Læsetid: 2 min.

Alderen trykker i Tyskland

3. maj 2000

På forhånd var frygten stor, men bortset fra brosten, tåregas og 226 sårede betjente forløb 1. maj forholdsvis roligt i Berlin

Intern splittelse
BERLIN - I andre storbyer ville de 1. maj-uroligheder, som Berlin oplevede i forgårs, blive rubriceret som borgerkrig, men årets antifascistiske demonstration i Berlin var ikke noget særligt.
Siden 1987 har der været tradition for voldsomme uroligheder på denne dag, som tiltrækker demonstranter fra hele Tyskland.
"Vi forventede svære uroligheder i år, men det gik ikke så galt," siger en talsmand for Berlins politi til Information.
Først og fremmest udeblev det frygtede sammenstød mellem højre-radikale NPD-tilhængere og antifascister i østbydelen Hellersdorf. På forhånd havde politiet lagt flere jernringe omkring pladsen, hvor NPD skulle markere 'Arbejdets Dag'. Alle, der så det mindste venstreorienteret ud, blev hevet ud af S-togene flere stationer før Hellersdorf.
Om aftenen gik et demonstrationstog, arrangeret af Antifascistisk Aktion Berlin (AAB), gennem bydelene Kreuzberg og Neukölln. Flere gange kom det til sammenstød mellem politi og nogle af de 10.000 deltagere. Flasker og brosten, løsnet aftenen i forvejen, fløj mod politiet, der svarede håndfast igen med vandkanoner og tåregas.
Flere gange måtte brandvæsenet rykke ud og slukke brændende affaldscontainere. 226 betjente og et ukendt antal demonstranter blev såret.

Borgerliggørelsen
Politiet kan ikke vurdere, om den forholdsvis fredelige 1. maj skyldes det massive politiopbud.
"De i alt 6.400 betjente kan være en del af forklaringen," siger talsmanden og nævner også de strategisk planlagte rockkoncerter, som skulle lokke de unge væk fra urocentrene.
AAB-demonstrationen, der foregik under sloganet 'Ødelæg de imperialistiske centre', gjorde ikke alvor af truslen om at trænge ind i Berlins centrum. I stedet blev slagordene mod kapitalisme, globalisering og fascisme råbt i Kreuzberg.
To af årsagerne til, at demonstranterne ikke helhjertet forsøgte at bryde gennem politikæderne, kan være dalende tilslutning og intern splid. I følge den tyske efterretningstjeneste er der 1.450 venstre-ekstremister i Berlin.
Det tal er alt for højt, vurderer en kender af miljøet. Overfor avisen Tagesspiegel anslår han den hårde kerne til højst 500, med AAB som den største gruppe.
Internt har de forskellige grupper svært ved at enes om slogans og strategier. Oveni trykker alderen. Aktivisterne, der sluttede sig til i 80'erne, er efterhånden blevet omkring de 30 år og har fået arbejde, familie og bil.
"I starten blev man irriteret, så accepterer man det," siger den 28-årige 'Michael' til avisen. Selvom han er tro mod de gamle idealer, har han startet eget firma og må derfor lægge en dæmper på sig selv under sammenstødene med politiet.
"Jeg kan ikke risikere et halvt års varetægtsfængsel."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her