Læsetid: 4 min.

Et ægte menneske

18. maj 2000

Interessen for Morten Korch er iøjnefaldende, men Maria Rytter viser i sin bog om 'Den ukendte Morten Korch', at han også var en sammensat person

Portrætbog
Den ukendte Morten Korch kalder Maria Rytter sin bog om den måske mest kendte forfatter i det 2o. århundredes Danmark.
Det er ikke en biografi over Korchs forfatterskab, understreger Maria Rytter flere gange, men alligevel er man efter læsningen af den velskrevne bog forsynet med en viden om forfatteren, så at man næppe giver Rytter ret i, at biografien om Korch stadig mangler at blive skrevet.
Hvis den overhovedet skal skrives, den bog, må man ønske, at Maria Rytter gør det, og ikke en af de mange kritikløse beundrere, som han har, og hvis ærefrygt ærligt talt er for meget af det gode.
De konklusioner, som Rytter drager i bogen om den ukendte Korch, er der ingen grund til at betvivle. Den glæde, som Morten Korch oplevede i sit barndomshjem er utvivlsomt den væsentligste baggrund for hans forfatterskab. Det er den samme stemning, han inddrager i sine bøger.
"Trangen til at behage" kalder Rytter denne lyst. Det var utvivlsomt den lyst, der dels betog så mange danskere, og dels vakte afsky hos intellektuelle og kulturradikale. Især bibliotekarer, som hadede Korch, bl.a. fordi han i fyrrene sammen med Thit Jensen og Peter Freuchen startede et oprør mod bibliotekerne, fordi de ikke betalte for de bøger, de udlånte. Som bekendt førte det til, at biblioteksafgiften blev indført i 1946.

Det litterære hjem
Maria Rytter godtgør tydeligt, at det hjem, som Morten Korch kom fra, var et litterært hjem, hvor fortællinger spillede en stor rolle. Faderen, som var skolelærer, skrev hele sit liv og fik bl.a. et skuespil opført på Odense Teater. Også adskillige af Korchs søskende skrev bøger, bl.a. søsteren Johanne Korch, som efter sin debut i 1929 udgav mere end 20 bøger.
Faderen følte sig i øvrigt miskendt, og han var tilsyneladende ret lunefuld. Dette medførte, oplyser Rytter,en vane hos Morten til altid at aflæse faderens sindsstemning, en vane han senere vidste at gøre brug af, da han begyndte at skrive bøger for alvor. En lang række af hans romanfigurer stammer i øvrigt fra iagttagelser, som han gjorde i den lille landsby Overholluf, hvor han voksede op.
Men følelsen af at være miskendt har Morten Korch kendt fra barnsben af, og det er nok forklaringen på, at Morten Korch aldrig rigtig lod sig slå ud af den kritik, som hans bøger normalt rejste, fordi retfærdigheden altid sejrede til sidst i hans romaner.
Frem for alt viser Maria Rytter, at det var Morten Korchs opfattelse, at en mand havde ret til ægteskabelige sidespring, som er den egentlige energi i det omfattende forfatterskab.

De store kræfter
I spændingsfeltet mellem at være sin hustru utro i virkeligheden, og så bøgernes lovsyngning af den ægteskabelige troskab, ligger utvivlsomt sandheden om de store kræfter, der altid er på spil i Korchs forfatterskab, hvor kærligheden aldrig rigtig er kødelig.
Det er den til gengæld i høj grad i Korchs privatliv, og at vi dermed står med "den hemmelige nøgle" til Korchs univers, er der al mulig grund til at give Maria Rytter ret i. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at ingen af de mange kvinder,som Korch forførte, heller ikke Valborg Nordby, som sandsynligvis fødte et af Korchs børn, senere er stået frem og har afsløret forfatteren Morten Korch.
Dertil behandlede han dem for smukt og betænksomt. Læs blot følgende uddrag af hans dagbog fra 18. juli 1910 :
"Man skal ødsle med Kærtegn, man skal tale så kønt og godt som aldrig før. Jeg tror aldrig jeg har glimret med Troværdighed og virkelig sprudlende Intelligens i saa høj Grad som ved saadanne Lejligheder. Alt hvad smukt jeg vidste om kærlighed, kom jeg frem med, og digtede det dobbelt selv, jeg gjorde det til et Eventyr for den lille Pige, der gav sig i min Vold, jeg gjorde det til en Oplevelse, der trods sin mangel paa sædelig Berettelse, dog blev noget enestaaende og smukt..."
Hustruen, som han næppe havde tilstået samme frihed, vidste i hvert fald i et tilfælde god besked, men lod sig næsten ikke mærke med det, hvad antagelig er forklaringen på at ægteskabet holdt. Og i øvrigt blev smukkere og smukkere, så sandt som Korch i stigende grad beun-drede sin tro hustru.

Aldrig i tvivl
Fra Morten Korch som 16-årig skrev digte på de papirsposer, han på sin læreplads i Nyborg kom i nærheden af, har han ikke været i tvivl om, at han skulle være forfatter.
Han skulle dog først gå så meget grumt igennem, og derom beretter Maria Rytter (som i sit barndomshjem blev forbudt at læse Korchs romaner) så indgående, at man efter læsning af bogen føler, at man nu kender den omdiskuterede forfatter meget bedre.
"Et ægte menneske" kalder hun ham i sit forord, og mon ikke den betegnelse stadig er påfaldende og forklaringen på, at selv i en tid, hvor næsten alting drejer sig om EU og det isenkram, som kan splitte snart sagt enhver familie ad, er interessen for den gamle danske forfatter stadig iøjnefaldende.

*Maria Rytter: Den ukendte Morten Korch. Dagbøger, breve og optegnelser fra 1876-1914. 282 s. 268 kr. Forlaget Høst & søn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her