Læsetid: 2 min.

Venstrefløjens sorgarbejde

27. april 2000

Salt har vendt blikket indad - det er blevet til en smertefuld affære

Tidsskrift
Dyb, dyb sorg og modløshed over for en buldrende teknologisk, social og økonomisk udvikling er, hvad præger Tidsskriftet Salts nyeste nummer, der udkommer i dag.
Fokus for tidskriftets aprilnummer er ellers tænkt offensivt, med 'socialisme efter år 2000' som tema. Men tidsskriftets redaktører og hovedparten af skribenterne er så bedrøvede over udviklingen, at det egentlige tema er blevet til et forsøg på at tage, hvad redaktør John Holten-Andersen kalder "et smertefuldt opgør med hele den utopiske magttænkning, der hidtil har været forbundet med socialismen".
Det er gået op for tidsskriftets redaktion, at den kritik af det såkaldte kapitalistiske industrisamfund, venstrefløjen har øvet sig på i efterhånden et århundrede, ikke nytter.
Dette nye samfund forventer Ivan Enoksen i boksen Salt-Minen sig ikke meget af: "Toget er allerede kørt videre til næste station: Et samfund, hvor det ikke er viden, men forventninger og tilsvarende luftigheder, som styrer. Hvordan skal det gå? Forvent det værste!" både spørger og svarer Enoksen

Mellem had og selvhad
Dermed har han slået tonen an til et tidsskrift, der svinger mellem vrede mod en række nye hadeobjekter som sociologen Anthony Giddens og (i særlig grad) debatbogen af Christine Antorini m.fl. 'Borgerlige ord efter revolutionen', til total opgivenhed over for samfundet og et intenst selvhad.
Selvhadet er i fokus hos forfatteren Jørgen Knudsen, der i et digt ved navn "Hvem skal jeg vælge at hade?" spørger, om han skal hade sig selv for oversvømmelserne i Mosambique. Han svarer selv, at det eneste, der er at gøre, er at erklære systemet krig, et system han selv, mener han, er en del af.
Had er ligeledes temaet for John Holten-Andersen. Han noterer sig i artiklen "Utopien og Muren i hovedet", at: "Alt er blevet genstand for management og manipulation - og dermed dybest set uden nogen mening i sig selv. I dette Orwelske univers hersker i sidste ende kun den rå og iskolde beregning. Og med logisk konsekvens derfor også kun den rå og iskolde egoisme. Det samfundsmæssige liv er reduceret til alles kamp mod alle for at få størst mulig del af magten og velstanden".
Hver eneste sætning lyser altså af desperation og en sorgmodighed, der for en udenforstående kan virke voldsom. Men der kan ikke - i hvert fald ikke efter endt læsning - herske nogen tvivl om, at der på den gamle venstrefløj finder et sorgarbejde sted, der påvirker ganske mange mennesker.
I et forsøg på at finde svar på de mange spørgsmål har Salt genopført interview-klassikeren "Sig det nu, Preben", hvor tidsskriftet har sat den gamle VS-kæmpe Preben Wilhjelm stævne, om hvorfor det er højrefløjen og socialdemokratiet, der driver den offentlige debat og det politiske liv - og altså ikke venstrefløjen.
Det er blevet til tidskriftets bedste tekst, fordi Preben Wilhjelm ikke fokuserer på, hvem der har tabt, og hvem der har vundet, men derimod erkender, at man ikke kan skabe noget ud af angst for fremtiden. At være venstreorienteret betyder for ham offensivt, "at være båret af en demokratisk vision og en social indignation".

*Tidsskriftet Salt nr 2 april 2000. Løssalg: 50 kr. Udgivet af Mediefabrikken Aps

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her