Læsetid: 4 min.

Virkeligheden er væmmelig

10. april 2000

'København NV' er navnet på en udstilling og på en bydel. Der bor Jan Sonnergaard, som er i gang med at skrive endnu en moraliserende bog. - Verden er væmmelig, og det er en litterær løgn ikke at beskrive den, mener han

Udstilling
Arbejdermuseets nye særudstilling "København NV" er en fortælling om druknede drømme. Idealer, der forsvandt i sociale problemer, kommunale hovsaløsninger og den uforudsigelige fremtid.
Et kvarter, der i 30'rne var enhver arbejderfamilies drøm om et sted at leve fra vugge til grav, blev i løbet af 80'erne en bydel, hvor sociale tabere lullede sig i søvn på sofaen og blev begravet for omverdenen. Helt ude i nordvest. Så langt væk fra den kulturelle og politiske elite, at der blev opstandelse og opråb, da debutanten Jan Sonnergaard i 1997 satte Nordvestkvarteret på det litterære landkort med sin novellesamling Radiator. Ikke fordi alle novellerne foregik i kvarteret med de forfaldne arbejderkarreer. Men fordi han boede der. En forfatter blandt de forsumpede.
"Det var chokerende for mig, at det i sig selv var en historie, at der boede en mand i nordvest, der både kunne skrive og læse. Da gik det virkelig op for mig, hvor dæmoniseret kvarteret er," siger Jan Sonnergaard, da Information har sat ham stævne på Arbejdermuseet en lun aprilsfredag. Han er kommet med glæde. Hele vejen fra Nordvest.

En led moralist
Han kan godt se, at det er paradoksalt at beklage sig over en dæmonisering, han selv har bidraget til med sine sorte noveller om det sølle, ensomme liv, som mange studerende og andre storbymennesker lever.
"Men jeg kan ikke lade være med at være en led moralist, der fordømmer andres umoralske adfærd," siger Sonnergaard, der er dødtræt af 90'ernes 'golde, æstetiske eksperimenter i litteraturen'. Han kan ikke se, hvad han kan bruge det til.
Helt anderledes forholder det sig med Arbejdermuseets udstilling. Den er ganske vist æstetisk vellykket med sine autentiske tableauer fra Nordvestkvarterets trange lejligheder. Men indholdet har en betydning i sig selv.
Indbo og sort-hvide fotografier dokumenterer dagliglivet i en bydel, der blev realiseret som arkitektens og arbejdernes drøm, men forvandlede sig til et mareridt. For misbrugerne, de psykisk syge og de enlige forsørgere, der i 80'erne fik anvist boliger i København NV.
De blev ofre for det, Sonnergaard kalder 'bureaukraternes brutalitet'. Boliganvisning med andre ord.
Udstillingen er forklarende, men ikke fordømmende. Den fortæller et drama og præsenterer dets aktører, men uddeler ikke helte-, skurke- og offerroller. Det tøver Sonnergaard til gengæld ikke med.
"Det er ikke arkitektens skyld," slår han fast og kan kun forklare det med, at 'det er samfundets skyld'.
"Det er opløftende, at der faktisk er folk, der klarer sig mod alle odds. Tæt på mig bor for eksempel en enlig far, der har kæmpet hårdt for at beholde sine tre børn. Det lykkedes, og han er en helt fin far, selv om han måske drikker lidt flere øl, end hans helbred har godt af," siger Sonnergaard om de hverdagens helte, der giver håb.
Og håb er der brug for. Men der er også brug for at vise håbløsheden, som den ser ud fra den forsumpedes sofa, mener Sonnergaard. Den sofa er ikke bare et billede på forfaldet. Den findes.
På udstillingen er det sidste tableau bygget op af inventaret fra en ung, alkoholiseret førtidspensionists lejlighed. Sofaen står klemt inde bag bordet, der er fyldt med ølflasker, cigaretskod og en opsigelse fra boligselskabet. Her slutter en beboers historie, og fremtiden begynder.
Byfornyelsen har holdt sit indtog i Nordvest, og det er på en måde godt, synes Sonnergaard.
Men det er bare ikke nok.

Røvrendt
"Autoriteterne har i den grad røvrendt folk i kvarteret, og der bliver ikke for alvor gjort noget for at rette op på det," siger han og efterlyser nogle kulturelle tilbud. Teatre, cafeer. Nogle 'smarte steder'. "Jeg tror, at folk i dag har endnu mere brug for, at der er noget liv i deres lokalområde. Arbejdernes fællesskab er væk, og mange er isolerede og ensomme," siger han.
Beboerne i Nordvest har bare ikke kræfter til at stille krav eller råbe op. Det må andre gøre, mener han. Som han gjorde med Radiator.
Han er ikke bange for at moralisere. Han frygter mere, at hans tekster bliver så underholdende, at læserne med frydefulde gys registrerer verdens væmmeligheder og lever videre som før.
Han kalder sin egen generation mellem 30 og 40 for doven og fordummet, men vil ikke udstikke socialrealistiske påbud. Så hellere sætte sig ned i sin lejlighed i Nordvest og skrive.
"Min næste bog handler også om dem, der er helt på spanden," siger han om den næste novellesamling i en trilogi om storbylivet.
Den handler ikke specielt om Nordvest. Men universet er sikkert det samme. Fyldt med skurke, helte og tabere. Ligesom i NV. Sådan er virkeligheden.

*Udstillingen København NV kan ses på Arbejdermuset til den 30. juli. Jan Sonnergaards næste novellesamling Sidste søndag i oktober udkommer til efteråret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her