Læsetid: 9 min.

Man skal være sig selv

14. april 2000

- hvis man skal have noget ud af den tid, man lever. Det er noget af det Thomas Winding gerne vil udtrykke med sine børnebøger

BOGTILLÆG/ANDEN SEKTION

Børnebøger
Jeg prøver at holde gang i min egen nysgerrighed", forklarer Thomas Winding som forklaring på, hvorfor han skriver historier for børn.
"Vi lever i et samfund, der har svar parat på alting, men der er ingen logik eller sammenhæng mellem de forskellige synspunkter. Det ene sæt normer står ved siden af det andet, uden at nogen af dem kan rumme verden. Jeg vil gerne erstatte denne overflade med en form for sammenhæng og med nysgerrighed."
- Noget af det karakteristiske ved dine historier er, at man aldrig kan forudse sammenhængen. Noget tilsyneladende negativt, kan ende med noget godt, og noget i sig selv rigtigt kan have helt uforudsete konsekvenser?
"Jeg prøver at bygge historierne op som et eventyr, men også at få elementerne til tilsammen at danne et billede, der giver en slags fornuft."
- En historie som den om en prins og en tjener, der begge har meget standsbestemte forestillinger om tilværelsen, vokser vildt i alle retninger?
"Prinsen og tjeneren er jo egentlig samme person, der er tvunget ind i to roller. Og det er først, da de hver især erkender, at de er både prins og tjener, at de kan erkende, at de har fælles opgaver."
- Men det er ikke det, der er det sjove, det er alle de vildtvoksende detaljer undervejs?
"Synes du det? Når jeg ser historien nu, undrer det mig tværtimod, at jeg ikke i første omgang var bedre til at udnytte de muligheder, der ligger i personerne. Faktisk er jeg ved, sammen med mit barnebarn, at skrive den om til en spillefilm. Men det er dejligt at vende tilbage til en historie, der ikke har gjort én tilfreds."
- Stadigvæk, så har dine historier ofte ikke nogen sammenhæng mellem årsag og virkning på et voksent moralsk og logisk plan?
"Der kan jo siges både pro et contra, som Fritz Jürgensen sagde. For mig gælder det om at holde spørgsmålet åbent, børn bliver mætte af spørgsmål, de bliver ikke mætte af svar."
- Mætte i betydningen tilfredse?
"Ja. Børns hverdag er - bortset fra de materielle forbedringer - meget mere lukket, end den var tidligere. Industrien har sat sig på børns fantasi, det er Disney og Lego, der bestemmer. Og der er noget galt, når alle børn pludselig ønsker sig en dinosaur. Børn får hele tiden anvist, hvad de skal ønske sig, de kommer til at leve i andres fantasier."

Nissen er helt
"Jeg synes, det er frygteligt at høre medieforskere sige, at børn godt kan kende forskel på fantasi og virkelighed. Det kan voksne jo ikke engang! Desuden er virkeligheden forskellig fra person til person - vi opfatter og forbinder ikke alle det samme med en bestemt situation."
"Men hvis det enkelte menneske skal have noget ud af den tid, det lever, skal det være sig selv."
At man skal være sig selv, det vil sige være levende og nærværende, er ét af de 'budskaber', der fremkommer i Thomas Windings bøger. For eksempel hos nissen, der er gode venner med Ida i Kæresten er i favn om få minutter (Forlaget ABC). Ida spørger, hvor nissen kommer fra, og mener, at han da må have været lille et sted. "Det er jeg slet ikke sikker på," svarer nissen. "Jeg er her bare, og sådan har det altid været. Jorden er her også bare. Den har hele tiden været der....for mig sker alting på samme tid: Nu!"
- Det lyder som en livsholdning?
"Nissen er min helt! Og sagen er, at det er sjovt at lave personer, der er klogere end én selv. Det tvinger én til at tænke bedre."
- Nissens opfattelse, at alt eksisterer hele tiden, afspejler sig også i bogens komposition, der begynder midt i og springer frem og tilbage mellem begivenheder, der forudsætter hinanden?
"Det var skam også svært for mig at holde rede på! Men jeg synes, det er et problem at fortælle en historie lineært, for man er hele tiden nødt til at skubbe til læseren."
"Jeg tror selv, at det hele sker samtidig. Opfatter man verden i lineær tid, er der mange ting, man ikke forstår. Mange har den erfaring, at de en dag må sige: 'Så var det derfor!" - når ét eller andet sker, der får det hele til at falde på plads.' Jeg er sikker på, at der er sammenhænge, vi ikke er opmærksomme på, og det, synes jeg, er udmærket at fortælle børn."
"Men jeg prøver ikke at læsse hele min erfaringsverden i hovedet på børn. Min arbejdsmetode er at skrive, hvad der falder mig ind. Bagefter smider jeg det meste ud, fordi det ikke er for børn."
- Forstår børn overvejelser om tiden, samtidighed osv?
"Det er en vigtig del af bøgerne, at man skriver noget, børnene kan snakke med voksne om. Det er en del af ansvaret ved at skrive. I det hele tager mener jeg, at hvis man henvender sig til andre og kræver deres opmærksomhed, må man have noget på hjerte. Underholdning bryder jeg mig ikke om. Det, jeg skriver, er farvet af det, der optager mig selv."
"Jeg har lavet bøger for Danida og i den anledning været i Malawi og Filippinerne. Det er ganske voldsomt, man skal være forberedt! Man er kun af sted i ti dage, så er det hjem og skrive."
"Men dér støder man på virkelig fattigdom - folk, der ikke har andet med sig end sig selv, og som skal finde på noget for at overleve. Oftest er det noget med forretning, de forsøger at finde et eller andet, de kan sælge, nogle gange med en utrolig fantasi, der kan udfolde sig på et fuldkomment absurd grundlag: For eksempel en dreng, der er gået igennem bushen og forsøger at sælge nogle græshopper, han har fanget undervejs. Men der udgår også megen selskabelighed fra al denne handlen. Man møder andre, man bytter ting, men man bytter også meget andet. Det har fået mig til at tænke på, hvorfor handel betragtes som lidt mindreværdigt. 'Til salg' siger man og mener det negativt. Men hele verden hviler på handel."
"Jeg tror, håb er mere end det, men der er håb i handel. Det burde der også være for unge mennesker, jeg vil gerne fortælle dem, at der er noget festligt ved handel," siger Thomas Winding og fortæller, at den handelsmand, der optræder i én af hans bøger er tegnet efter virkelig model. Han mødte selv i Tanzania en mand, der stod midt i en oversvømmelse med sit bord og insisterede på at handle med samme begrundelse som i bogen: At det ville bringe ulykke, hvis dagens første kunde ikke købte noget."

Den smarte verden
"Hvis verden er smart, kan man alt - flyve til månen, blive millionær, blive popstjerne eller skuespiller osv. Det, tror jeg, skræmmer mange børn. For det er slet ikke muligt at forestille sig, at man har nogen plads i sådan et univers. Der er kun en mulighed, nemlig at blive berømt."
- De bliver underlagt konkurrencen fra små?
"Ja, men pointen er, at de kun kan konkurrere på noget, de ikke er. Og det er ikke sundt. For eksempel synes jeg, det er en vanvittig ensretning, at alle drenge skal gå til fodbold. Måske ikke i sig selv, men på disse moderne præmisser, hvor træningen er blevet professionaliseret."
- Alle børn skal 'gå til noget' i dag - nærmest hver dag.
"Ja, og hvis man ikke er særlig god til noget af det, bliver det én lang serie af nederlag. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved det, men man kan fortælle historier imod det."
"Det er vigtigt at lære børn, at turde sige, hvad de tænker og synes, uanset om de bliver modsagt eller står alene med det. Det gør pædagoger meget lidt ud af, tværtimod er børn konstant underlagt deres eller nogle andres regler. Men civilcourage får man ikke ved at lære af flokken."
- Men dine historier er ikke modhistorier i moralsk forstand - som for eksempel Ole Lund Kirkegårds "Gummitarzan"?
"Måske er det, fordi jeg er opdraget i en 'paradoksal' tradition. For så vidt både af min far, Ole Winding, og af min stedfar Preben Vilmann, der var chefredaktør på Social-Demokraten. Jeg husker en gang, hvor min lillebror ville lære at cykle med ryggen til styret. Han faldt selvfølgelig og slog sig, men det anfægtede ham ikke, og til sidst blev min mor vred, fordi han blev ved med at slå sig."
"Prebens bemærkning var: 'Drengen har da gjort sig en kunstnerisk anstrengelse.'"
"Min far plejede at sige: 'Tænk kinesisk.' Man får mere at vide, når man ser tingene på hovedet. Hvis man har lyst til noget, må man overveje, om man måske skulle gøre det modsatte."
- Din opdragelse har sat sig som tankeform, men du rejser også selv rundt og holder foredrag for andre?
"Nogle gange holder jeg foredrag om de historier, som interesserer mig. Andre gange forsøger jeg at inspirere folk til at læse op for børn."

Simpelt og vigtigt
- Hvad interesserer dig?
"De historier, der har flere betydningslag. Der er historien Nattekjolen. (Forlaget ABC) Den handler om en pige, der elsker sin fine kjole, men får feber den aften, hvor hun skal have den på. Hun bliver puttet i seng og drømmer, at kjolen flyver med hende til forskellige steder i natten. Hun kommer vidt omkring, men den indre historie er, at hun har det hele indeni sig. Man kan både forstå historien på en fornuftig måde: Det var en drøm, hun have feber - og på en emotionel måde. Ligesom myter, hvor der er mange lag og afgrunde af betydning i det simple."
Thomas Winding fortæller, hvordan det tog 400 år, før historien om Sct. Georg og Dragen fandt sin form.
"Munke har skrevet den af og lavet den om i den ene krønike efter den anden - indtil pludselig alt falder på plads og den føles tilfredsstillende. Siden er den blevet fortalt uforandret. Selv har jeg det sådan, at jeg kan huske en masse ikke særlig interessante historier, fordi de sætter noget på plads. Eksempelvis en historie om en købmand, der søger et bud. Der kommer to ansøgninger, og budene bliver ét efter ét sendt op på loftet for at rydde op. Det første bud sorterer en bunke søm, piller de rustne fra og smider dem ud. Det andet bud tager de rustne søm og banker dem ud, så de kan bruges igen. Han får naturligvis jobbet."
"Det er en kedsommelig historie, men man kan huske den, fordi den fortæller noget om at holde orden i sig selv. Det nytter jo ikke, at man bare smider det væk, man ikke vil kendes ved."
"Ingenting forbliver som det var, men man kan blive mere og mere sig selv."

Blå bog
*Thomas Winding er uddannet på Kunstakademiet hos William Scharff, har været tegner på Social Demokraten/Aktuelt og i en årrække medlem af Grønningen. I 1963 blev han ansat som forfatter og tv-producer ved Danmarks Radios Børneafdeling, hvor han blandt andet skrev og producerede SuperCarla, Mig og min Frø, Prinsen og Tjeneren og Se Hundested og gø. Han har været højskoleforstander på Ærø og højskolelærer på Filmhøjskolen i Ebeltoft. Fra 1994 har han levet som forfatter og tegner samt anmelder ved nærværende dagblad. Thomas Winding har skrevet og tegnet omkring 25 børnebøger, han har netop udgivet en bog om Pieter Breughels malerier og tredje bind i serien om hans hund: Mester min Mester.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu