Jan Gintberg er på turne. Ind imellem er det morsomt. Men nyskabende er det ikke
Komik
Det var med store forventninger, jeg gik ind i Århus Musikhus for at se det to timer lange show, Jan Gintberg i disse måneder rejser land og rige rundt med: Gearet 2 Tænder, med undertitlen - og gode råd om æggesnaps.
Jan Gintberg var en af 90'ernes skrappe drenge på stand-up-scenen. For tre år siden var han, sammen med Casper Christensen og andre rablende pionersjæle, med til at holde nationen i ånde hver fredag formiddag, når "Tæskeholdet" var på programmet. Det var ham, der holdt den 'Tale Til Nationen', der fik københavnere i skolealderen til at gå amok foran Radiohuset, i undervisningstiden! Til stor fortrydelse både for naboerne og for hele 68-generationen.
Den fyr var der grund til at vente sig noget af. Jeg håbede, at der var ny, ung komik i luften.
Det blev en vandring ad kendte stier: "Kvinder er ude efter én mand til at dække alle deres behov. Mænd er ude efter alle kvinder - for at dække ét behov", sagde han for eksempel til slut. En replik, man sagtens kunne have hørt i en dansk revy for 40 år siden. Det samme gælder de fleste af hans jokes om danske politikere. Og den med, at mænd altid tror, de bliver Michael Strunge, når de har fået 400-500 fadøl. Og så siger de til pigerne: "Dine øjne er som mine tæer: Store, sorte og saftige." Den vittighed hørte jeg første gang for 35 år siden.
Pik og patter
Det nye - der ikke er så nyt endda - er de mange referencer til pik og patter. De flyder som en bred strøm gennem hele showet. De småsjofelheder og alt det tvetydige, der har floreret i dansk underholdning i 100 år, er som blæst væk med decemberorkanen. Det er et stort fremskridt. Men provokerende og grænseoverskridende?
Et andet forsøg på at finde komikkens grænse - og overskride den - falder mere end uheldigt ud. Gintberg er ude med riven efter dansk tv-underholdning: "'Dans På Tværs' er et levende bevis på, at Plejebo-Dorthe ikke fik gjort sit arbejde færdigt."
Der er ingen grænser for humor. Det ved vi fra korsfæstelsesscenen i Life of
Brian og Benignis komedie om Holocaust. Men offentlig tilsvining af en sagesløs, navngiven person - det har aldrig haft noget med humor at gøre.
Stor, nyskabende komik leverer Jan Gintberg ikke. Men det unge publikum er godt underholdt af den højtråbende komiker. Det er da også virkelig morsomt ind imellem. F.eks. når Jørn Hjorting dukker op på en storskærm og taler faderligt til sin gamle uven fra Tæskeholdet.
Og når fordums bromodstandere får et fur: "Så har kammuslingerne ingen steder at parre sig," skulle en indvending have lydt. "Men det var noget sludder. Kammuslingerne har aldrig haft det bedre end nu. Jeg har endda oplevet to, der er hoppet op på køleren af min bil for at gøre det."
Gintberg er ikke et pjathoved. Han har noget på hjerte. Han vil fortælle om samfundet og nutidens mennesker. Om livet omkring de 30. Om tidens sygdomme: Klynkementaliteten - og den nationale modstand mod fremmede: "Det er dumt at hade mennesker gruppevis. Lær dem at kende som individer. I skal nok få grund til at hade dem endda!"
Det er også et ildevarslende tegn i tiden, at man for fem kr. i minuttet kan ringe op og høre en dame tisse. "Vi lever i en syg, syg verden," siger Gintberg. "Og hvor længe kan en dame i grunden tisse?"
Det er et godt spørgsmål. Dem blev der stillet et par stykker af den aften - trods alt.
*Jan Gintberg når på sin landsdækkende turné 24 byer frem til den 19. maj.
