Læsetid: 4 min.

Bag om dansen

22. maj 2000

Herfølge kunne have rykket fra Brøndby, men nøjedes med pauvre 3-3 mod OB

Fodbold
Når man står af Næstvedbanen i Herfølge, nages man ikke af tvivl: Dette er en lillebitte og anonym by i provinsen - i dette tilfælde Midtsjælland. Toget kører videre, og man står alene tilbage på trinbrættet og kigger på en tom, klassisk stationsbygning. Der er helt stille. Kun en svag summen fra automobilernes motorer på Vordingborgvej anes i det fjerne. Gaderne, der støder op til stationen, hedder Stationsvej og Lille Stationsvej. Herfølges centrum er et gadekryds og forretningerne så få, at man cirka kan tælle dem på en hånd. Hammershus Café, Hammershus Bageri, posthuset, Fakta pølseboden og tøjforretningen 'Frankie' osv. (okay, en finger fra eller til).
Byen er så mikroskopisk, at skiltene, der peger ud af byen, i erindringens tågeslør fylder Herfølge-bybilledet som højhuse. Efter et kvarters omstrejfen er man ikke længere i tvivl om, at der er fem kilometer til Køge, 23 til St. Heddinge og 49 til Vordingborg. Forstår De? Der er småt.
Det er denne bys fattige fodboldklubs halvtidspillere, der stik mod al sund fornuft er ved at vinde det danske fodboldmesterskab foran Brøndby. Det er ikke til at forstå.
Men lad os ikke dvæle ved detaljer. Dér, hvor Lille Stationsvej ender, er der en semiinterimistisk parkeringsplads, og i går var den stopfyldt med biler. Den hører til Herfølge Boldklub, der tog imod Odense Boldklub, og ved at vinde kunne de lokale næsten røre guldet med tungen.
Inde på stadion var der 4.675 tilskuere, og de fleste klædt i gult og blåt. Stemningen var i top, og kampen var gennemsnitlig, så pludselig fløjtede dommeren, Knud Erik Fisker, til pause. Der stod 1-1 på lystavlen.

Så tæt på 'Morfar'
I pausen forlod jeg loungen, hvor jeg havde drukket en kop Cafax-kaffe, og stillede mig ned bag det nærmeste mål, for man kunne komme til at stå helt tæt på OB's 40-årige målmand Lars Høgh (der stopper efter denne sæson og 21 år i topfodbold) - af holdets yngre spillere kaldet 'Morfar'. Det var en gammel drøm for mig at hænge ind over en bandereklame bag et fodboldmål på det her niveau, og beslutningen om at gøre det skulle vise sig at blive den bedste, jeg har taget i år. For netop i anden halvleg påbegyndte Herfølge et sandt stormløb mod Morfar, gerne forårsaget af velhængte, dybe spilninger og hastige ryk over flankerne.
Ved siden af mig stod en hornbebrillet mand med grøn vindjakke og en mørkeblå sejlerkasket af en lidt socialdemokratisk arbejderobservans, der gjorde, at den ikke var for fin til at have på til fodbold på Midtsjælland. Manden var vel midt i 60'erne og særdeles velpolstret. Vi faldt i snak, da jeg spurgte ham, om han kunne fortælle mig, hvad 'Egernklubben' var for noget. Ordet stod på et blåt skilt ovre ved klubbygningen.
Det vidste han ikke. I stedet kom det frem, at han var her som udsending for Dansk Boldspil-Union - han var dommerbedømmer, og skulle se Knud Erik Fisker an og efterfølgende udfylde tre evalueringsformularer, heraf et til Fisker selv.
"Hvad synes du om den kendelse?" spurgte dommerbedømmeren mig senere, da Lars Høgh fik tildelt et frispark efter lidt turbulens og karambolage i feltet. Vi var enige om, at Fisker havde haft et begrænset udsyn.
Tiden gik, og pludselig førte Herfølge 3-1. Lidt efter stod den 3-2. Og så skiftede Herfølges spillende træner sig selv ind. Kampen endte som bekendt 3-3.

Spurveuglen
Kampens slutfase var så spændende, at jeg glemte tid og sted og var et minut for sent til mit regionaltog mod Køge. Jeg kunne høre det sætte i gang og se røgen stige over stationsbygningen, da jeg kom halsende med tungen ud af munden på Lille Stationsvej. Tanken om en ufrivillig time i den lille by fik mig til banke på ruder i køen af biler i Vordingborgvejs nordlige spor. En venlig mand på nogle og tres gav efter uden kamp og tilbød et vederlagsfrit lift. Han var træt. Han havde været oppe siden klokken fem for at se den sjældne sydlige nattergal, hvis skovlige tilstedeværelse Dansk Ornitologisk Forening havde varslet på Internettet aftenen forinden. Manden, der havde været ansat som salgschef i et stort amerikansk foretagende i 23 år og var blevet til overs sammen med 13.000 andre, da nogle udgifter var blevet "variable" i stedet for "faste", havde været fugleinteresseret i fire år. Så fugleinteresseret, at han i januar kørte fra Greve til Hellebæk fem gange - svarende til 1.000 kilometer - for at se den usædvanlige spurveugle, som af udseende var mere ugle end spurv og den mindste ugle, der findes. Hans determination gav pote: En morgen sad den pludselig på et træ, og de tilbagelagte kilometer føltes ikke længere forgæves.
Så meget klogere på fugle og ornitologer blev jeg sat af ved det ventende S-tog på Køge Station. På det tidspunkt (hvad jeg naturligvis ikke vidste) havde FC København allerede scoret et mål mod Herfølges plageånd, Brøndby, i den sene tv-kamp, der var startet ved 17-tiden. Brøndby kom igen, og kampen endte 1-1. Herfølge fører stadig med tre point, nu hvor der er to kampe tilbage på programmet. Alt kan åbenbart lade sig gøre.
Kom nu, John Faxe - vind så det mesterskab og kom i Champions League, så vi kan få Barcelona eller Manchester United at se i Herfølge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu