Læsetid: 2 min.

Vin eller medicin?

15. april 2000

Til næsen

Jeg drikker ikke - vin", som grev Dracula siger til den unge sagfører Jonathan Harker med et tørstigt blik på Harkers strube i Bram Stokers klassiker. Formentlig derfor, at den anæmiske transsylvaner måtte gribe til andre metoder.
Er det sundt at drikke vin? Det er et spørgsmål, som i stigende grad optager sindene, efter at man blev opmærksom på det såkaldte franske paradoks.
Nemlig at franskmændene til trods for, at deres kost ikke er specielt sund eller fedtfattig, alligevel har en markant underdødelighed af hjerte-karsygdomme.
De første læger, der sluttede op om den hypotese, at det er vinen - og især rødvinen - der dæmmer op for blodpropper, har efter sigende siden kunnet ernære sig - godt - ved at lade sig transportere i helikopter og limousine fra den ene kongres til den anden med vinbranchens aktive støtte.
Hidtil har Deres Vinredaktør nægtet at tage stilling til spørgsmålet. Dels fordi han ikke er læge, dels fordi han ikke mener, vin skal betragtes som medicin.
Men grænsen mellem vin- og lægestoffet bliver stadig mere flydende, og nu melder en dansk læge sig i koret
med en særdeles grundig og omfattende, men også letlæst og underholdende bog.
Den hedder Vin og helbred - myter og facts (Forlaget Klim), og den er skrevet af læge Erik Skovenborg.
Det er måske det hidtil mest dækkende værk om emnet, og en oplagt kandidat til oversættelse til hovedsprogene.

Der er ikke tale om
en hurra-optimistisk sales-talk, men om
en grundigt argumenteret bog skrevet af en mand, der heldigvis også elsker et
godt glas og er velsignet
med en pæn portion humoristisk sans.
Hans budskab er kort fortalt: Drik vin - men drik mindre og bedre. Vinens gavnlige virkning kommer af, at alkoholen i kombination med garvesyren virker som antioxidant og hæmmer forharskning af den skadelige kolesterol i blodet.
Sagt på almindelig dansk - et par glas rødvin eller tre
om dagen fortynder blodet og hæmmer dets tilbøje-
lighed til at danne blodpropper.
Kritikere har anført, at vinforkæmperne springer en mellemregning over. Ifølge det argument beror de positive resultater på, at moderate vindrikkere også i øvrigt har en sundere livsstil, spiser mere grønt, motionerer mere etc.
Hertil svarer Skovenborg, at hvis det virkelig er rigtigt, at vin får folk til at opføre sig mere fornuftigt, så meget mere grund er der til at anbefale vinen.
Ifølge Skovenborg er resultaterne så klare, at man kan sige, at tre-fem glas rødvin dagligt i forsøgsperioden halverer forsøgspersonernes dødelighed. Der er flest antioxidanter i vin fra solrige egne, i vin fra tykskallede druer, i vin med lang gæringstid, i fadlagrede vine og i ufiltrerede vine.
Hvis man skal købe det, må man f.eks. anbefale Syrah-baserede topvine fra Rhône, Barolo eller oversøisk Cabernet Sauvignon fra eksempelvis Chile og Australien.

Erik Skovenborg og hans tilhængere taler selvfølgelig ikke for alkoholisme.
Heller ikke går de ind for kvartalsdrikkeri - det bedste er et moderat, dagligt forbrug.
Det er jo et rart og positivt budskab, der her bringes til torvs - og en anbefalelsesværdig bog.
Herfra vil vi nu stadig anbefale, at De drikker vin for fornøjelsens skyld og tager den reducerede risiko for blodpropper med som en velkommen sidegevinst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her