Læsetid: 3 min.

Altid god for en vits

17. maj 2000

Jens Blendstrups prosa er ikke alvorlig og producerer ingen 'indsigt'. Til gengæld er den morsom

Ny bog
Dyrkere af såkaldt seriøs litteratur, altså læsere af den type, der ved ankomst til sidste punktum forventer at modtage en jackpot i form af et budskab, der ligesom gør dem klogere på tilværelsen, bør nok holde sig på behørig distance af Jens Blendstrups nye bog.
Heri fremtræder forfatteren nemlig som en uhelbredelig grinebider, en pjankerøv af Guds nåde, et rablende pjattehoved.
Hans overordnede hensigt er ikke at nå frem til en indsigt og slet ikke at belære sin læser, men hele tiden at underholde, blot helst så intenst som muligt. Man kan åbenbart købe ham for en vits, og dukker der i en fortællende tekst indfald op, der kan lede ham langt bort fra pligtens tunge vej - dvs. alt det dér, som man kan læse om i vejledningen for kommende prosaister, i afsnittene om personskildring, miljøfremstilling, komposition, tematik og pointetilrettelæggelse - ja, så går han gladelig ud ad tangenten, altid med på den værste.
Om Blendstrup vedkender sig læremestre og litterære forbilleder, melder historien ingenting om; men skal man dømme efter hans prosastil med dens mange falde-på-halen-effekter og iørefaldende mundtlige træk, så må han have studeret en Storm P og kan vel næppe på sine vandringer gennem medielandskabet have holdt sig fra Monty Python eller Monrad & Rislund. Den vildtvoksende humor og indforståetheden med de gale kan endvidere lede tanken hen på en ung Panduro, tandlægen, der i sin tid skrev Rend mig i traditionerne.
Jens Blendstrup (f. 1968, tydeligvis opvokset i Århus) debuterede 1994 med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk og har senere på Biblioteket Øverste Kirurgiske udsendt Dame til fornuftige priser, en spøjs publikation i A4-format, der mixer dagbogsoptegnelser (eller er det mon natlige fantasier) af en kvindelig narcissist med ukommenterede gengivelser af det sære 'kvindelige univers' i form af model- og skuespillerindefotos fra 50'ernes og 60'ernes reklamer og ugeblade.

Spænder vidt
Titelstykket i hans nye bog handler om en yngre mand, der genkalder sig sin søgende og famlende forskerfærd dybt ind i det andet køns rum, som sammenlignes med en biograf fuld af overraskelser, en billedmaskine med special effects (ikke kun billeder og lyd, men også dufte og væsker). Charmerende og drenget er den gjort, denne ydmyge tak for Aftnerne i Paradis.
Genremæssigt spænder bogen vidt. Noget af dens indhold ligner prosadigte - udført med legende lethed: "Kærlighedens bestyrer" og "Vi skal snakke om de døde på Vestre Kirkegård". Andet har portræt-karakter, som "Pensionist på Vespa", "Den røde løber" (som er en mand i træningsdragt) og "Depotbestyreren". Atter andre tekster knopskyder med fantasier ud fra en løs episk idé, såsom den uimodståelige "Jagten på Partytøsen" eller historien om en ældre cykelsmed forfalden til vanvittig monolog eller den alt, alt for lange "Pinden" om vanviddet, der griber en seniorsergent ved Hærens Materiel Kommando. Endelig for det fjerde viser Blendstrup, at han skam også kan skrive noget der ligner gammeldags noveller. Bedst lykkes det for ham i "Manden der blandt andet var en dør", hvor en nerveplaget fantast ved sin forvandlingskunst driver sin hustru fra koncepterne, men i en velturneret slutning får hende tilbage igen. Førhen kunne han finde på at lege, at han var et pindsvin med unger i maven, der havde mødt døden under et folkevognsrugbrød, men til allerallersidst, da hans kone har været ude og svinge med fissen og rigtig har fået bekræftet sit ego og mødt fire, der sagde hun var smuk, og otte, der mente at hun havde en sød accent, men også har set dem alle 12 forvandle sig til de mest røvkedelige tørvetrillere i verden, og hun derfor sådan set er indstillet på at genfinde ham som en emhætte eller en snegl eller en kunstinstallation lavet af brugte tandbørster og mælkekartoner, ja, da indfinder underet sig:
"Hvad er du nu, Mogens? siger konen.
Glad, siger manden og forvandler sig til en førsteelsker, der har prøvet sit og nok ved, hvordan man tager sig af en kvinde."
Det er, som man kan se, ikke de største dybsindigheder, der kommer ud af Blendstrups eksperimenter med prosaformen. Man kunne for så vidt betegne hans bog som det mest u-nødvendige værk, der i lange tider har sluttet sig til vor ellers så alvorlige og pædagogiske litteratur. Men at bogen vel knap er nødvendig, det gør den ikke overflødig. Vi mennesker kan da godt leve uden at le. Men det giver indfaldne kinder, poser under øjnene samt lidt efter lidt ridser på sjælen.

*Jens Blendstrup: Laterna vagina. 112 s. 198 kr. Samleren

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her