevirksomhed er en aldeles fortryllende koncertattraktion, som ved hjælp af minimale virkemidler opnår mere end de fleste gør med tonsvis af gear, lys, røgbomber og andre udenomsmusikalske effekter.
Sart og stærk
På De Bedste Souvenirs indeholder den første cd gruppens største hits - inklusive den spritny opdatering af Grand Prix-traveren, "Danse i måneskin" - mens den anden giver plads til lidt af hvert fra årene, der er gået plus et par nye sange og en enkelt fortolkning af Gasolin'.
Der er en god grund til denne opdeling, idet der er to distinkte sider til folkekære Souvenirs' virke. Den ene har gjort dem til folkeeje - vittige og kærlige udleveringer af danskerne i genkendelige situationer, der dog så alligevel lige drejes en spids mod det absurde og karikerede. På den konto har gruppen scoret sine til dato 11 hits. Det er endvidere en tendens, der er blevet stærkere ned gennem karrieren, som den har udfoldet sig over tre cd-udgivelser til dato. Den anden side af gruppens virke er af både sartere og stærkere karakter, som det vil fremgå af følgende.
På den uforglemmelige debut, Souvenirs fra 1994, var det sociale afsæt kun implicit tilstede på sange som "Den helt perfekte fredag" og "I et sommerhus", mens resten af dette vidunderlige album var en følt poetisk affære - uden at blive abstrakt eller ligegyldigt af den grund. Dette udgør i høj grad duoens anden - og efter denne anmelders mening - mest substantielle side. Som sangskriver og tekstforfatter mestrer duoens primus motor, Nils Torp - gerne sammen med tekstforfatteren Johannes Voss - at tage afsæt i den konkrete sansning eller oplevelse og brede den stilfærdigt og udemonstrativt ud.
Fra begge verdener
Det er sværere, end det lyder, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at Souvenirs er undertegnedes absolutte yndlingsalbum med gruppen. Og han vil ikke forsøge at skjule sin forargelse over, at kun tre af de i alt 25 numre på De Bedste Souvenirs stammer herfra.
Det helt store gennembrud kom med landeplagen "Jeg troed' du var hos Mikael" i 1995, der også indbragte gruppen en Grammy. Det tilhørende album, Sommerfugl, var dog en lidt skizofren affære, som aldrig nåede det helstøbte. Trods en overvægt af lyriske titler var det pladens fire mest konkrete sange, der bragede igennem i publikums bevidsthed - ud over 'Mikael' titler som "13 02 46, ven", "Mobiltelefon" og den opdaterede folkevise, "En rastløs lørdag aften" - hvilket nok gav et lidt skævt billede af albummet som helhed.
Det tog gruppen til efterretning i sådan en grad, at Villa Danmark fra 1998 kammede helt over i socialsurrealisme og syrede stillbilleder fra den danske provins. Det er med 'sjove' sange som med vittigheder: hvor mange gange kan man le af samme pointe?
Det kan godt være, at Villa Danmark ramte bredt og vidt, men det er absolut det Souvenirs-album, man nødigst vender tilbage til. Ud over manglen på ballader tangerede produktionen her dansktoppen i en sådan grad, at det ikke var rigtig sjovt længere, og trods fine enkeltpræstationer er det gruppens mest forcerede og mindst charmerende udgivelse.
Den gode nyhed er så at man på De Bedste Souvenirs kan opleve det bedste fra begge verdener, idet man på cd 1 oplever gruppens populistiske og vittige side for fuld udblæsning, mens den anden er et perfekt udtryk for duoens mere reflekterende og drømmende side. Torp har her generobret et par sange, som han har skrevet i anden sammenhæng - til Nanna og Steffen Brandt således "To stjerneskud", som Bonde her synger i duet med Stig Kreutzfeldt, samt ikke mindst Lars H.U.G.'s "Blåbærdreng", som man vil kende fra gruppens koncerter.
Her dukker også fire nye titler op, et par af dem tonsætninger af Tagore - "Om ingenting" og "Jeg sad stille og ventede", samt zenbuddhistiske knaldperler som "Langå Banegård", "Fugle over havet" og "Et sted i det blå". Med sine urdanske melodilinjer og lette anslag i virkeligheden nok den side af gruppen, der vil blive husket, når støvet har lagt sig.
*Souvenirs: De bedste (Pladecompagniet/Sony) Udkommer i dag
