Læsetid: 4 min.

'De skal æde det råt..'

4. maj 2000

Individualisme skal lokke kvinderne ind i ligestillingskampen. Men hvordan skal slaget slås, lød spørgsmålet på debatmøde om feminisme

"Man kan godt kritisere Fisseflokken for at være elitær, navlebeskuende og egoistisk," indrømmede den danske bidragyder til den nyfeministiske, svenske antologi Fisseflokken, Stina Willumsen.
"Men den har gjort en forskel. 'Fisseflokken' er et forsøg på at sætte en dagsorden, som unge piger får lyst til at følge," forklarede den 23-årige studerende, der var inviteret som repræsentant for nyfeminismen, da Information inviterede til debat torsdag aften.
Som oplægsholdere var også indbudt AOF-konsulent Lone Grønborg, indlandsredaktør Stig Ørskov og børnepsykiater Gideon Zlotnik, som præsenterede alternativer til Stina Willumsens synspunkt. Men selv om deres udgangspunkt var forskelligt fra Fisseflokkens, var kritikken ikke i centrum. Alle oplægsholdere roste bogens gennemslagskraft og dens succes med at "gøre det tjekket at være feminist," som Lone Grønborg udtrykte det.
Hun var i stærkest opposition til Stina Willumsen, idet hun slog på, at "det er farligt at gøre uligheden i samfundet til et individuelt problem. Det er det politiske system, der skal ændres."

Fremadrettet dialog
Men trods uenigheden brugte både hun og de andre oplægsholdere samt de omkring 150 fremmødte Stina Willumsens oplæg som inspiration til en konstruktiv og fremadrettet dialog.
Informations Stig Ørskov foreslog, at folkeskolen bliver kønsopdelt, i det mindste i de fag, som piger traditionelt ikke interesserer sig for.
Målet skulle være at rette op på, at "kvinder er næsten usynlige i 'den nye økonomi', i IT-virksomhederne."
Lone Grønborg fokuserede også på uddannelse ud fra det synspunkt, at "det kræver uddannelse at erkende, at uligheden ikke er en individuel og selvforskyldt situation, men et samfundsproblem."
Hun tillod sig at stille spørgsmålstegn ved, om det er kønsforskelle, der skaber ulighed.
"Ligestilling er i mine øjne kønsneutralt. Det handler om lige muligheder for alle uanset køn, farve, social klasse," sagde hun og fortsatte med adresse til Fisseflokken:
"Jeg er bange for, at ligestilling mellem køn bliver et socialt mærke. Det bliver noget, der findes i de høje sociale lag blandt mennesker, der også kan finde ud af at spise sundt og lade være med at ryge. På den måde kommer nyfeminismen til at cementere de sociale forskelle."
Hun blev bakket op af Stig Ørskov, der nævnte økonomien som en vigtig faktor.
"Pengene fosser over i de nye IT-virksomheder, og med penge følger magt. Hvis kvinderne vil have del i magten, skal de stille krav og sige, at de ikke vil være i et miljø, hvor man sidder bag en skærm og spiser pizza og drikker cola," sagde han med henvisning til, at den nye økonomi er domineret af mænd under 40.

Kulturel hjernevask
Stig Ørskov opfordrede til handling og gad i øvrigt ikke at høre på mere snak om biologisk bestemte forskelle.
Det blev han imidlertid ikke fri for. Den første debattør i salen var en mand, der sagde:
"Det, vi snakker om, er 90 procent biologi. Derfor nytter det ikke at udpege alle mulige skumle bagmænd i medieverdenen og tale om hjernevask," sagde han med henvisning til Gideon Zlotnik, der i sit oplæg kom ind på hormonelle påvirkninger i fostertilstanden, men først og fremmest gav den kulturelle hjernevask af kvinder skylden for den manglende ligestilling.
"Kvinderne får konstant at vide, at de er forkerte fra top til tå, og så kan de bruge hele livet på at ændre på deres hårfarve, ja hele deres krop," sagde børnepsykiateren og spurgte kvinderne i salen:
"Er der nogen af jer kvinder, der har de øjenbryn, som I er født med?"
Det blev der grinet meget af og protesteret ganske lidt imod. Men ingen tog tråden med de biologiske forskelle op. Tværimod. En af paneldeltagerne, næstformand i Foreningen Kvinde- og Kønsforskning i Danmark, Eva Bendix, sagde:
"Det handler også om politik og magtstrukturer. Det må vi ikke glemme."
Lone Grønborg foreslog, at lovgivningen ændres, så mænd og kvinder tildeles samme mængde barsels- og børneorlov og automatisk fælles forældremyndighed.
Stig Ørskov slog også på samfundets ansvar, men opfordrede desuden til individuelt at vise sin holdning ved at være politisk forbruger og boykotte de firmaer, der ikke har en ligestillingspolitik.

Rigtig strategi
Annelise Ebbe fra Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed var skeptisk over for, om det individuelle engagement fører til interesse for fællesskabet. Hun tvivlede desuden på, at Fisseflok-kens individualiserede strategi virker på unge piger.
Til det sagde Stina Willumsen: "Jeg ved ikke, hvor mange 13-årige, der har læst vores bog. Men jeg tror, vi har valgt den rigtige strategi. Vores mål er i første omgang, at pigerne skal æde det råt, i stedet for Alt for Damerne."
Hun fortalte, at hun bliver ringet op af efterskolepiger, der skriver opgave om 'Fisseflokken'.
Flere mænd i salen i øvrigt tog ordet for at pointere, at "der er også mænd, der er dybt interesserede i ligestillingsprojektet" og "mænd er også ofre for de sociale konstruktioner. Mænd påtager sig ikke bevidst at undertrykke kvinder."
En kvinde mente imidlertid, at mændenes ønske om at deltage i ligestillingsdebatten ikke var nok. Hun ville se handling: "Hvad gør I for at udrydde de undertrykkelsesmekanismer, I nyder godt af," spurgte hun. Og fik ikke noget klart svar.
Der var heller ikke så mange til at svare, hvilket en ung pige kommenterede ved at sige: "Der går tonsvis af mænd rundt, der ikke aner, hvad vi taler om herinde. Er det ikke dem, vi skal have fat på?"
Gideon Zlotnik syntes imidlertid, at kvinderne selv burde tage affære.
"Nu skal kvinderne holde op med bare at tale. De skal handle og ødelægge den kultur, der ødelægger pigerne," sagde han og fortsatte dermed i lige linje fra sit oplæg, hvor han konstaterede, at "kvinderne er også med til at skabe de urimelige krav til sig selv. 'Fisseflokken' skyder på alle andre end sig selv, for de er selv med i bedrageriet", lød hans salut.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her