Læsetid: 3 min.

At blive en ældre kvinde

27. maj 2000

'Overgange - beretninger om at blive ældre' er en tankevækkende vred bog

Ny bog
Vrede er de, disse flotte modne kvinder af den velbevarede type, der for 40 år siden ville have gjort sig fortjent til betegnelsen damer, i modsætning til dem med konefacon.
Men trods flotheden er de vrede, disse otte kvinder mellem 53 og 73. Over, at det at passere 50 betyder at blive usynlig som kønsvæsen. Over at mændene ikke længere kigger efter dem på gaden. Over at jævnaldrende mænd ikke ser til deres side, men prøver - af og til med held - at score femten år yngre kvinder. Dels som hormonkur for sexlyst og prestige, dels for måske at få et barn mere.
Noget så upersonligt og forgængeligt som at være fertil (eller se sådan ud) - er med andre ord stadig central for kvindelighedens attraktion.
Lone Bastholm fortæller - gruopvækkende og gribende - om chokket ved som 58-årig at blive forladt med dags varsel af sin elskede jævnaldrende mand, netop som hun skulle til at omtale de mudrede hundespor efter husherrens morgengåtur. Sabine Celeste Svendsen skriver om et liv med frie forhold, der med årene bliver stadig sjældnere; Birthe Neumann om at leve med kroppens ældningstegn og den depression, der ramte hende som 36-årig (!); Tine Bryld bla. om 68-generationen, der i sin tid ikke stolede på nogen over 30... Velskrevne, interessante, ærlige indlæg, som én avis allerede har kaldt et must for de nuværende 50-årige kvinder, som Forløsning var for 80'ernes ca. 30-årige.
En tankevækkende sammenligning. For disse kvinder har da ganske meget: De fleste arbejder endnu, de har et rimeligt helbred, nogle har børn og børnebørn, alle har haft indholdsrige liv, interessante jobs, mænd og skilsmisser. Hormoner, som flere af skribenterne som yngre kun havde hånsord til overs for - overgangsalderen var jo ikke andet end patriarkatets ondsindede snak - er almindeligt brugt.
"Nu havde jeg så fået en mulighed for at bevare min menstruation. Og dermed bevare mit ultimative statussymbol som kvinde," forklarer Maria Marcus, f. 1926, i sin hyldest til østrogenpillerne.
Men tilfredse er de altså ikke, selv om vi yngre skulle hilse og sige, at en vidunderlig skuespiller som Birthe Neumann da aldrig kan blive usynlig - så lidt som de andre flotte og dygtige kvinder.
Problemet er selvfølgelig, at det at blive ældre er et stadigt tab, og at den erfaring, man vinder, især har indre værdi. Vores kultur er jo ungdomsdyrkende over enhver forstand, unge kroppe sælger varer, unge hjerner eftersøges på arbejdsmarkedet osv. osv.

Forlænget ungdom
Helt elementært savner flere af skribenterne også en mand i deres liv, sex, ømhed og én hvis øjne de kan spejle deres kvindelighed og charme i.
Men måske skyldes vreden også, at ungdom og skønhed har været en vigtig del af netop disse kvinders selvforståelse, og netop derfor er så uendelig smertelige at give afkald på? Om man så aldrig så meget - og måske lidt billigt - påpeger, at det at blive ældre trods alt er en tiltalende mulighed, når man, som forfatteren Soya sagde, betænker alternativet.
Sorgen over tabt ungdom er jo heller ikke ny. Det nye er faktisk, at ungdommens overgrænse er flyttet op til netop omkring de 50, således at dansesteder for de unge på fyrre efterhånden kun frekventeres af folk mellem 50 og 60, der så småt anerkender begyndende midalder. Vores forlængede ungdom, bedre helbred og udseende, har måske forledt nogle til at tro, at de aldrig skulle blive gamle som andre mennesker? - Selv om det for kvinder virkeligt kreperlige selvfølgelig er, at jævnaldrende mænd faktisk kan udskyde erkendelsen af alderdommen ved at begynde forfra med en ny, ung familie (mændene risikerer så til gengæld at sidde som små-affældige 70-årige ved studenterfesten for sønnen af andet ægteskab...).
Men man får også den tanke at spørge, hvor gode disse kvinder egentlig selv er til at signalere den beundring og spontane anerkendelse af mænd, som de selv savner som kvinder? Med andre ord: Hvordan står det til med flirtekulturen? - som i latinske lande også modne mennesker mestrer?
Måske er det dér, vi skulle sætte ind - i god tid. Når vi nu kan læse os til, hvor meget det betyder at blive set og værdsat, også efter de 50.

*Overgange. Redigeret af Charlotte Jørgensen. 168 s., 169 kr. Aschehoug.
*I morgen sø. 28. maj kl. 15 kan man møde Tine Bryld, Suzanne Giese, Sabine Svendsen og Lone Bastholm i KVINFO's bibliotek, Chr. Brygge 3.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu